En erhvervssygdom kan fx være høretab eller allergi, som er opstået på grund af støj eller kemikalier i arbejdsmiljøet.
Hvornår er det en arbejdsskade?
Arbejdsskade er et ord, der dækker både arbejdsulykker og erhvervssygdomme.
Selvom din skade sker på jobbet, er det ikke sikkert, at den er omfattet af lovgivningen om arbejdsskader. Der er nemlig en række betingelser og forhold, der skal være opfyldt, før ulykken bliver anerkendt som en arbejdsskade.
Arbejdsulykke
En arbejdsulykke er en skade, der er sket i forbindelse med en episode på jobbet. Symptomerne skal have vist sig inden for få dage. En arbejdsulykke kan fx være en brækket arm efter et fald fra et stillads.
For at din ulykke kan blive anerkendt som en arbejdsskade, skal følgende være opfyldt:
- Ulykken er sket på grund af dit arbejde eller de forhold, som arbejdet er foregået under.
- Skaden er alvorlig nok til at ligge over lovens minimumsgrænse. I praksis skal det altså være en skade med fysiske eller psykiske følger, som påvirker din almentilstand eller daglige livsførelse – det vil fx ikke være tilfældet, hvis skaden er en overfladisk rift.
- Dine gener skyldes den skade, du har fået ved ulykken.
Erhvervssygdom
En erhvervssygdom er en sygdom, der er opstået på grund af arbejde eller arbejdsforhold. Sygdommen kan komme af påvirkninger gennem kortere eller længere tid.
For at din sygdom kan blive anerkendt som en arbejdsskade, skal følgende være opfyldt:
- Det skal være en sygdom, som efter medicinsk dokumentation er forårsaget af særlige påvirkninger, som bestemte persongrupper gennem deres arbejde eller de forhold, det foregår under, er udsat for i højere grad end personer uden sådant arbejde.
- Det kan dokumenteres, at sygdommen skyldes dit arbejde.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har en fortegnelse over de erhvervssygdomme, som aktuelt er anerkendt som arbejdsskader, se dem her.
Anmeldelse af arbejdsskade
Normalt skal du ikke foretage dig noget selv i forhold til anmeldelse af en arbejdsskade.
Anmeldelse af arbejdsulykke
Hvis du har været ude for en ulykke, har din arbejdsgiver pligt til at anmelde skaden til det forsikringsselskab, hvor han eller hun har tegnet arbejdsskadeforsikring. Forsikringsselskabet behandler enten sagen selv eller anmelder sagen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Når din arbejdsgiver har anmeldt ulykken, vil du få en kvittering i din e-Boks. Hvis din arbejdsgiver ikke anmelder ulykken – fx fordi han eller hun nægter at gøre det, eller virksomheden er gået konkurs – kan du selv anmelde ulykken her.
Anmeldelse af erhvervssygdom
Hvis du har fået en sygdom, er det din læge, der skal anmelde den. Sager om erhvervssygdomme behandles altid af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Når din læge har anmeldt din sygdom, modtager du en kvittering i din e-Boks. Du vil også modtage spørgeskemaer om din skade, og du kan blive bedt om at skaffe en lægeerklæring.
Erstatning for arbejdsskade
Du kan få erstatning eller godtgørelse for din ulykke eller sygdom, hvis den bliver anerkendt som en arbejdsskade. Afhængigt af omstændighederne har du ret til en af disse typer erstatning:
- Sygebehandling, optræning, hjælpemidler mv.
- Godtgørelse for varigt mén, hvis ménet er på 5% eller derover
- Erstatning for tab af arbejdsevne, hvis din erhvervsevne er nedsat med mindst 15 %
Er din arbejdsskade en ulykke, er det arbejdsgiverens forsikringsselskab, som skal udbetale din erstatning. Det skal ske seneste fem uger efter afgørelsen – ellers har du ret til renter.
Er din arbejdsskade en sygdom, udbetaler Arbejdsmarkedets Erhvervssikring din erstatning.
Modtager du erstatning som løbende ydelser, er det skattepligtigt. Du skal dog ikke betale skat af erstatninger, der udbetales som engangsbeløb.
Modtager du erstatning som løbende ydelser, er det skattepligtigt. Du skal dog ikke betale skat af erstatninger, der udbetales som engangsbeløb.
Når en person er skyld i din arbejdsskade
Får du en skade på dit arbejde, som en anden person er skyld i, kan du være berettiget til erstatning efter både erstatningsansvarsloven (EAL) og arbejdsskadesikringsloven (ASL). EAL regulerer sager vedrørende private personskader, mens ASL regulerer sager vedrørende arbejdsskader. Ofte er man berettiget til en større erstatning efter EAL end ASL.
Reglerne for erstatning er komplicerede, når der findes en ansvarlig skadeforvolder i forbindelse med en arbejdsskade. Er du fx berettiget til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og/eller godtgørelse for svie og smerte, modtager du erstatning efter EAL og derfor fra skadeforvolderens forsikringsselskab. Er du berettiget til erstatning for tab af erhvervsevne, vil du først og fremmest modtage erstatning efter ASL fra din arbejdsgivers forsikringsselskab. Dernæst fastsættes forskellen på den erstatning, du er berettiget til efter ASL, og den erstatning du er berettiget til efter EAL. Denne forskel kaldes differencekravet, og beløbet lægges oveni den erstatning, du modtager efter ASL. Differencekravet skal dækkes af forsikringsselskabet hos den person, der har forårsaget din skade.
Vi hjælper dig
Når du er ramt af en arbejdsskade, kan det være opslidende at køre en arbejdsskadesag. Ikke alle sager er lige komplicerede, men i mange tilfælde skal der indhentes oplysninger fra læger, hospitaler, behandlere osv., udfyldes skemaer, skaffes lægeattest og mere til. Det vil vi gerne hjælpe dig med. Hos os har vi specialiserede advokater, der kan tage hånd om din sag og hjælpe dig med at bevare overblikket over den.
Har du modtaget en afgørelse i din sag, som du gerne vil klage over, kan vi også hjælpe med det. I nogle tilfælde kan vi også søge om genoptagelse af sagen. Du kan læse mere om, hvordan en Advodan-advokat kan hjælpe dig med din erstatningssag.