PrivatErhvervOm Advodan
Jutland
Zealand
Bornholm

Håndværkerfradraget er afskaffet, men servicefradraget fortsætter

Håndværkerfradraget blev afskaffet den 1. april 2022. Det betyder, at du ikke længere kan få skattefradrag for håndværksydelser såsom udskiftning af ruder og udvendigt malerarbejde. Serviceydelser som børnepasning og rengøring er dog fortsat fradragsberettiget.

Slut med skattefradrag for håndværksydelser

Den 1. april 2022 trådte afskaffelsen af håndværkerfradraget i kraft. Det vil sige, at du som privat boligejer eller lejer ikke længere kan trække lønudgifter til håndværkere fra i skat. Fra nu af er det altså dyrere, når du skal have professionel hjælp til de ydelser, der før var omfattet af ordningen – fx isolering af tag, arbejde på solceller, udvendigt malerarbejde og udskiftning af vinduer.

Frist for håndværkerfradrag i 2022

Du kan få håndværkerfradrag for arbejde udført i 2022, hvis arbejdet er udført senest den 31. marts og betalt senest den 31. maj 2022. Betaler du for arbejdet i rater over flere år, er det kun det beløb, du har betalt senest den 31. maj, som du kan få fradrag for.

Håndværkerfradragets størrelse i 2022 er 12.900 kr. pr. person. Som ægtepar eller samlevere kan I altså få fradrag på i alt 25.800 kr. på et år (i 2022).

Fradrag for serviceydelser fortsætter

Håndværkerfradraget har hidtil været en del af den såkaldte ”Boligjobordning” sammen med et andet fradrag: servicefradraget. Selvom håndværkerfradraget er blevet afskaffet, forbliver servicefradraget en del af ordningen. Du kan altså fortsat trække løn til udvalgte serviceydelser fra i skat.

I 2022 er servicefradraget på 6.400 kr. pr. person. Som ægtepar eller samlevere kan I altså få fradrag på i alt 12.800 kr. på et år (i 2022).

 

Hvilke ydelser kan man få servicefradrag for?

Du kan få fradrag for flg. serviceydelser:

  • Almindelig rengøring, fx aftørring af flader, støvsugning og tøjvask
  • Indvendig og udvendig vinduespudsning
  • Børnepasning, inkl. aflevering og afhentning i institution
  • Almindeligt havearbejde, fx græsslåning, klipning af hæk og lugning

Ydelserne skal være udført i dit hjem eller i din fritidsbolig, og du kan kun få fradrag for arbejdslønnen og ikke for materialer.

 

Læs mere om servicefradraget på Skats hjemmeside.

Indsender formularen...

Har du brug for rådgivning?

0 kommentar

0 / 700 tegn