PrivatErhvervOm Advodan
Jylland
Sjælland
Bornholm

Svie og smerte

Du kan få godtgørelse for svie og smerte som en kompensation for det ubehag og de smerter, som uheldet har forårsaget. Godtgørelsen udbetales som hovedregel fra ulykkestidspunktet, og indtil du genoptager dit arbejde på fuld tid.

Når en anden person end dig selv er skyld i din skade, har du mulighed for at få godtgørelse for svie og smerte.

 

Erstatning for svie og smerte

Du kan få erstatning for svie og smerte som følge af en skade, du bliver sygemeldt for, hvis en anden person har forårsaget skaden. Du kan altså ikke få godtgørelse, hvis der er tale om en privat ulykke – fx at du falder på trappen udenfor dit hus – eller en arbejdsskade.

Du behøver ikke være sygemeldt på fuld tid for at få svie- og smertegodtgørelse. Dog skal du i nogle tilfælde have en lægeerklæring på, at du ikke kan arbejde som normalt. Ofte er det imidlertid tilstrækkeligt med en lægejournal og en arbejdsgivererklæring. Du kan altså godt arbejde på nedsat tid og få udbetalt godtgørelse for svie og smerte samtidig.

 

Få hjælp af en erstatningsadvokat

Hos Advodan er vi specialister i erstatningssager, og vi hjælper dig gerne med at rejse erstatningskrav, hvis du oplever gener efter en ulykke. 

Takst for godtgørelse 

Fra den dag du er kommet til skade, til den dag du bliver raskmeldt, kan du få godtgørelse for svie og smerte. Godtgørelse er skattefri og ydes med en fast takst per sygedag: i 2020 er taksten 210 kroner.

Du kan maksimalt få 80.000 kroner (2020 beløb) i svie- og smertegodtgørelse. Det svarer til sygemelding i godt et år.

Krav på godtgørelsen ophører, selvom du fortsat er sygemeldt, når der er truffet afgørelse om varigt mén. I så fald vil du nemlig modtage méngodtgørelse for den varige helbredsforringelse.

Få hjælp til