Boafgift (arveafgift) – hvad koster det at arve?

Hvad koster det at arve?

Det er en god idé at kende til de relevante afgifter og skatter i forbindelse med dødsfald, hvis du enten selv står til at skulle arve eller gerne vil finde den mest hensigtsmæssige måde at fordele arven i dit testamente på. Det gælder først og fremmest boafgift, men også retsafgift og dødsboskat.

Læs mere her på siden eller kontakt os for et uforpligtende tilbud, hvis du har brug for juridisk rådgivning omkring arv og økonomi.

Boafgift

Boafgift hed tidligere arveafgift. Det er en afgift til staten, som boet skal betale af arven, inden den bliver udbetalt til arvingerne.

Alle personer, der dør, udgør hver ét dødsbo. Hvert dødsbo har et bundfradrag, som der ikke skal betales boafgift af. Bundfradraget er på 333.100 kr. (2024). 

Skiftes boet efter en ægtefælle ikke, fordi længstlevende vælger at sidde i uskiftet bo (dvs. at man venter med at udbetale arven til arvingerne), vil der således være to bundfradrag i boet, når det skal skiftes efter længstlevende ægtefælles død. Der vil altså være et samlet bundfradrag på 666.200 kr. i boet (2024). Værdier ud over dette beløb skal der betales boafgifter af. 

Størrelsen på boafgiften afhænger af, hvor meget afdøde har efterladt sig og til hvem. Du kan se satserne for 2024 for boafgift længere nede på siden.

Retsafgift

Når du arver, skal du også betale retsafgift til skifteretten. Den betales typisk i forbindelse med boets udlevering.

Hvad der skal betales i retsafgift afhænger bl.a. at boets størrelse og måden, hvorpå det skiftes. Du kan få rådgivning om skifteform hos en advokat fra Advodan.

Dødsboskat

Om der skal betales dødsboskat, afhænger af størrelsen på formuen i det skiftede dødsbo. 

Boet skal betale dødsboskat, hvis boets nettoformue eller aktiver overstiger 3.272.500 kr. (2024) på skæringsdagen – dvs. den dag, hvor boet gøres op og eventuel arv fordeles. Nettoformuen er dødsboets aktiver minus dødsboets gæld.

Vær opmærksom på, at der eventuelt kan være mellemværender med Skat om skatten af afdødes indkomst fra 1. januar i dødsåret til og med dødsdagen.

Hvis afdøde var gift, er det kun afdødes del af boet, der skal betales dødsboskat af. Det betyder, at den længstlevende ægtefælles boslod i fællesboet – normalt halvdelen af hele fællesboet – ikke indgår i boets nettoformue eller aktiver, når boets skattepligt bliver vurderet.

Selvom boet ikke skal betale dødsboskat, kan der alligevel være et mellemværende med Skat om skatten af afdødes indkomst fra 1. januar i dødsåret til og med dødsdagen.

Der kan også være mellemværender for tidligere år.

Hvad er reglerne for boafgift (arveafgift)?

I Danmark har vi klare regler for arveafgift/boafgift, som definerer, hvor meget det koster at arve.

Størrelsen på arveafgiften afhænger af to faktorer:

1. Størrelsen på arven og
2. Arvingens relation til afdøde

Satser for boafgift i 2024

Her kan du se, hvad man som arving skal betale i boafgift alt efter sin relation til afdøde. Det er kun den del af de samlede værdier, der overstiger bundfradraget, man skal betale boafgift af. 

• Ægtefælle eller registreret partner: Boafgift: 0 %
• ”Nærmeste familie” (forældre, børn, stedbørn, adoptivbørn, børnebørn, oldebørn, samlever gennem mindst to år, forælder til afdødes barn): Boafgift: 15 %
• Ingen af ovenstående, herunder søskende og venner som afdøde ikke har boet sammen med de seneste to år: Boafgift: 15 % + 25 % i tillægsgift
• Godkendt almenvelgørende forening/institution (se liste over godkendte foreninger her): Boafgift: 0% 

Arver du fra nogen udenfor din ”nærmeste familie” indenfor den juridiske definition, fx din søster, skal tillægsboafgiften først beregnes efter, at de første 15 % er trukket fra. Der gives intet bundfradrag ved beregningen af tillægsboafgiften.

Kan jeg undgå at betale boafgift?

Du kan som hovedregel ikke undgå at betale boafgift medmindre du står som ægtefælle eller registreret partner.

Du skal dog ikke betale boafgift, hvis arvegiveren har begrænset boet til bundfradragsbeløbet på 333.100 kr. (2024). 

En anden måde at undgå at betale boafgift, er hvis arvegiveren vælger at give dig afgiftsfrie gaver over en årrække mens han/hun stadig er i live, for derved at minimere arvesummen i sidste ende. Så længe beløbet holder sig inde for grænsen for afgiftsfrie gaver, skal du ikke betale afgift. Læs mere om reglerne for boafgift (arveafgift) her.

Endelig kan arvegiver benytte sig af den såkaldte 30 %-løsning, hvor man giver 30 % af sin arv til en velgørende organisation. Metoden er ikke fordelagtig, hvis arvingerne er ægtefælle, partner eller nærmeste familie, der i forvejen kun skal betale henholdsvis 0 % og 15 %. Men metoden er derimod meget fordelagtig, hvis arvegiver kun har ”øvrige arvinger”, da de slipper for at betale 15 % + 25 % i tillægsafgift, når arven modtages.

Nye regler for boafgift fra 2027

Fra den 1. januar 2027 bliver det billigere for søskende at arve hinanden. Ændringerne betyder, at søskende ikke længere skal betale en tillægsboafgift på 25 %, men kun en samlet afgift på 15 % af den arv, der tilsammen overstiger 333.100 kr. (2024).

Det er vigtigt at bemærke, at denne nedsættelse kun gælder for søskende og ikke for nevøer og niecer, som fortsat skal betale både boafgift og tillægsboafgift. Har du oprettet et testamente til fordel for dine søskende, anbefaler vi, at du får det opdateret. Har du oprettet et testamente, der begunstiger dine nevøer og niecer, bør du overveje hvorvidt du skal lade dine søskende arve i stedet.