PrivatErhvervOm Advodan
Jylland
Sjælland
Bornholm

Må jeg holde ferie, mens jeg er sygemeldt?

En sygemelding behøver ikke nødvendigvis være uforenelig med ferie – men du har som udgangspunkt ikke ret til ferie under sygdom. Ønsker du at afholde ferie, skal du derfor aftale det med din arbejdsgiver eller kommunen.

En sygemelding behøver ikke nødvendigvis være uforenelig med ferie – men du har som udgangspunkt ikke ret til ferie under sygdom. Ønsker du at afholde ferie, skal du derfor aftale det med din arbejdsgiver eller kommunen.

Har du svært ved at gennemskue, hvad du må foretage dig under din sygemelding? Så læs med her, hvor vi besvarer de fire vigtigste spørgsmål om ferie under sygdom.

Vi står også klar til at hjælpe, hvis du har brug for personlig rådgivning om netop din situation. 

Har jeg ret til ferie under sygdom?

Nej, du har ikke ret til ferie under sygdom. Men det betyder ikke nødvendigvis, at du må undvære ferie, fordi du er sygemeldt. Det vigtigste er, at du ikke gør noget, som forhaler din sygdom. Desuden skal du sørge for, at din arbejdsgiver kan få sygedagpengerefusion.

Hvis du gerne vil på ferie under din sygemelding, skal du aftale det med kommunen og din arbejdsgiver. På den måde er det muligt, at du får lov til at holde ferie, hvis:

  • Du har optjent ferie efter ferieloven (du kan fx kun holde 10 dages ferie, hvis det er det antal dage, du har optjent)
  • Ferien passer ind i dit sygedagpengeforløb (fx kan praktik være i konflikt med forløbet)

Kan jeg få sygedagpenge, når jeg holder ferie?

Du kan ikke få sygedagpenge, når du holder ferie under sygdom. Det skyldes, at du ikke er fraværende fra arbejdet på grund af sygdommen, men på grund af ferie.

Det har ikke betydning, om du holder din ferie inden for Danmarks grænser eller i udlandet. Du har heller ikke ret til sygedagpenge, selvom ferien er godkendt af din arbejdsgiver eller kommunen. Først når du kommer hjem fra ferie, fortsætter din sygeperiode (hvis ferien er afholdt efter aftale), og du vil modtage sygedagpenge igen.

Hvis du holder ferie uden at have aftalt det med din kommune og arbejdsgiver, vil det blive betragtet som en raskmelding

Kan jeg holde ferie uden aftale?

Hvis du holder ferie uden at have aftalt det med din kommune og arbejdsgiver, vil det blive betragtet som en raskmelding. Det betyder, at der begynder en ny sygeperiode efter ferien, hvis du fortsat er syg. Så skal du igen opfylde betingelserne for at få sygedagpenge, herunder beskæftigelseskravet. Det betyder, at du indenfor de seneste tre år skal have arbejdet mindst 1.924 timer.

 

Ferie uden aftale kan have konsekvenser for din ansættelse

Når du starter en ny sygeperiode, skal din arbejdsgiver betale dig 30 dages løn uden at modtage refusion fra kommunen – ligesom da du sygemeldte dig første gang. Det er ikke en ønskværdig situation for din arbejdsgiver, og det kan muligvis få ansættelsesretlige konsekvenser for dig, hvis du holder ferie under sygdom uden aftale.

Må jeg tage i sommerhus, når jeg er sygemeldt?

Er du sygemeldt, er det ikke et krav, at du opholder dig på din bopæl. Du kan derfor godt tage et midlertidigt ophold i dit sommerhus i Danmark. I den periode vil du bevare retten til dagpenge, så længe sommerhusopholdet ikke forhaler din sygemelding.

Mens du er i sommerhus, skal du fortsat overholde dine forpligtelser i forhold til kommunen. Du skal altså være til at komme i kontakt med, og hvis du modtager fysisk post fra kommunen, skal du kunne tjekke det regelmæssigt.

Hvis du planlægger at opholde dig i sommerhus eller et andet sted end din bopæl i længere tid, anbefaler Advodan, at du aftaler det med din kommune og arbejdsplads. På den måde sikrer du, at du bevarer retten til sygedagpenge, og at din arbejdsgiver bevarer retten til sygedagpengerefusion.

Indsender formularen...

Har du brug for rådgivning?