PrivatErhvervOm Advodan
Jylland
Sjælland
Bornholm

Frivillig anbringelse af børn

På baggrund af en børnefaglig undersøgelse kan kommunen vurdere, at dit barn skal anbringes. Dette kan enten ske uden dit samtykke, også kaldet en tvangsfjernelse, eller med dit samtykke, hvorved der er tale om en frivillig anbringelse. Læs her, hvad en frivillig anbringelse indebærer, og hvad du skal være særligt opmærksom på.

Hvad er en frivillig anbringelse?

En frivillig anbringelse, dvs. en anbringelse med samtykke, finder sted, når begge forældre er enige med kommunen om, at barnet vil få det bedst, hvis det anbringes udenfor hjemmet. Hvis der er tale om en ung over 15 år, skal den unge også give samtykke til anbringelsen.

Hvorfor vælge en frivillig anbringelse?

Der kan være flere årsager til at vælge en frivillig anbringelse.

Hvis forældre giver samtykke til en anbringelse uden for hjemmet, skyldes det ofte, at:

  • barnet mistrives i hjemmet
  • barnet er på vej ud i noget skidt (fx kriminelt miljø)
  • forældrene ikke kan overskue at have barnet hjemme

I nogle tilfælde sker det, at kommunen overtaler forældrene til en frivillig anbringelse, på trods af at forældrene er imod idéen.

Du bør ikke acceptere en frivillig anbringelse uden først at have talt med en advokat, da det kan have store konsekvenser for sagens videre forløb. En advokat kan gennemgå sagen med dig, så du er helt indforstået med sagens forløb, formålet med anbringelsen og dine rettigheder.

 

Kan jeg trække mit samtykke til anbringelsen tilbage?

Hvis dit barn er frivillig anbragt, kan du til enhver tid trække dit samtykke til anbringelsen tilbage. Det samme gælder for dit barn, hvis han/hun er fyldt 15 år. I begge tilfælde er anbringelsen ikke længere frivillig, og kommunen skal tage stilling til, om dit barn kan hjemgives. Du kan altså ikke være sikker på, at du kan få dit barn tilbage og bo hos dig, hvis du – eller dit barn – trækker samtykket tilbage.

Hvis kommunen vurderer, at barnet ikke kan hjemgives, og at betingelserne for anbringelse uden samtykke er til stede, kan kommunen vælge at indstille sagen til Børne og Unge-udvalget, der i sidste ende vurderer, om anbringelsen skal fortsætte uden forældrenes samtykke – altså som en tvangsanbringelse.

Du bør altid overveje, hvad der er bedst for dit barn.

 

Gennemgå din sag med en advokat

Selvom der er tale om en frivillig anbringelse, er det stadig en stor og svær beslutning at tage som forælder. Du bør altid overveje, hvad der er bedst for dit barn.

Har du brug for hjælp til at vurdere, om du skal gå med til en frivillig anbringelse, så tag kontakt til en af vores advokater med speciale i familieret og anbringelse af børn.

Indsender formularen...

Har du brug for rådgivning?

Få hjælp til