Helt overordnet sikrer arveloven, at ægtefæller og livsarvinger arver dig. Den sikrer også, at du ikke kan gøre dine livsarvinger helt arveløse. Selvom arveloven tilgodeser ægtefæller og livsarvinger, er samlevende eksempelvis ikke sikret uden et testamente.
“Hvis du har særlige ønsker til, hvordan din arv skal fordeles, der er anderledes, end det arveloven bestemmer, skal du oprette et testamente,” fortæller advokat Ann-Louise Fjeldborg fra Advodan Helsingør.
Er dine ønskede arvinger sikret gennem arveloven?
Hvis du har tanker om, hvordan dine ejendele skal fordeles, er det en god idé at lave et testamente, så du sikrer dig, at der arves efter dine ønsker - og ikke efter hvad arveloven foreskriver. Arveloven er inddelt i tre arveklasser:
Arvelovens tre arveklasser |
|
1. Arveklasse |
Ægtefælle og børn Hvis afdøde både har ægtefælle og børn, arver ægtefællen halvdelen og børnene den anden halvdel, hvis boet skiftes. Hvis boet ikke skiftes (uskiftet bo) overtager længstlevende ægtefælle det fælles bo, og boet deles først, når vedkommende ønsker det, gifter sig igen eller dør. Er afdøde ugift men efterlader sig børn (livsarvinger) arver disse ligeligt. Svigerbørn og stedbørn er ikke arvinger ifølge loven. |
2. Arveklasse |
Forældre og søskende Hvis der hverken er ægtefælle, børn, børnebørn eller oldebørn, arver forældrene halvdelen hver. Hvis en eller begge forældre er døde, arver deres børn (afdødes søskende) ligeligt. |
3. Arveklasse |
Bedsteforældre, onkler og tanter Hvis der ikke er arvinger i 1. eller 2. arveklasse arver bedsteforældrene ligeligt. Hvis disse er døde, arver deres børn. |
“Arveloven følger altså ægtefæller og livsarvinger, og tager ikke højde for papirløst samlevende. De skal oprette et testamente for at arve efter hinanden. Findes der slet ingen arvinger ifølge arveloven eller testamente, vil den danske stat arve boet som “Herreløst gods”. Derfor er det en god idé at oprette et testamente, hvis man vil have kontrol over, hvem der modtager arven,” fortæller Ann-Louise Fjeldborg.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at hverken kærester eller samlever automatisk er arving i henhold til arveloven, medmindre de er betænkt via et testamente. Fætre, kusiner eller venner arver heller ikke automatisk, selvom de måske har været mere i dit liv end dine livsarvinger.
Et testamente giver dig disponeringsret
Alle over 18 år kan oprette et testamente, og kan i princippet selv skrive det. Det anbefales at bruge en advokat, så man er sikker på, at loven overholdes, og testamentet er gyldigt.
For du kan eksempelvis ikke gøre dine tvangsarvinger helt arveløse: “Ifølge arveloven er ægtefæller og livsarvinger det, man kalder tvangsarvinger. Disse kan ikke gøres arveløse, men du kan mindske deres arv eller disponere anderledes ved at oprette testamente. Med et testamente har du ret til at disponere over 3/4 af din formue, således at dine tvangsarvinger kun modtager 1/4 af din formue,” siger Ann-Louise Fjeldborg.
Har du ingen tvangsarvinger, kan du frit disponere over hele din formue.
Det er en god idé at oprette et testamente, hvis du bl.a. ønsker at:
- tilgodese din ægtefælle
- sikre din samlever, som du ikke er gift med
- betænke andre end dine livsarvinger
- ændre i fordelingen af arven til dine forskellige livsarvinger
- din arv ikke skal tilfalde staten, hvis du ingen livsarvinger har
- båndlægge arven
- gøre arven til særeje for modtageren
- betænke velgørende foreninger
Vær opmærksom på pensionsordninger
Mange mennesker har store beløb opsparet på pensioner og tænker ikke over, at arveloven ikke gælder for pensioner og livsforsikringer.
Du kan ikke disponere over disse i et testamente. Ønsker du at bestemme, hvem der skal have midlerne fra pensioner og livsforsikringer, skal dette ske via policen eller begunstigelseserklæringer, hvor du selv skal indsætte, hvem der skal begunstiges.
Har du ikke bestemt, hvem pengene skal gå til, vil de gå til nærmeste pårørende. Der er det vigtigt at vide, hvad det betyder i dine ordninger. Det kan godt være din samlevende, hvis I har boet sammen i mindst 2 år på fælles folkeregisteradresse, venter barn eller har børn sammen.
Betydningen af ’nærmeste pårørende’ i pensioner og forsikringer blev ændret 1. januar 2008.
Før 1. januar betød det:
- Ægtefæller
- Livsarvinger
- Boet/arvinger – fordeling efter arveloven eller testamente
Efter 1. januar betød det:
- Ægtefæller
- Samlevende i 2 år eller børn sammen
- Livsarvinger
- Boet/arvinger – fordeling efter arveloven eller testamente
Det er stadig nødvendigt at indsætte ens samlever som navngiven begunstiget på pensioner/forsikringer, der er oprettet før 1.1.2008. Du skal så være opmærksom på, at går I fra hinanden, vil vedkommende stadig arve, hvis ikke du sørger for at få det ændret igen.
Det er vigtigt, at du har styr på, hvem der er ”nærmeste pårørende ” og hvem du eventuelt har indsat som begunstiget og altid har dem opdateret, så de passer til din nuværende livssituation. Dette gælder også, hvis du har oprettet testamente.
Har du brug for rådgivning omkring arv og testamente?
4 kommentar
Sandie
Jørgen
Vibeke Andersen
Lise Lotte
Vibeke Andersen
Christian
Vibeke Andersen