Ungdomskriminalitetsnævnet

Hvornår bliver man indkaldt til møde i Ungdomskriminalitetsnævnet?

Hvis myndighederne vurderer, at et barn eller ung i alderen 10-17 år er ved at komme eller er kommet ud i kriminalitet, kan den unge og forældrene blive indkaldt til et møde i Ungdomskriminalitetsnævnet. Både den unge og forældrene har mødepligt.

Barnets eller den unges alder har en betydning for, hvordan sagen havner hos Ungdomskriminalitetsnævnet:

Børn mellem 10 og 14 år:
Politiet henviser sagen til nævnet, hvis der er mistanke om, at barnet har begået kriminalitet.

Unge mellem 15 og 17 år:
Sagen vil først blive behandlet i retten, hvorefter dommeren kan vælge, at sagen også skal behandles i Ungdomskriminalitetsnævnet. Som 15-17-årig kan man altså både blive idømt en straf i retten og efterfølgende foranstaltninger fra Ungdomskriminalitetsnævnet.

Hvad består Ungdomskriminalitetsnævnet af? 

Ungdomskriminalitetsnævnet består af en dommer, en sagsbehandler fra kommunen samt en repræsentant fra politiet. Ungdomskriminalitetsnævnene er nedsat i alle landets politikredse. Hvis du bliver indkaldt til møde i Ungdomskriminalitetsnævnet, vil mødet blive afholdt ved retten i din lokale politikreds.   

Hvilke forebyggende foranstaltninger kan nævnet træffe afgørelse om?

Det er Ungdomskriminalitetsnævnets opgave at beslutte hvilke forebyggende foranstaltninger/indsatser, der bedst kan hjælpe barnet eller den unge ud af kriminalitet. Indsatserne bliver fastlagt ud fra en vurdering af, hvad der er bedst for barnet eller den unge. Beslutningen træffes i dialog med både barnet eller den unge og forældrene.

Hvis de forebyggende foranstaltninger ikke efterleves, eller barnets eller den unges forhold ændrer sig, kan sagen blive behandlet i nævnet igen.

Eksempler på forebyggende indsatser

Nævnets afgørelse kan indeholde to indsatser: en straksreaktion og/eller et forbedringsforløb.

Straksreaktion

En straksreaktion består i, at barnet eller den unge skal bidrage til at genoprette forrettet skade eller deltage i andre aktiviteter, der har et genoprettende eller samfundsnyttigt formål. Det kan eksempelvis være oprydning efter hærværk (rengøring eller reparation), deltagelse i konfliktmægling eller frivilligt arbejde.

Forbedringsforløb

Et forbedringsforløb består af en handleplan, der angiver en eller flere konkrete foranstaltninger, som barnet eller den unge skal efterleve. Det kan eksempelvis være deltagelse i fritidsaktiviteter, etablering af praktiktilbud hos en arbejdsgiver eller faste rammer for, hvornår barnet eller den unge skal være hjemme.

Det er som led i et forbedringsforløb også muligt at træffe afgørelse om anbringelse udenfor hjemmet.

Er du blevet indkaldt til møde i Ungdomskriminalitetsnævnet?

Hvis du er blevet indkaldt til møde i Ungdomskriminalitetsnævnet, bør du tage kontakt til en advokat med speciale i anbringelsessager og som er opført på Ungdomskriminalitetsnævnets liste over advokater til varetagelse af denne type sager. Advokaten kan forberede dig og dine forældre, så I er godt klædt på til mødet med nævnet.

Du kan læse mere om Ungdomskriminalitetsnævnet på www.ungdomskriminalitetsnaevnet.dk