Hvad er familiesammenføring?
Man kalder det en familiesammenføring, når der gives opholdstilladelse til en udlænding, fordi personen har nære familiemæssige bånd til en dansk statsborger eller til en udlænding bosat i Danmark.
Hvis du opholder dig i Danmark, og din familie også er EU-borgere, er det ikke nødvendigt at søge om familiesammenføring, da der er fri bevægelighed og ophold for personer i EU. Det betyder, at din ægtefælle, samlever eller dit barn frit kan rejse over landegrænser indenfor EU og derfor godt må bo i Danmark. Bor din familie derimod uden for EU, er det nødvendigt at søge om familiesammenføring i Danmark. Dit ophold skal også registreres hvis du vil blive i mere end 5 måneder.
For at opnå dansk opholdstilladelse gennem familiesammenføring er der en række krav, som begge parter skal leve op til. Det er altså ikke kun den person, der skal søge dansk opholdstilladelse, der skal leve op til kravene, men i lige så høj grad den person, der i forvejen bor i Danmark.
Hvem har ret til familiesammenføring?
Om din familie kan opnå familiesammenføring i Danmark, afhænger af mange regler og omstændigheder, som ikke til fulde kan dækkes her. I det følgende beskriver vi overordnet betingelserne for familiesammenføring med dit barn og din ægtefælle/samlever, hvis du:
- Er dansk statsborger eller har permanent opholdstilladelse i Danmark på andet grundlag end asyl
- Er flygtning og har opholdstilladelse i Danmark på baggrund af asyl
Kan du ikke finde din situation her på siden, eller vil du vide mere om betingelser, ansøgningsproces mv., kan du læse meget mere på udlændingeportalen Ny i Danmark eller kontakte en advokat fra Advodan med speciale i udlændingeret.
For at opnå dansk opholdstilladelse gennem en familiesammenføring stilles der krav til begge de parter, som anmoder om sammenføring.
Du har dansk statsborgerskab eller permanent opholdstilladelse
Hvis du har dansk statsborgerskab eller permanent opholdstilladelse på andet grundlag end asyl, kan din faste samlever, ægtefælle eller dit barn få opholdstilladelse i Danmark, hvis I opfylder en række betingelser.
Betingelser for sammenføring med ægtefælle eller samlever
- I skal have fast samliv eller være gift (efter eget ønske og ikke med det formål at få opholdstilladelse)
- I skal være mindst 24 år gamle
- I skal opfylde integrationskravet (læs mere under overskriften ”Hvad er Integrationskravet?”)
- I skal aktivt deltage i din partners danskuddannelse og integration
- Din partner skal have besøgt Danmark mindst én gang
- Din partner skal bestå to danskprøver
- Du skal være selvforsørgende, bo fast i Danmark og må ikke være dømt for vold mod din ægtefælle
Er du ikke dansk eller nordisk statsborger, skal du desuden have haft permanent opholdstilladelse i Danmark i mere end de sidste tre år, hvis I vil familiesammenføres. Læs mere om yderligere betingelser og undtagelser her.
Dit barn skal som udgangspunkt være under 15 år for at få opholdstilladelse, og han eller hun skal bo hos dig, hvis opholdstilladelsen gives.
Betingelser for sammenføring med dit barn
Du og dit barn skal bl.a. leve op til disse betingelser, hvis dit barn skal have opholdstilladelse i Danmark:
- Barnet skal være under 15 år
- Barnet skal bo hos dig, hvis det får opholdstilladelse
- Barnet må ikke have stiftet egen familie
- Du skal have forældremyndighed over barnet
- Du må ikke være dømt for vold mod barnet
I særlige tilfælde kan dit barn også få opholdstilladelse, hvis han eller hun er mellem 15 og 18 år gammel.
Du kan læse mere om betingelserne, undtagelser og finde ansøgningsskemaet her.
Særlige regler for visse grupper
Der gælder særlige regler, hvis
Du er flygtning og har opholdstilladelse i Danmark
Hvis du er flygtning og derfor har opholdstilladelse i Danmark på baggrund af asyl, kan dine børn eller din ægtefælle/samlever søge om opholdstilladelse.
Betingelser for sammenføring med ægtefælle eller samlever
Du og din partner skal opfylde en række krav for at din partner kan få opholdstilladelse i Danmark. I kan dog være undtaget nogle krav, hvis du fx fortsat risikerer forfølgelse i dit hjemland eller er alvorligt syg.
- I skal have fast samliv eller være gift (efter eget ønske og ikke med det formål at få opholdstilladelse)
- I skal være mindst 24 år
- I skal opfylde integrationskravet (se under overskriften ”Hvad er integrationskravet?”)
- I skal aktivt deltage i din partners danskuddannelse og integration
- Din partner skal have besøgt Danmark mindst én gang
- Din partner skal bestå to danskprøver
- Du skal være selvforsørgende, bo fast i Danmark og må ikke være dømt for vold mod din ægtefælle
Du kan læse mere om betingelserne, undtagelser og ansøgning her.
Betingelser for sammenføring med dit barn
Du og dit barn skal bl.a. leve op til disse betingelser, hvis dit barn skal have opholdstilladelse i Danmark:
- Barnet skal være under 15 år
- Barnet skal bo hos dig, hvis det får opholdstilladelse
- Barnet må ikke have stiftet egen familie
- Du skal have forældremyndighed over barnet
- Du må ikke være dømt for vold mod barnet
Du kan læse mere om betingelserne, undtagelser og ansøgning her.
Hvad er integrationskravet?
Det er muligt, at du og din ægtefælle/samlever skal leve op til integrationskravet for at få tilladelse til familiesammenføring i Danmark.
Det betyder, at I som par skal leve op til mindst tre ud af fem betingelser:
- Du skal have arbejdet i Danmark i mindst fem år
- Du skal have en uddannelse på mindst seks år, hvoraf mindst ét år er udover folkeskolen
- Din partner skal kunne engelsk på et vist niveau eller bestå en prøve i Dansk 1
- Din partner skal have arbejdet i mindst tre af de seneste fem år
- Din partner skal have en uddannelse af mindst ét års varighed udover folkeskolen
Desuden er det et ufravigeligt krav for familiesammenføring, at du består en prøve i Dansk 3 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau.
Kan jeg blive i Danmark, hvis jeg bliver skilt?
Hvis du har fået opholdstilladelse i Danmark i kraft af familiesammenføring, vil din opholdstilladelse ophøre, hvis du bliver skilt fra din partner. Ønsker du at fortsætte dit ophold i Danmark, skal du derfor søge om en ny opholdstilladelse på et andet grundlag, fx på baggrund af studier eller arbejde.
Du kan læse mere om dine muligheder ved skilsmisse her.
Få hjælp til familiesammenføring
Det kan virke som en uoverkommelig opgave at søge om familiesammenføring i Danmark. Reglerne er komplicerede, og mange får afslag på ansøgninger på grund af små fejl.
I Advodan kan vi hjælpe dig med at få din familie genforenet i Danmark. Vi forstår, hvor vigtigt det er at være sammen med sin familie, og vi kan hjælpe med at indgive den ansøgning, som giver jer de bedste chancer for det. Vi kan rådgive dig, uanset hvem du skal familiesammenføres med, og hvor I har statsborgerskab. Læs mere om, hvordan vi kan hjælpe dig og din familie med familiesammenføring her.
Læs også:
Har du brug for rådgivning?