PrivatErhvervOm Advodan
Jylland
Sjælland
Bornholm

Skilsmissepapirer – find de papirer, du skal bruge

Nedenfor er en oversigt over alle de skilsmissepapirer og blanketter, der er vigtige, når du skal skilles.

Hvis I er enige om, at I vil skilles eller separeres, kan I selv vælge, om I vil starte med at blive separeret, eller om I vil skilles med det samme. I skal desuden være enige om, hvad I gør med ægtefællebidrag og bolig. Det samme gælder, hvis I anmoder om skilsmisse inden for seks måneder efter, at I er påbegyndt separation.

Hvis I ikke er enige om at gå fra hinanden, skal I anmode om separation, før I kan blive skilt. I bliver ikke automatisk skilt efter en separation. I skal derfor også sende en anmodning om skilsmisse ved at udfylde skilsmissepapirer, når I ønsker at blive skilt efter separation.

Her finder du de vigtigste papirer, du kan få brug for i forbindelse med din skilsmisse. Hvis andet ikke er angivet, skal du bruge NemID for at udfylde papirerne. Er du blevet fritaget fra digital post, finder du disse blanketter i pdf-format her.

Ægtefællebidrag

Familieretshuset kan hjælpe dig med at få fastsat ægtefællebidrag, både mens du er gift og i forbindelse med separation og skilsmisse.

Bodeling

Hvis I ikke kan blive enige om at dele boet, kan I hver især anmode skifteretten om hjælp til deling af fællesboet. Anmodningen om skifterettens hjælp til deling af fællesbo kan tidligst indleveres, når den ene eller I begge har indleveret anmodning om separation eller skilsmisse til Familieretshuset.

 

 

Skilsmissepapirer og børn

Børnebidrag og konfirmationsbidrag

Som forældre kan I selv lave en aftale om børnebidrag. Hvis I selv kan blive enige om bidragets størrelse, er det ikke nødvendigt at kontakte Familieretshuset. Hvis I ikke kan blive enige, kan Familieretshuset efter ansøgning fastsætte bidragets størrelse.

Hvis I ikke kan blive enige, kan Familieretshuset efter ansøgning fastsætte bidragets størrelse.

Forældremyndighed

Som udgangspunkt fortsætter den fælles forældremyndighed efter en separation og skilsmisse. Hvis en af jer eller I begge ønsker det anderledes, kan I finde de relevante formularer nedenfor. Det samme kan du, som vil søge forældremyndighed over et barn, du ikke er biologisk forælder til.

Er du i en anden situation, kan du finde den relevante ansøgningsblanket på Familieretshusets hjemmeside under fanen ”forældreansvar”. Det kan fx være ansøgning om forældremyndighed ved en forælders død, eller ansøgning om forældremyndighed til andre end barnets biologiske forældre.

 

Bopæl

Hvis I som forældre er enige om, hvem der skal have barnet boende, kan I selv indgå en aftale om bopæl uden indblanding fra myndigheder. Hvis I derimod er uenige om bopælsspørgsmålet, skal der sendes en ansøgning til Familieretshuset. 

Ansøgning om ophør af delt bopæl eller registrering af delt bopæl kan ske på Familieretshusets hjemmeside under fanen ”forældreansvar”.

Læs mere om, hvordan delt bopæl fungerer.

 

 

Samværsaftale

Hvis I er enige om samværsspørgsmålet, kan I som forældre selv indgå en skriftlig aftale om samvær uden indblanding fra myndigheder. Der er ingen regler for, hvordan og hvor meget samvær jeres barn skal have med den forælder, det ikke bor hos. Hvis I er uenige om samværet, skal der sendes en ansøgning til Familieretshuset. 

Krisehåndtering

Har du brug for rådgivning og krisehåndtering før, under og efter skilsmisse, kan du til enhver tid kontakte os, hvis du er i tvivl om skilsmissepapirer, aftaler omkring dine børn, ægtefællebidrag eller andet, du skal tage stilling til, når du og din ægtefælle går fra hinanden.

Indsender formularen...

Har du brug for rådgivning?