PrivatErhvervOm Advodan
Jylland
Sjælland
Bornholm

Tvangsanbringelse: Hvad er forældrenes og barnets rettigheder?

Når kommunen vælger at tvangsanbringe et barn, har både forældrene og barnet nogle rettigheder. Det er vigtigt, at både forældrene og barnet kender til disse rettigheder, så de kan holde kommunen op på, om rettighederne overholdes. Her på siden får du overblik over, hvilke rettigheder du har som barn og forælder i en tvangsanbringelsessag.

Gennem en børnefaglig undersøgelse skal kommunen derfor vurdere, om barnet og forældrene kan hjælpes på en mindre indgribende måde.

Forældrenes rettigheder ved en tvangsanbringelse

Dine rettigheder i en tvangsanbringelsessag fremgår primært af Serviceloven og Retssikkerhedsloven. Lovgivningen sigter overordnet mod at beskytte barnet – men bestemt også at sikre, at familien beskyttes mod overgreb fra det offentlige i forbindelse med en anbringelse uden samtykke.

Kommunen skal i alle henseender altid overholde proportionalitetsprincippet, dvs. anvende det mindste formålstjenlige middel for at sikre barnet. Gennem en børnefaglig undersøgelse skal kommunen derfor vurdere, om barnet og forældrene kan hjælpes på en mindre indgribende måde – eksempelvis støtte i hjemmet.

Hvis kommunen tvangsanbringer dit barn

Beslutter kommunen at tvangsfjerne dit barn, har du som forælder en række rettigheder. Det indebærer bl.a.:

  • ​Ret til en uafhængig støtteperson, så snart anbringelsen kommer på tale
  • Ret til at blive inddraget i dit barns sag, og ret til at udtale dig før beslutningen træffes
  • Ret til at have en bisidder med til møder
  • ​Indstilling med børnefaglig undersøgelse, handleplan for tvangsanbringelsen og barnets holdning
  • ​Ret til at få en genbehandlingsfrist på din sag
  • ​Ret til samvær med dit tvangsanbragte barn, med mindre anden beslutning er truffet
  • Ret til at klage over en afgørelse
  • Tilbud om gratis advokathjælp – se længere nede på siden

I forbindelse med tvangsanbringelsessager oplever vi ofte, at der sker fejl i kommunens sagsbehandling, og at forældrenes rettigheder ikke overholdes. Vi kan hjælpe dig med at belyse fejl og mangler i din sag og sikre dig en fair sagsbehandling.

 

Barnets rettigheder ved en tvangsanbringelse

Børn og unge har ret til at blive hørt, hvis kommunen påtænker en tvangsanbringelse. Inden kommunen afgør, om et barn eller en ung skal anbringes uden for hjemmet, skal barnet som udgangspunkt inviteres til en samtale.

Samtalen (også kaldet børnesamtalen) skal afdække barnets eller den unges holdning til den afgørelse, kommunen påtænker at træffe.

Derudover har barnet eller den unge bl.a. følgende rettigheder:

  • Ret til at have en bisidder med til møder
  • Ret til samvær og kontakt med forældre og netværk under anbringelsen
  • Børn over 12 år har ret til at klage
  • Børn over 12 år har ret til gratis advokathjælp – se længere nede på siden

Barnets lov

Flere undersøgelser har vist, at udsatte børn og unge ikke føler sig hørt og inddraget i deres egen sag i kommunen. Det drejer sig bl.a. om afholdelse af børnesamtalen, der i mange tilfælde ikke overholdes. På den baggrund – og for at styrke indsatsen på børne- og ungeområdet generelt – har regeringen lavet et udspil til en ny reform: ”Barnets Lov”.

I lovforslaget findes mange gode og vigtige initiativer, som sætter udsatte børn og deres rettigheder i centrum. Såfremt loven bliver vedtaget (formentlig først i 2022), vil der komme et større fokus på barnets inddragelse og rettigheder. Det kan eksempelvis være barnets ret til at sige nej til samvær og kontakt med biologiske forældre.

 

Ret til gratis advokathjælp i en tvangsfjernelsessag

Det er en god idé at tage imod hjælp fra en advokat, da det kan være svært at gennemskue dit barns og dine rettigheder på området.

Som forælder har du ret til gratis advokatbistand under behandlingen af sager om anbringelse uden samtykke. Du vælger selv, hvilken advokat du vil benytte. Børn over 12 år har også ret til gratis advokathjælp, hvis kommunen har planer om at tvangsfjerne dem.

Læs mere om tvangsfjernelse og tvangsanbringelse.

Indsender formularen...

Har du brug for rådgivning?

Få hjælp til