Tvangsfjernelse: Lovgivningen og sagens forløb

Tvangsfjernelse og lovgivningen

Det primære lovgrundlag for en tvangsfjernelse findes i Serviceloven.

De fleste tvangsfjernelser sker i henhold til Servicelovens § 58, stk. 1 – der skal være en ”åbenbar risiko for alvorlig skade på barnets eller den unges sundhed eller udvikling”.

Ifølge lovgivningen kan det fx være i forbindelse med:

• ​omsorgssvigt i hjemmet
• vold eller andre alvorlige overgreb, som barnet eller den unge har været udsat for
• ​misbrug eller kriminel adfærd, eller andre svære sociale vanskeligheder hos barnet eller den unge
• andre adfærds- eller tilpasningsproblemer hos barnet eller den unge

Derudover er det en betingelse for anbringelse af børn, at der er en begrundet formodning om, at problemerne ikke kan løses under barnets fortsatte ophold i hjemmet. Med andre ord siger lovgivningen, at en forbedring af barnets trivsel ikke kan opnås med et mindre indgribende middel – fx støtte i hjemmet eller lignende.

Proceduren ved en tvangsanbringelse

Paragraf 50 undersøgelsen – den børnefaglige undersøgelse

Det er kommunen, herunder socialrådgiveren, der kan indstille dit barn til en tvangsanbringelse. Før socialrådgiveren kan anmode om en tvangsfjernelse, skal han/hun afsøge barnets forhold gennem en børnefaglig undersøgelse. Undersøgelsen kaldes også for en paragraf 50 undersøgelse, fordi den står beskrevet i Servicelovens paragraf 50.

I den børnefaglige undersøgelse inddrager socialrådgiveren de fagfolk, der har viden om barnets eller familiens forhold. Det kan eksempelvis være pædagoger og lærere. Ifølge lovgivningen kan socialrådgiveren også kræve, at der bliver lavet en forældrekompetenceundersøgelse.

Børne og Unge-udvalget – den endelige afgørelse

Hvis socialrådgiveren vurderer, at en tvangsanbringelse er en nødvendig foranstaltning for at sikre barnets trivsel, kan han/hun indstille sagen til Børne og Unge-udvalget, der træffer den endelige afgørelse.

Børne og Unge-udvalg består af:

• ​to kommunalbestyrelsesmedlemmer
• ​én dommer
• ​to pædagogisk/psykologisk sagkyndige

Inden udvalget beslutter sig, har du lov til at fortælle, hvad du synes om sagen direkte på et møde med udvalget. En advokat kan hjælpe dig, så du kan være godt forberedt på mødet og de spørgsmål, der måtte komme.

Kan jeg klage over afgørelsen?

Hvis du er uenig i Børne og Unge-udvalgets afgørelse om tvangsfjernelse, kan du klage til Ankestyrelsen. De behandler din sag på et nyt møde, hvor du også får lov til at udtale dig sammen med din advokat. Hvis du ikke får en tilfredsstillende afgørelse i Ankestyrelsen, kan sagen indbringes for Byretten.

Vores advokater har stor erfaring med lovgivningen indenfor tvangsanbringelser. Vi sidder klar til at vejlede og støtte dig i den svære tid, og advokatbistanden er gratis.

Læs også:

Tvangsanbringelse: Hvad er forældrenes og barnets rettigheder?

Tvangsanbringelse og reglerne for hjemgivelse.