Hvordan foregår det i retten?

Byretssagen

Alle straffesager starter i byretten. Når straffesagen skal afgøres i retten, foregår det ved en såkaldt hovedforhandling. Er der tale om en bødesag i byretten, vil sagen som udgangspunkt blive afgjort af en juridisk dommer.

Er der tale om, at anklagemyndigheden forlanger fængselsstraf, deltager også to såkaldte lægdommere. Lægdommerne er almindelige borgere, som afgør sagen på lige fod med den juridiske dommer. Hvis den sigtede erkender forholdet, er der mulighed for, at sagen kan køre som en tilståelsessag uden lægdommere.

Nævningesager

I meget alvorlige sager vil sagen ofte blive afgjort af dommeren sammen med et nævningeting. Det kan være tilfældet, hvor anklagemyndigheden påstår, at den tiltalte skal dømmes til fire års fængsel eller derover, hvor der bliver spørgsmål om anbringelse i institution eller dom til forvaring.

Hvem er til stede?

Udover rettens medlemmer, er der en anklager tilstede og en forsvarer. Nogle gange vil der også være en såkaldt bistandsadvokat tilstede, som repræsenterer den forurettede. Den forurettede kan for eksempel være offeret i en voldssag eller incestsag. Advodans forsvarsadvokater er også bistandsadvokater og hjælper forurettede med at opgøre erstatningskrav og vejleder om sagen i retten, herunder om vidnebeskyttelse.

Hvordan forløber sagen?

Almindelige sager er offentlige og indledes med, at anklageren læser anklageskriftet op. Efter oplæsningen vil den tiltalte blive afhørt, hvis han eller hun ønsker det. Der er ingen pligt til at udtale sig. Herefter vil anklageren gennemgå beviserne i sagen og afhøre eventuelle vidner.

Forsvareren vil også kunne fremlægge sine modbeviser og afhøre indkaldte vidner. Vidner har som udgangspunkt pligt til at svare på spørgsmål og har pligt til at tale sandt. Efter bevisførelsen vil anklageren og forsvareren procedere sagen, hvor begge parter giver deres syn på sagen.

Efter proceduren vil retten trække sig tilbage og votere om, hvordan sagen skal afgøres med hensyn til skyld og straf. Når retten har nået en afgørelse, vil dommeren læse afgørelsen op og vejlede om ankemuligheder.

Man har som udgangspunkt ret og pligt til at være til stede ved hovedforhandlingen i retten.

Landsretten

Hvis sagen kan ankes, kan dette ske til Østre Landsret eller Vestre Landsret. Både anklagemyndigheden og den domfældte kan anke sagen. Ankesagen betyder, at sagen føres på ny. Ankesagen kan enten vedrøre både spørgsmålet om skyld og straf eller alene strafudmålingen.

Den domfældte kan som udgangspunkt kun anke, hvis han/hun er mødt i byretten og er idømt mere end 20 dagbøder eller en bøde på over 3.000 kroner, eller der er sket konfiskation af tilsvarende værdi eller andre offentligretlige følger.

Hvis dommen ikke kan ankes efter de almindelige regler, er der i visse tilfælde mulighed for at ansøge Procesbevillingsnævnet om anketilladelse.

Advodans forsvarsadvokater vil altid rådgive om mulighederne for anke mv.