Testamente – få svar på dine spørgsmål her

Hvad er et testamente?

Et testamente er et juridisk dokument, der bestemmer fordeling af arv, og det sikrer, at din arv fordeles i overensstemmelse med dine ønsker. Hvis du ikke har et testamente, er det arveloven, der bestemmer, hvordan arven skal fordeles.

Vi hjælper dig på rette vej, hvis du selv vil have maksimal indflydelse på fordelingen af din formue, når du går bort.

Opret et testamente

For at kunne oprette et testamente skal du være fyldt 18 år og være ”i stand til at handle fornuftigt”.

Et testamente skal oprettes skriftligt. Det skal underskrives eller accepteres, mens to vidner (vidnetestamente) eller en notar i byretten (notartestamente) overværer det. Vidnerne/notaren skal efterfølgende underskrive testamentet.

I princippet kan du oprette dit testamente selv. Vi anbefaler dog, at du får vejledning af en advokat, så du er sikker på, at testamentet faktisk indeholder de oplysninger, som er relevante for dig. Det er nemlig vigtigt, at det tager højde for dine ønsker om fordelingen af arven efter dig, men også for fremtidige ændringer i din familiesituation, da det forhåbentlig først skal bruges om mange år.

Vi kan hjælpe dig med at oprette et testamente.

Børnetestamente

I modsætning til et almindeligt testamente handler et børnetestamente ikke primært om, hvordan arven efter dig skal fordeles.

Har du børn, bør du overveje at oprette et børnetestamente. Med et børnetestamente får du og din partner indflydelse på, hvem der skal tage sig af jeres barn, hvis barnet bliver forældreløst. Hvis I ikke har lavet et børnetestamente, så er det Familieretshuset eller Familierettens afgørelse, hvem der skal tage sig af jeres barn, indtil barnet bliver 18 år gammelt. Læs mere om børnetestamente.

Hvorfor skal jeg have et testamente?

Der er mange gode grunde til at oprette et testamente, fx:

1. Du ønsker, at din kæreste/samlever skal kunne arve efter dig
2. Du har ingen arvinger efter arveloven og ønsker, at arven skal gå til et andet sted end statskassen
3. Du vil begrænse dine livsarvingers arv til tvangsarven og fx donere penge til et velgørende formål
4. Du vil sikre dig, at din ægtefælle har råd til at blive boende i huset efter din død

Fordelene ved at oprette et testamente og de økonomiske konsekvenser ved ikke at gøre det afhænger meget af din konkrete familiesituation. Derfor har vi lavet otte tekst- og videoguides, der afdækker vilkårene i otte forskellige situationer.

Find den video, der bedst passer på din familiesituation og få indblik i, hvorfor det er en fordel at oprette et testamente. Er du gift eller lever du sammen med en partner i et papirløst forhold, kan du læse videre her og blive klogere på, hvad I særligt skal være opmærksomme på i forhold til arv.

Behøver vi et testamente, hvis vi er gift?

Selvom I er gift, arver din ægtefælle ikke automatisk hele din formue, når du dør. Det kan i værste fald betyde, at din efterladte ægtefælle ikke har råd til at blive boende i huset. Derfor bør du oprette testamente, så han eller hun har gode rammer, selvom du går bort.

I skal især være opmærksomme på:

• At hvis I har børn, skal de arve halvdelen med det samme, medmindre den efterladte forælder vælger at sidde i uskiftet bo. Hvis du dør, og din ægtefælle vælger at sidde i uskiftet bo, skal arven efter dig ikke skiftes, før han eller hun dør. Har du særbørn, kræver uskiftet bo dog, at de giver samtykke til det – og din ægtefælle kan derfor risikere at skulle sælge huset for at give dine børn den arv, de har krav på. Med et testamente kan I sikre, at din ægtefælle kan blive boende i huset.
• At hvis I vælger at sidde i uskiftet bo i stedet for at oprette testamente, kan den efterladte ægtefælle ikke gifte sig igen, før han eller hun har skiftet med børnene.
• At din ægtefælle arver alt efter dig, hvis I ikke har børn. Men hvad skal der ske med din formue efter hans eller hendes død? Med et testamente kan du sikre, at din arv går til dem eller det, du ønsker.

Behøver vi et testamente, hvis vi er samlevende?

Hvis I lever i et papirløst forhold, er I dårligt stillede, når den ene af jer dør. Det er en udbredt misforståelse, at man efter flere års samliv har samme rettigheder som gifte par.

I skal især være opmærksomme på:

• At hvis I har børn, så arver de automatisk alt, når du dør. Din samlever får intet og risikerer derfor at skulle sælge jeres fælles hjem for at realisere arven til børnene. Med et testamente kan I ændre fordelingen, så din partner arver dig og derved får mulighed for, at han/hun og jeres børn kan blive boende.

• At hele din arv går til din nærmeste familie, hvis du og din samlever ikke har børn. Med et testamente kan du sikre, at din arv i stedet går til din samlever.
• At hvis I har, har haft eller venter barn sammen eller har boet sammen i to år, kan I oprette et udvidet samlevertestamente. På den måde får I ret til at arve hinanden på samme vilkår som ægtefæller med særeje, men det er stadig nødvendigt at oprette et testamente.

Hvilke regler gælder der for testamentet?

Hele idéen med at lave et testamente er, at du selv bestemmer, hvordan din arv skal fordeles, når du dør. Men hvis du er gift, har børn eller andre livsarvinger, er der juridiske begrænsninger for, hvad du kan bestemme.

Arveloven

Din arv bliver fordelt efter reglerne i arveloven og dit testamente. Hvis du ønsker mest mulig indflydelse på din arvs fordeling, skal du oprette et testamente.

Arveloven indeholder bestemmelser om tvangsarv. Reglerne om tvangsarv er ufravigelige og kan derfor ikke tilsidesættes i et testamente. Ifølge reglerne om tvangsarv har dine livsarvinger krav på 25% af din arv. Du kan altså kun selv bestemme over 75% af din arv i et testamente, hvis du har en ægtefælle, børn, børnebørn eller oldebørn (dine livsarvinger).

Læs mere om arveloven.

Tvangsarv

Som det ligger i ordet, er tvangsarven tvungen, men den kan dog reduceres til 1 mio. kr. til hvert barn af den samlede formue gennem et testamente. Dette har naturligvis kun betydning, hvis den, som dør og efterlader sig arv, er velhavende. Så kan reglen fx bruges til at overlade en virksomhed til en enkelt arving, uden at denne skal købe alle de andre arvinger ud for mere end 1 mio. kr. per arving.

Der kan derfor godt indgå skattemæssige overvejelser i fordelingen af arv i et testamente.

Læs mere om tvangsarv.

Frasigelse af arv

Uanset om dine forældre har oprettet et testamente eller ej, vil du være arving i tilfælde af deres død. Det kan også være, du arver fra andre, fordi du er nærmeste livsarving, eller fordi de har indskrevet dig i et testamente. I nogle situationer kan det give mening at give afkald på denne arv.

Du har mulighed for at frasige dig arv fra eksempelvis dine forældre, hvis de kun efterlader sig gæld. Er du selv meget forgældet, kan det også være en god ide at frasige arv, så den ikke kommer til at gå direkte til dine kreditorer. Desuden kan arveafkald være relevant, hvis du for eksempel er meget velhavende og hellere vil lade arven komme andre arvinger til gode.

Hvis du frasiger dig din arv, vil den gå videre til andre arvinger. Et arveafkald er uigenkaldeligt, så du skal tænke dig godt om, inden du afgiver det. Det er også vigtigt at få arveafkaldet formuleret rigtigt, så du undgår ekstra boafgift.

Ændring af testamente

Har du allerede oprettet et testamente, men ønsker du at ændre det? Her kan du læse fem ting, du bør vide om at ændre testamente.