Arveregler – hvem arver ifølge arveloven?

Hvem arver ifølge arveloven?

Helt overordnet sikrer arveloven, at ægtefæller og livsarvinger arver dig. Den sikrer også, at du ikke kan gøre dine livsarvinger helt arveløse. Selvom arveloven tilgodeser ægtefæller og livsarvinger, er samlevende eksempelvis ikke sikret uden et testamente.

Vi hjælper dig, hvis du ønsker at oprette et testamente eller få juridisk rådgivning om arv.

Arveloven og de tre arveklasser

I arveloven er arvinger inddelt i tre arveklasser. Er der arvinger i første arveklasse, arver de det hele ifølge arvereglerne – også selvom der er slægtninge i de efterfølgende arveklasser. Er der ingen arvinger i første arveklasse, går arven videre til anden arveklasse. Er der heller ikke arvinger i anden arveklasse, er det tredje arveklasse, der arver.

Arvelovens tre arveklasser

1. arveklasse: ægtefælle og børn

Hvis afdøde både har ægtefælle og børn, arver ægtefællen halvdelen og børnene den anden halvdel, hvis boet skiftes.

Hvis boet ikke skiftes (uskiftet bo) overtager længstlevende ægtefælle det fælles bo, og boet deles først, når vedkommende ønsker det, gifter sig igen eller dør. Læs mere om uskiftet bo.

Er afdøde ugift, men efterlader sig børn (livsarvinger), arver disse ligeligt.

Svigerbørn og stedbørn er ikke arvinger ifølge arvereglerne.

2. arveklasse: forældre og søskende

Hvis der hverken er ægtefælle, børn, børnebørn eller oldebørn, arver forældrene halvdelen hver. Hvis en eller begge forældre er døde, arver deres børn (afdødes søskende og eventuelle halvsøskende) ligeligt.

Lever afdødes søskende ikke længere, arver afdødes eventuelle søskendebørn.

3. arveklasse: bedsteforældre, onkler og tanter

Hvis der ikke er arvinger i 1. eller 2. arveklasse arver bedsteforældrene ligeligt. Hvis disse er døde, arver deres børn.

Findes der slet ingen arvinger ifølge arveloven eller testamente, vil den danske stat arve boet som “herreløst gods”. Staten modtager hvert år enorme summer i arv fra folk, der ikke har skrevet testamente.

Med et testamente kan du sikre dine ønskede arvinger

Har du ikke skrevet testamente, vil din efterladte arv blive fordelt efter arvelovens regler om arveklasserne. Hvis du ønsker, at arven skal fordeles anderledes, end hvad arveloven foreskriver, skal du derfor oprette et testamente.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at hverken kærester eller samlever automatisk er arving i henhold til arveloven. Fætre, kusiner eller venner arver heller ikke automatisk, selvom de måske har været mere i dit liv end dine livsarvinger. Vil du sikre din kæreste eller en god ven, er et testamente altså nødvendigt. Det er desuden en god idé at oprette et testamente, hvis du ønsker at:

• tilgodese din ægtefælle
• ændre i fordelingen af arven til dine forskellige livsarvinger
• din arv ikke skal tilfalde staten, hvis du ingen livsarvinger har
• båndlægge arven
• gøre arven til særeje for modtageren
• betænke velgørende foreninger

Vær opmærksom på pensionsordninger

Mange mennesker har store beløb opsparet på pensioner og tænker ikke over, at arveloven ikke gælder for pensioner og livsforsikringer.

Et testamente er ikke nok

Du kan ikke disponere over pensioner og livsforsikringer i et testamente. Ønsker du at bestemme, hvem der skal have midlerne fra pensioner og livsforsikringer, skal dette ske via policen eller begunstigelseserklæringer, hvor du selv skal indsætte, hvem der skal begunstiges.

Har du ikke bestemt, hvem pengene skal gå til, vil de gå til nærmeste pårørende. Det kan godt være din samlevende, hvis I har boet sammen i mindst 2 år på fælles folkeregisteradresse, venter barn eller har børn sammen.

Det er vigtigt, at du har styr på, hvem der er ”nærmeste pårørende”, og hvem du eventuelt har indsat som begunstiget og altid har dem opdateret, så de passer til din nuværende livssituation. Dette gælder også, hvis du har oprettet testamente.

Hvem er nærmeste pårørende?

Betydningen af ’nærmeste pårørende’ i pensioner og forsikringer blev ændret 1. januar 2008.

Før 1. januar betød det:

• Ægtefæller
• Livsarvinger
• Boet/arvinger – fordeling efter arveloven eller testamente

Efter 1. januar betød det:

• Ægtefæller
• Samlevende i 2 år eller børn sammen
• Livsarvinger
• Boet/arvinger – fordeling efter arveloven eller testamente

Det er stadig nødvendigt at indsætte ens samlever som navngiven begunstiget på pensioner/forsikringer, der er oprettet før 1. januar 2008. Du skal så være opmærksom på, at går I fra hinanden, vil vedkommende stadig arve, hvis ikke du sørger for at få det ændret igen.

Bør du overveje arveafkald?

Ønsker du ikke at arve, giver arvereglerne dig mulighed for at give afkald på din arv. Arven vil herefter gå videre til andre arvinger.

Et arveafkald er uigenkaldeligt. Så du skal tænke dig godt om, inden du afgiver det. Det er også vigtigt at få arveafkaldet formuleret rigtigt, så du undgår ekstra boafgift.

Arveafkald kan være en god idé, hvis du for eksempel er meget velhavende og hellere vil lade arven komme andre arvinger til gode. Arveafkald kan også komme på tale, hvis du er så forgældet, at arven i stedet blot ville gå til dine kreditorer.

Vi hjælper dig med at lave dit arveafkald.

Skal dine børn have arveforskud/gaver?

Når dine børn arver fra dig, skal der betales boafgift på 15 procent til staten. Du kan begrænse denne afgift ved at give dine børn forskud på arven, mens du stadig lever. Du har nemlig hvert år ret til at forære dine børn et skattefrit beløb på 67.100 kroner (tal for 2020).

Læs også vores artikel: ”Sådan giver du sommerhuset videre i arv”.

Flere spørgsmål om arveregler?

Klik på det emne, du gerne vil vide mere om:

• Tvangsarv
• Arv og gæld
• Arveafgift/boafgift
• Testamente

Har du ikke fået svar på dine spørgsmål, skyldes det måske, at de omhandler andre forhold i din specifikke situation. I så fald er du velkommen til at kontakte os for et uforpligtende tilbud på personlig, juridisk rådgivning.