Her kan du læse, hvad der sker i forskellige situationer, når afdøde ikke har oprettet et testamente. Vores advokater kan hjælpe dig videre, hvis du har besluttet dig for at oprette et testamente.
Ægtepar uden børn
Har I ingen børn, går din formue automatisk til din ægtefælle. Når din ægtefælle går bort, skal arven igen fordeles. Ønsker du indflydelse på bodelingen, skal du oprette testamente.
Bente og Poul er gift. De har ingen børn, hverken sammen eller fra tidligere forhold.
Parret har ikke lavet et testamente, der angiver, hvad der skal ske med formuen, når den ene ægtefælle går bort.
En dag dør Bente. Da Bente og Poul er gift, har de som udgangspunkt fælleseje over deres samlede formue på 2 mio. kr.
Fælleseje betyder, at formuen skal deles ligeligt mellem dem. Poul ejer derfor en 1 mio. kr., mens Bente efterlader en formue på 1 mio. kr. – også kaldet dødsboet.
Da Bente ikke har børn, arver Poul hele Bentes formue på 1 mio. kr. Han skal ikke betale boafgift af beløbet til staten.
Hvis Bente og Poul vil have indflydelse på, hvad der skal ske med deres formue den dag, de begge er døde, skal de oprette et testamente.
Ægtepar med fælles børn
Alle par med børn bør have et testamente. Arveloven siger nemlig, at børnene skal arve halvdelen af det, der falder i arv efter afdøde med det samme. Det kan i værste fald betyde, at din ægtefælle ikke får råd til at blive boende i jeres fælles hjem, når du dør. I et testamente kan I ændre fordelingen, så den efterladte kan blive boende i jeres fælles bolig.
Bente og Poul er gift. Sammen har parret børnene Morten og Mette. Parret har ikke lavet et testamente, der angiver, hvad der skal ske med formuen, når den ene ægtefælle går bort.
En dag dør Bente. Da Bente og Poul er gift, har de som udgangspunkt fælleseje over deres samlede formue på 2 mio. kr.
Fælleseje betyder, at formuen skal deles ligeligt mellem dem. Poul ejer derfor en 1 mio. kr., mens Bente efterlader en formue på 1 mio. kr. – også kaldet dødsboet.
Parret kunne have indgået aftaler om særeje, dvs. aktiver som den ene ægtefælle ejer, og derfor ikke skal deles mellem dem. Men det har Bente og Poul ikke.
Poul tror, ligesom mange danskere, at fordi parret var gift, arver han automatisk hele Bentes dødsbo på 1 mio. kr. Men sådan forholder det sig ikke.
Poul arver kun halvdelen af dødsboet, dvs. 500.000 kr. Den anden halvdel deles ligeligt mellem børnene Morten og Mette, der hver arver 250.000 kr. Morten og Mette skal herefter betale en boafgift af beløbet til staten.
Hvis børnene arver så stor en andel af Bentes dødsbo, har Poul ikke råd til at blive boende i parrets hus. Han vælger derfor at sidde i uskiftet bo.
Uskiftet bo betyder, at dødsboet ikke fordeles, dvs. at arven ikke udbetales til børnene, før Poul også dør. På den måde kan Poul beholde råderetten over hele formuen. Der er dog ulemper for Poul ved at sidde i uskiftet bo.
For det første kan Poul ikke gifte sig igen uden, at boet skal skiftes med børnene, så de får deres arv udbetalt. For det andet vil Poul være underlagt en række begrænsninger for, hvad han må bruge formuen til. Hvis han misbruger arven, kan børnene kræve, at boet bliver skiftet.
Situationen kunne have været anderledes, hvis Bente og Poul havde lavet et testamente, der gav den efterladte retten over størstedelen af formuen – uden at skulle sidde i uskiftet bo.
Ved Bentes død ville Mette og Morten i stedet kun få udbetalt tvangsarven på 25% af det beløb, der ellers skulle have været udbetalt, dvs. 125.000 kr. til deling.
Ægtepar med stedbørn
I sammenbragte familier er arvereglerne forskellige for fællesbørn og særbørn. Uden testamente vil arvens fordeling mellem børnene blive meget forskellig, alt efter hvem af jer, der dør først.
Bente og Poul er gift. Sammen har parret datteren Mette. Desuden har Poul sønnen Søren fra et tidligere forhold.
Parret har ikke lavet et testamente, der angiver, hvad der skal ske med formuen, når den ene ægtefælle går bort.
En dag dør Bente. Da Bente og Poul er gift og ikke har noget testamente, har de som udgangspunkt fælleseje over deres samlede formue på 2 mio. kr.
Fælleseje betyder, at formuen skal deles ligeligt mellem dem. Poul ejer derfor en 1 mio. kr., mens Bente efterlader en formue på 1 mio. kr. - også kaldet dødsboet.
Parret kunne have indgået aftaler om særeje, dvs. aktiver som den ene ægtefælle ejer, og derfor ikke skal deles mellem dem. Men det har Bente og Poul ikke.
Poul tror, ligesom mange danskere, at fordi parret var gift, arver han automatisk hele Bentes dødsbo på 1 mio. kr. Men sådan forholder det sig ikke.
Poul arver kun halvdelen af dødsboet, dvs. 500.000 kr. Den anden halvdel arver Mette, men Søren arver ikke noget. Heller ikke selvom Bente havde et ligeså nært forhold til ham som sin biologiske datter Mette.
Mette skal herefter betale boafgift af beløbet til staten.
Da Mette arver så stor en andel af Bentes dødsbo, har Poul ikke råd til at blive boende i parrets hus.
Situationen kunne have været anderledes, hvis Bente og Poul havde lavet et testamente, der gav den efterladte retten over størstedelen af formuen.
Ved Bentes død, ville Mette i stedet kun få udbetalt tvangsarven på 25% af det beløb, der ellers skulle have været udbetalt, dvs. 125.000 kr.
Hvis Bente og Poul ville ligestille Mette og Søren arveretligt, skulle de have angivet det i et testamente. Alternativt kunne Bente have sikret Søren ved at adoptere ham.
Selvom det var Poul, der døde først, kunne der stadigvæk opstå problemer, hvis parret ikke havde oprettet et testamente. Hvis Bente ville sidde i uskiftet bo for at blive boende i sit hjem, skulle hun nemlig have Sørens samtykke. Hvis Søren ikke ville samtykke, eller han ikke var myndig endnu, ville uskiftet bo ikke være en mulighed for Bente.
Læs mere om, hvordan et testamente sikrer sammenbragte børn lige vilkår, her.
Ugift par uden børn
Lever I papirløst uden børn, bør I oprette testamente til fordel for hinanden, da der ellers ikke er arveret imellem jer. Det gælder, uanset hvor længe I har boet sammen.
Bente og Poul er ikke gift. De har ingen børn, hverken sammen eller fra tidligere forhold.
Parret har ikke lavet et testamente, der angiver, hvad der skal ske med formuen, når den ene går bort.
En dag dør Bente. Bente efterlader en formue på 1 mio. kr., også kaldet dødsboet. Da parret ikke er gift og ikke har lavet et testamente, så har Poul ingen arveret i dødsboet efter Bente.
Da der ikke er børn til at arve, går arveretten videre til Bentes forældre, der står til at arve formuen. Men forældrene døde for adskillige år siden. Derfor går arveretten videre til Bentes søskende, broderen Hans og søsteren Hanne, der hver arver halvdelen af dødsboet, dvs. 500.000 kr. hver.
Hans og Hanne skal herefter betale en boafgift af beløbet til staten.
Da Bentes søskende arver hele dødsboet, har Poul ikke råd til at blive boende i huset.
Situationen kunne have været anderledes, hvis Bente og Poul havde lavet et testamente, der gav den efterladte retten over hele formuen.
Ugift par med fælles børn
Hvis I ikke er gift, men har børn sammen, arver børnene automatisk alt, når du dør. Din samlever får intet og risikerer derfor at skulle sælge jeres fælles hjem for at realisere arven til børnene.
Bente og Poul er ikke gift. Sammen har parret børnene Morten og Mette. Parret har ikke lavet et testamente, der angiver, hvad der skal ske med formuen, når den ene går bort.
En dag dør Bente. Bente efterlader en formue på 1 mio. kr., også kaldet dødsboet. Da parret ikke er gift og ikke har lavet et testamente, så har Poul ingen arveret i dødsboet efter Bente.
Derfor går arveretten til børnene Morten og Mette, der hver arver halvdelen af dødsboet, dvs. 500.000 kr. hver. Morten og Mette skal herefter betale en boafgift af beløbet til staten.
Da børnene arver hele Bentes dødsbo, har Poul ikke råd til at blive boende i huset.
Situationen kunne have været anderledes, hvis Bente og Poul havde lavet et testamente, der gav den efterladte retten over størstedelen af formuen.
Ugift par med stedbørn
Er I ikke gift, og I har børn fra tidligere forhold, kan I sikre hinanden med et testamente. I et testamente kan I også bestemme, hvordan arven skal fordeles mellem børnene, når den længstlevende af jer dør. Børnene er kun arvinger efter deres biologiske forældre, medmindre der er aftalt andet i et testamente.
Bente og Poul er ikke gift. Parret har ingen fælles børn. Men de har hver især et barn fra tidligere forhold. Bente har drengen Søren, og Poul har datteren Pia.
Parret har ikke lavet et testamente, der angiver, hvad der skal ske med formuen, når den ene går bort.
En dag dør Bente. Bente efterlader en formue på 1 mio. kr., også kaldet dødsboet. Da Bente og Poul ikke er gift og ikke har lavet et testamente, så har Poul ingen arveret i dødsboet efter Bente.
Derfor går arveretten til Bentes biologiske børn, dvs. sønnen Søren. Søren arver derfor hele formuen på 1 mio. kr. Søren skal herefter betale en boafgift af beløbet til staten.
Da stedsønnen arver hele Bentes dødsbo, har Poul ikke råd til at blive boende i huset.
Situationen kunne have været anderledes, hvis Bente og Poul havde lavet et testamente, der gav den efterladte retten over størstedelen af formuen.
Single uden børn
Som enlig uden børn har du ingen tvangsarvinger, og derfor vil arven efter dig gå til forældre, søskende eller søskendes børn. Hvis du ønsker at begunstige andre, skal du oprette et testamente. Det kan fx være en velgørende organisation, der ikke betaler boafgift.
Bente bor alene. Hun har ikke børn fra sine tidligere forhold.
Bente har ikke lavet et testamente, der angiver, hvad der skal ske med hendes formue, når hun går bort. Og det er selvom Bente har et ønske om, at hendes formue skal gå til dyrevelfærd.
En dag dør Bente. Bente efterlader en formue på 1 mio. kr., også kaldet dødsboet. Da der ikke er børn til at arve, er det Bentes forældre, der står til at arve dødsboet. Men forældrene døde for adskillige år siden.
Derfor går arveretten videre til Bentes søskende, broderen Hans og søsteren Hanne, der hver arver halvdelen af dødsboet, dvs. 500.000 kr. Hans og Hanne skal herefter betale en boafgift af beløbet til staten.
Havde Bente ikke haft nogle nulevende søskende, var arven blevet fordelt længere ude i familien i henhold til arveklasser.
Hvis Bente slet ikke efterlod sig arvinger, ville arven være gået til staten, og altså ikke til dyrevelfærd som Bente ønskede.
Situationen kunne have været anderledes, hvis Bente havde lavet et testamente. Testamentet havde sikret, at hendes formue blev fordelt til præcis de mennesker og organisationer, som hun ønskede.
Single med børn
Som enlig vil dine børn automatisk arve alt efter dig. Hvis du vil fordele arven anderledes end efter arvelovens regler, og hvis du ønsker, at arven efter dig skal være dine børns særeje, så skal du oprette et testamente. Når arven er særeje, skal dit barn ikke dele arven ved en eventuel skilsmisse.
Bente bor alene. Hun har sønnen Søren fra et tidligere forhold.
Bente har ikke lavet et testamente, der angiver, hvad der skal ske med formuen, når hun går bort.
En dag dør Bente. Bente efterlader en formue på 1 mio. kr., også kaldet dødsboet.
Da Bente har sønnen Søren, arver han hele dødsboet. Søren skal herefter betale en boafgift af beløbet til staten.
Hvis Bente havde haft to børn, skulle dødsboet have været delt ligeligt mellem dem.
Hvis Bente derimod havde ønsket, at en del af formuen skulle gå til andre personer, eller til en velgørende organisation, skulle hun have haft lavet et testamente.
Testamentet havde sikret, at hendes formue blev fordelt til præcis de mennesker og organisationer, som hun ønskede.
Har du brug for rådgivning?
Få hjælp til
Arveafkald
Testamente
Fremtidsfuldmagt
