PrivatErhvervOm Advodan
Jylland
Sjælland
Bornholm

Hvem har ret til skattefradrag efter skilsmisse?

Skilsmissepar, som ikke kan sælge deres fælles hus, vælger ofte, at den ene part skal bo i huset i en periode og påtage sig alle økonomiske forpligtelser. Men selvom det kun er den ene part, som betaler til boliglånet, så skal skilsmisseparret fortsat dele skattefradraget.

Det kan være vanskeligt for et skilsmissepar at komme hurtigt af med deres fælles bolig. Ofte trækker boligsalget ud, fordi parret ikke har råd til at sælge huset med et stort tab. Derfor vælger mange en løsning, hvor den ene part bliver boende i huset og selv betaler alle udgifter. Men i den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på, at skattefradraget på boliglånet ikke følger med den, som betaler udgifterne.

Udgangspunkt er, at fradragsretten for renteudgifter på indestående lån følger gældsforpligtelsen. Hvis parterne hæfter solidarisk, kan de hver især fradrage 50 % af de samlede renteudgifter. Så længe ægteskabet består, kan ægtefællerne fordele fradraget mellem sig, som de vil.

I forbindelse med en separation eller skilsmisse vil retten til at fordele rentefradraget ophøre, og parterne vil herefter hver især kunne fradrage 50 % af de fælles indestående lån.

 

Fradragsretten følger gældsforpligtelsen

I en situation, hvor den ene ægtefælle skal blive boende i den fælles ejendom fx i salgsperioden, er det derfor vigtigt at være opmærksom på, at retten til rentefradrag stadig vil følge gældsforpligtelsen – det vil sige, at den ægtefælle, der bliver boende i ejendommen kun har mulighed for rentefradrag på 50 % af det indestående lån, til trods for at denne betaler alle udgifter på ejendommen.

Først når der er indgået en endelig aftale om, hvem der skal bære gældsforpligtelsen fremover, kan den ægtefælle, der skal bære gældsforpligtelsen, opnå fuld fradragsret på renteudgifterne. En sådan aftale kan indgås i forbindelse med en bodelingsaftale eller i forbindelse med en gældsovertagelse i banken.

De tidligere ægtefæller kan således ikke aftale, at de begge fortsat hæfter solidarisk for gælden, men at det kun er den ene, der får rentefradraget.

Indsender formularen...

Vi rådgiver om skatteforholdene i forbindelse med en skilsmisse.

92 kommentar

Pia

Det her er en 20 årige gammel sag. Undskyld mit Franske, men ved at min eks-mand tog røven på mig, ja, tæt på alt. Mit spørgsmål er. Når man er blevet separeret, og stadig har et hus til salg. Kan man så købe et nyt hus??? vi blev skilt fredag den 13 Juni 2001, og han købte hus den 30 Juni, samme år. Lige et ps. Han betalte ikke af på den gæld som kom fra salget af huset, før vi blev skilt. Hvordan kan man få penge til det, når vi havde fællesøkonomi??

Maiken Breum

Kære Pia Man må gerne købe et nyt hus selv selvom man har en uafsluttet bodeling med sin fraskilte ægtefælle og ejer et andet hus. Det nye hus kommer ikke til at indgå i bodelingen på nogen måde. Hvis man har en gæld, man ikke afdrager på, og således misligholder, så har kreditor mulighed for at gøre udlæg i ens aktiver. Det vil sige, at hvis din eksmand har noget gæld, som bliver misligholdt, så kan hans kreditorer gøre udlæg i hans ting, for eksempel også i det nye hus. For mig lyder det som om det er på høje tid, at I får en afklaring på jeres bodeling og afvikling af det hus, I ejer i fællesskab. Jeg vil anbefale dig at kontakte dit lokale Advodan kontor og få hjælp til at skabe et overblik over, hvad der konkret kan og skal gøres. Med Venlig hilsen Maiken Breum

Gry

Hej. Jeg mødte min nuværende mand år 2009. Han havde en ejendom, som han har haft i 30 år. Han skyldte ca. 900.000 kr i realkreditlån i huset. Vi blev gift d. 25/8 2012, men jeg blev ikke skrevet på skødet. Vi har sammen, for et par år siden, oprettet et boliglån i banken - restgæld nu: 140.000. Vi skrev begge under på boliglånet. Vi blev enige om at vores ægteskab ikke kunne fortsætte. Derfor fraflyttede jeg ejendommen d. 1/10 2016. Vi er stadig gift. Jeg er flyttet i en lejebolig. Vi har fortsat fælles konto i banken. Vi har ikke ændret på hverken løn-eller budget kontoen. Dvs. at jeg fortsat indbetaler til alle udgifter, som hidtil, til ejendommen samt hans andre udgifter. Samtidig betaler jeg også til alle mine nye udgifter til min nye bolig. Han mener, at jeg hæfter, ligeligt med ham, på al gælden, der er i ejendommen. Er det korrekt? Jeg troede faktisk, at jeg kun hæftede for halvdelen af boliglånet, som jeg har skrevet under på - og ikke den øvrige gæld, han havde/har i ejendommen - da han jo allerede havde den gæld i ejendommen, før han mødte mig. Jeg er i vildrede, og har desværre ikke haft råd til en advokat. Samtid er jeg ret ked af det, og synes ikke han har behandlet mig med respekt, her efterfølgende. Han gav mig, eksempelvis, kun en lille kasse med skruer og søm, ved fraflytningen (selvom han har et helt værksted fyldt med redskaber, plæneklipper, græsoptager, anhænger, osv...) Møblerne og andet inventar, blev vi dog enige om at fordele, så vi begge var tilfredse. Vi beholdt, hver især, hvad vi havde, da vi flyttede sammen i 2009. Jeg har igennem årene haft den største indkomst - som jeg har ladet gå ind på vores fælleskonto, til fælles brug. Han er ansat i en flex job stilling, og har derfor tjent væsentligt mindre, end mig - men det har ikke haft betydning for mig, da jeg, med glæde, ville berige hans liv. Jeg vil dog helst ikke snydes, og har behov for at "kende mine rettigheder", med hensyn til, om vi begge hæfter for gælden, som han havde i ejendommen, før vi blev gift? Og, når jeg slet ikke er blevet skrevet på skødet? Der skyldes - incl. boliglånet, ca. 1million, 100,000 i ejendommen. Den er sat til salg ved ejendomsmægler til 1 million, 185,000. Ejendomsmægler salæret beløber sig til ca. 85.000, har vores ejendomsmægler oplyst. Vil det være mest hensigtsmæssigt, at blive skilt hurtigst muligt? Eller er det mest hensigtsmæssigt at vente? Jeg synes næsten ikke, jeg har råd til at vente - nu har han igen haft bilen på værksted, og meddelt, at der venter to større regninger forude til mekaniker... Åhh, jeg har svært ved at se mig ud af denne situation... Håber inderligt på dit svar. Mvh Gry.

Signe Horstmann

Tak for dine spørgsmål. Selvom man er gift hæfter man kun for den gæld, som man selv optager. Du hæfter således alene for den gæld, som du selv har skrevet under på, og skal således ikke betale din eksmands gæld/udgifter. De passiver, der består ved separationen/skilsmissen skal dog indgå i ligedelingen, og du vil derfor indirekte komme til at betale for gælden i ejendommen, hvis din mand ikke har midler til at betale det hele selv. Det vil derfor formentlig være hensigtsmæssigt at søge om separation/skilsmisse snarest muligt. Håber ovenstående giver svar.

Søren Bo Svendsen

Hej Udgangspunkt: et hus' værdi realiseres ved en skilsmisse og der optages lån, for at 'kunne købe den ene part ud' mens den anden bliver boende. Skal udgifter til låneoptagelse samt renteudgifter i løbetiden da deles i samme forhold, som husets værdi? mvh Søren

Signe Horstmann

Tak for dit spørgsmål. Spørgsmålet kan ikke besvares entydigt - hvis I har været enige om, at der skal optages lån for at betale den ene part ud skal udgifterne herved deles - er det derimod den part, der skal udtage huset, der vælger, at betale den anden ud ved at optage lån i huset er udgifterne ved låneoptagelsen den part der udtager husets egen sag. Renterne af det nyoptagede lån, hæfter den nye ejer af ejendommen selv for.

Camilla

Hej Min kæreste og hans xkæreste har i sin tid købt et hus sammen, de bor der stadig sammen. Der har været meget snakken frem og tilbage med bank og mægler, han får en pris fra mægler tirsdag på huset. Banken har umiddelbart ikke sagt god for han må overtage lånet grundet økonomi. Men hvordan forholder det sig med hvis han xkæreste flytter når huset er sat til salg? Kan kredit/bank gå ind og dække hendes leje mens hun stadig betaler gæld osv. Hvordan og hvorledes forholder vi os, hvilke muligheder kan der være? Det eneste vi er interesseret er at hun flytter ud af huset.(så han bor der alene)

Signe Horstmann

Hej Camilla Tak for dine spørgsmål. Hvis din kæreste ikke kan godkendes af banken til at overtage ejendommen selv, vil han efter min opfattelse ikke kunne kræve, at hans ekskæreste fraflytter ejendommen i salgsperioden. Hvis hun flytter frivilligt, vil hun stadig hæfte for lånet overfor banken, men det er en solidarisk hæftelse, hvilket betyder, at banken kan kræve det fulde beløb hos din kæreste, hvis hans ekskæreste ikke betaler. håber ovenstående besvarer dine spørgsmål

Helle Schmidt

Er der en tidsfrist for hvor lang tid der må gå fra skilsmisse til fælles fast ejendom kan kræves solgt. Spørgsmålet er aktuelt hvis den ene part som bliver boende i ejendommen "forhaler" salget af den fælles ejendom. skal man kontakte evt. skifteret eller? for at få denne del af boet gjort op og afsluttet?

Signe Horstmann

Tak for dit spørgsmål. Der er ingen tidsfrist for hvornår en ejendom kan kræves solgt. hvis modparten nægter at medvirke til salg og heller ikke selv kan eller vil overtage ejendommen, kan du kontakte skifteretten og bede om et indledende forligs- og vejledningsmøde. Du kan bede om mødet efter anmodningen om separation eller skilsmisse er indsendt til Statsforvaltningen.

Tina

Hej, Jeg ejer et hus sammen med min ekskæreste og han bor i huset sammen med sin nuværende kæreste - jeg selv bor i lejlighed. Han betaler alle huset udgifter selv, her skal forstås varme lys osv. Jeg betaler halvdelen af ejendomsskat, realkreditlån, banklån og husforsikring. Derudover betaler han husleje for at bo i huset. Hans kæreste der bor i huset også betaler husleje til mig da dette var en aftale vi lavede da huset blev sat til salg og det beløb har jeg, indtil for 2 måneder siden indbetalt til min ekskæreste og min fælles budgetkonto. Jeg har for nyligt fundet ud af, at idet jeg alene står på denne lejekontakt ikke skal indsætte beløbet på fælles budgetkonto, men kan beholde dette beløb selv - er dette korrekt? Der er lavet lejekontrakt mellem min ekskærestes kæreste og jeg og det er kun hendes og mit navn der står på denne kontrakt. Jeg har dog bedt min ekskæreste mange gange om at vi får lavet denne lejekontrakt om så der er rene linjer og vi begge lejer ud i stedet for kun mig, men dette er ikke sket endnu og derfor mener jeg at jeg kan beholde beløbet for mig selv. Jeg har sagt til ham at hvis vi begge lejer ud til hans kæreste skal beløbet deles mellem os og jeg derfor herefter skal betale mindre ind til fælles budget, altså at min indbetaling bliver mindre da jeg kan trække denne halvdel fra min nuværende indbetaling. Kan han forlange at jeg skal betale det hele ind på fælles budget og jeg stadig skal betale det samme som jeg hele tiden har betalt eller har jeg ret i min teori? Han er rigtig dårlig til at indbetale til vores banklån og tror lige nu at han tilbageholder en del af indbetalingen fordi jeg ikke betaler huslejen fra hans kæreste - må han det? Tak på forhånd. Hilsen Tina

Signe Brodtkorb

Hej Tina, Der er ikke en lov der regulerer dette område omkring husleje, men der er praksis for, at den der benytter ejendommen betaler en husleje til fællesboet, mens de faste udgifter på ejendommen fordeles efter ejerforholdene og forbruget betales alene af den part der bor i ejendommen. I har efter det oplyste ikke været gift og der er derfor ikke et "fællesbo", men principperne bør fortsat kunne bruges. Det bør være sådan, at du og han betaler ½ af de faste udgifter hver, da I ejer ejendommen sammen. Lejerne (ham og hans kæreste) skal betaler husleje til udlejerne (ham og dig). Hvordan I praktisk indretter det kan så diskutteres. Dvs. i sidste ende skal han betale svarende til halvdelen af huslejen og skal også have halvdelen af den indbetalte husleje. Hun skal ligeledes betale svarende til halvdelen af huslejen, og du skal have svarende til halvdelen af huslejen. Om I begge beholder jeres respektive andele af huslejen eller begge indsætter disse på fælleskontoen afhænger af, hvad I aftaler og hvordan udgifterne ellers fordeles. Men det er helt rimeligt at der skal gælde det samme for jer begge. Udgangspunktet må således være, at enten indbetaler i begge huslejen på kontoen eller også gør ingen af jer. Fordelingen af de faste udgifter med halvdelen hver og med hans betaling af forbrug gælder uafhængigt af fordelingen af huslejen. Da hun faktisk betaler huslejen til dig, tænker jeg ikke at det vil stille dig bedre, at I begge kommer på lejekontrakten. Hvis han kommer på som udlejer, bør han efter min opfattelse reelt også tilsvarende komme på som lejer og det giver dermed det samme resultat på bundlinjen, forudsat at der betales som der skal i henhold til kontrakten. Jeg håber, det var svar på dine spørgsmål. Mvh Signe Brodtkorb

Susan

Jeg blev skilt for et år siden og bor fortsat (alene med børn hver 2. uge) i vores fælles hus. Vi har lavet aftaler med advokat omkring økonomi, herunder, at kan jeg ikke købe (gældsovertage) huset ifm. låneomlægning til foråret, så skal huset sættes til salg. Jeg er meget tæt på en godkendelse i banken, men mangler iht. aftale 3 mæglervurderinger og deraf et gennemsnit for hvad min ex.mand potentielt potentielt skal købes ud. Vil gerne beholde huset, men også være fair. For børnenes, hans og min egen skyld. a. Ved gældsovertag forventer jeg, at jeg afholder udgifter til lånomlægning (ifm udløb) og alle omkostninger omkring huset og overtaget. b. Ved beslutning om salg vil jeg antage, at det er et fælles anliggende frem til huset er solgt. Husets pris er ca. 2 mio. Mine spørgsmål er ifm gældsovertag: c. Skal han have 50 % af gennemsnitlig mæglerpris fratrukket restgælden? Hvilket i min optik vil betyde, at jeg betaler de 50.000 kr. han ca. sparer ved ikke-salg via mægler.Udgifter jeg jo tager 100%, når jeg en dag skal sælge. d. Eller tager man gennemsnit af de 3 vurderinger, fratrækker forventet mæglersalær og herefter betaler jeg 50%? Et dilemma er at salgsprisen er meget tæt på, hvad jeg kan overtage for, dvs. mit skrækscenarie er, at huset sættes til salg og over tid forhandles ned til et niveau, hvor jeg selv kunne have overtaget det. e. Hvor lang tid gælder "solgt eller gratis", så vi måske kan undgå situationen ovenfor, hvis vi konstaterer at mæglers udbudspris ikke holder? Vi er desværre begge så hårdt spændt for, at ingen af os kan være storsindede og ryste 100.000 ud af ærmet aht. den gode stemning. Jeg ser meget frem til dine kommentarer på a-e. Mvh Susan

Signe Brodtkorb

Hej Susan, Tak for din besked. Jeg læser det, som om I ejer ejendommen med halvdelen hver. Det vil normalt være sådan, at hvis du overtager ejendommen, afholder du selv udgifter til låneomlægning mv., men det kan konkret aftales mellem jer, hvis I kan blive enige om at fordele det anderledes. Hvis ejendommen sættes til salg, må udgifterne fordeles imellem jer som hidtil indtil den er solgt - når man ejer den sammen og hæfter fælles for gælden, deles man som udgangspunkt om udgifterne, indtil ejendommen er afviklet. Hvis den ene af jer ender med at bo alene på ejendommen i en periode (fuld tid) kan der medtages en husleje i bodelingen for denne periode. Udgangspunktet, hvis den ene part udtager ejendommen i en bodeling er, at der ikke kan fratrækkes udgifter til mæglersalær mv. Dette skyldes, at det ikke er en udgift, som faktisk er afholdt. Så ja, det vil betyde, at den "hænger" du selv på, hvis du vælger at sælge 1 år senere. Der er aftalefrihed i bodelinger, så hvis du kan overbevise ham om det rimelige i andet eller stille som betingelse for at du kan/vil overtage, at du får et afslag svarende til det halve af mægleromkostninger, ligger det jer frit for. Det er et ofte forekommende forlig, men det er ikke noget du kan kræve. Ligeledes, hvis du får grønt lys fra banken på at overtage til fx. 100.000 under gennemsnittet er det da værd at drøfte, om I kan blive enige om dette. Selvom han giver afkald på noget i forhold til de rene retningslinjer om krav på halvdelen, må det forventes, at det hurtigt kan "koste" tilsvarende, hvis ejendommen sættes til salg med salær, rapporter, afslag osv. ligesom det også er et eller andet værd, at få en afslutning og begge kunne komme videre nu og ikke skal afvente en salgsperiode. Hvis ejendommen sættes til salg, efterfølgende reguleres i pris, og derved nærmer sig et prisniveau, hvor du kan overtage den, kan du altid melde ind på at udtage den på et senere tidspunkt til den regulerede pris - risikoen er selvfølgelig at den er solgt i mellemtiden, så det er ikke noget man kan spekulere i uden en vis risiko. Hvad mægler kræver af salær, hvis ejendommen af den ene eller anden grund ikke sælges eller tages af markedet igen, er et spørgsmål I må drøfte med mægler. Vær opmærksom på at bodeling omfatter andet end ejendommen - også biler, konti mv. skal som udgangspunkt indgå i en opgørelse over jeres respektive bodele og værdien heraf indgå i delingen. Jeg håber, det var svar på dine spørgsmål. Hvis du har behov for yderligere rådgivning vil jeg opfordre dig til at kontakte en familieretsadvokat i dit lokalområde for rådgivning i din sag, ligesom jeg uanset hvad vil opfordre dig til at få en samlet aftale, som godkendes ved din egen advokat, når I når til en afklaring af bodelingen. Mvh Signe Brodtkorb

kasper borrlander

min eks kone og jeg er lige blevet skilt. vi ejer et hus sammen og en bil og har 2 børn sammen. jeg betaler stadigvæk min del af lånet og jeg betaler også børnbidrag til hende, hvilket gør at jeg ikke har råd til at betale for en passende lejlighed hvor jeg kan have mine børn. kan jeg slippe billiger på nogen måde? og hvad har hun ret til da hun forsat bor i huset?

kasper borrlander

jeg glemte lige at sige jeg også betaler hele billånet som er fælles da hun ikke har råd

Signe Brodtkorb

Hej Kasper, Tak for dine spørgsmål. Da hun bor i huset alene, og du betaler din andel af de faste udgifter, kan du kræve svarende til ½ husleje fra hende. I sidste ende er det dog et krav, som du må medtage i den endelige opgørelse og er der ikke dækning, gør det desværre ikke den store forskel. Alternativt skal du forsøge at aftale med hende, at hun betaler alle eller i det mindste en større del af udgifterne på ejendommen end hun gør nu og at hun så til gengæld ikke skal betale husleje til dig. For så vidt angår billånet, skal du i det eksterne forhold alene betale ½ af billånet og kan derfor kræve, at hun betaler den anden halvdel. Dog vil udgangspunktet være at passivet følger aktivet og det vil derfor i sidste ende være den, der beholder bilen, som skal udtage billånet, i hvert fald for den del af lånet, som er mindre end bilens værdi. Er der lån ud over bilens værdi, skal dette ligedeles. Men - hvis hun ikke har råd til at betale det og derfor ikke faktisk betaler det, ændrer det ikke ved, at I hæfter fælles for fælles gæld og kreditor vil kunne gå efter dig for hele beløbet eller i sidste ende kræve fx. ejendommen solgt på tvangsauktion, hvilket på ingen måde kan anbefales. Derfor er du nødt til at se, hvad du kan få hende med til på den ene eller anden måde. Jeg går ud fra at ejendommen er til salg eller skal sættes til salg og dette må I forsøge at gøre mest muligt for hurtigt lykkes, så I kan komme videre og få bodelingen afsluttet. Hvis det ikke lykkes dig, eller der sker yderligere, vil jeg anbefale dig at søge individuel rådgivning ved en advokat. Mvh Signe Brodtkorb

Agnes

Hej Signe Kan ikke finde ud af om jeg bliver snydt helt vildt: Jeg har siden vires skilsmisse boet i vores fælles hus, som er til salg og har været det i et år. Vi skylder alt i alt 500.000 i boliglån og Totalkredit 960.000. Huset er sat til 1.2. Vi har f1 lån og jeg betaler: 4500 til boliglån/pr mdr, samt 2000 til realkredit + ejendomsafgift + skat + forbrug. Han betaler: 1700 til et andet fælles boliglån, men eller ikke noget til huset. Han betaler også 2800 kr af pr mdr på et billån ( en bil vi købte sammen engang) men som han har valgt at beholde og kørt i den de sidste to år. Han vil nok bede om at vi skal være fælles om billånet, nu her hvor jeg flytter fra huset og jeg beder ham at betale 50/50 til huset - er det fair? Han mener at det er fair at han har betalt: 1700+2800 (til en dyr og god bil jeg ikke har haft glæde af). Ja det giver også 4800 som jeg også har betalt, men huset er jo ikke faldet i værdi som bilen er. Giver det mening? Har jeg været for blåøjet/godtroende i for lang tid? Kan jeg godt forlange at han betaler det halve af alle udgifter til huset, når jeg ikke selv bor i det? Vh Agnes

Signe Brodtkorb

Hej Agnes, Da I ejer ejendommen sammen, vil udgangspunktet være, at I skal betale halvdelen af udgifterne hver. At I har haft en anden ordning, mens du har boet I ejendommen er én ting, men der er ikke noget i vejen for at du kræver, han skal betale sin andel af udgifterne, når du fraflytter. I forhold til bilen skal I reelt også betale ½ hver af billånet, men jeg tænker, at enten må han overtage bilen, eller også skal den vel sælges. Som du selv skriver falder den i værdi og det bør derfor afklares, hvad der skal ske med den. Mvh Signe Brodtkorb

Gert Bo Hansen

Hej Signe Efter at min kone igennem flere år har haft et alkoholproblem har jeg nu valgt at søge skilsmisse. Min kone havde huset da jeg flyttede ind for snart 8 år siden, og det er hende der alene står på skødet samt hæfter for kreditforeningen. Vi har været gift i snart 7 år, og da jeg har betalt topskat har vi i disse år overført rentefradraget for kreditforeningslånet til mig. Efter at jeg nu har ansøgt om direkte skilsmisse, har min kommende ekskone tilbageført dette fradrag for indkomståret 2015, hvilket betyder at jeg vil få en stor restskat og min ekskone vil få en tilsvarende pose penge tilbage fra skat. Jeg er selvfølgelig klar over at hun kan ændre det for indeværende år, men er det virkelig tilladt at hun kan ændre fradraget for 2015? Mvh Gert

Signe Brodtkorb

Hej Gert, Ophørsdagen i jeres ægteskab er på tidspunktet for ansøgningen om skilsmisse - altså i 2016. Den skat der tilbagebetales henholdsvis den restskat, du nu opkræves, er derfor noget, som skal indgå i bodelingen mellem jer. I sidste ende vil det - hvis bodelene ellers er positive - i opgørelsen ikke gøre nogen forskel, så længe pengene fortsat er i behold. Det har selvfølgelig har betydning nu og her, at du pludselig står med en restskat. Umiddelbart er det muligt at ændre i skatteopgørelser 3 år tilbage, men ved ændring af allerede afsluttet opgørelse, skal ændringen normalt begrundes og begrundelsen skal vurderes af skat. Du kan evt. kontakte skat og høre hvad begrundelsen er og hvorfor den har berettiget til ændring. Det kan være ret relevant for dig at vide, hvis det betyder, at der er risiko for at også tidligere års opgørelser kan ændres af hende. Mvh Signe Brodtkorb

BL

Min mand og jeg skal skilles, vi har et hus sammen 50/50 vi kan ikke sælge det lige nu er blevet anbefalet at gøre det i stand og vente i nogle år. Vi vil gerne skilles nu, er rimelig enige om at vi kan dele huset så vi hver især undgår ekstra husleje. Hvis vi bliver skilt, hvordan sikre vi os, hvis den ene af os dør. Kan der laves papir på dette, kan vi sikre hinanden via pensioner/livsforsikringer eller skal der laves en aftale hos en advokat. Mvh. BL

Signe Brodtkorb

Hej BL, Hvis I bliver skilt, bortfalder den legale arveret. I kan sikre hinanden enten via testamente eller ved at sætte hinanden ind som begunstiget i forsikrings- eller pensionsordninger, uanset at I ikke længere er gift. Hvad der er bedst afhænger af de konkrete omstændigheder, og hvordan behovet for sikring af hinanden nærmere er, og I sidste ende også, om der er behov for at regulere, hvem der arver den sidste af jer. Jeg vil anbefale, at I søger rådgivning om dette ved en advokat. Mvh Signe Brodtkorb

Mk

Hej Signe. Jeg ved ikke om der er blevet skrevet noget om dette i tidligere indlæg, men jeg vil lige være sikker på, at det ikke ændrer noget på ens fradrag om man er gift eller samlevende ? Min eks og jeg gik fra hinanden for et år siden og jeg flyttede ud af huset et par måneder efter men hæftede stadig for gælden indtil sidste måned, hvor han overtog huset og alt gæld. Jeg har fået fradrag i hele perioden mens jeg stadig hæftede for gælden. I følge artiklen er dette også korrekt, men gælder det også når vi ikke var gift? Kan jeg risikere at skulle betale mit fradrag tilbage fra den dato jeg flyttede ud af huset og indtil han overtog alt, eller er det korrekt forstået at jeg har haft ret til halvdelen af fradraget??

Signe Brodtkorb

Hej Mk, Det afgørende for rentefradragsretten er, at du faktisk hæftede for en del af gælden - ikke om I var samlevende eller gift, så det er korrekt forstået. Mvh Signe Brodtkorb

stine hamann

Hej, min mand har indgivet skilsmisseanmodning, og er flyttet fra vores fælles bolig og har fået ny bopælsadresse. Mit spørgsmål er: kan vi blive skilt, og jeg bliver boende i huset, men vi samtidig fortsætter med at eje huset sammen, og jeg bare varetager udgifterne på huset?

Signe Brodtkorb

Hej Stine, Der er ikke noget krav om, at I ikke må eje ejendom sammen, men ofte giver det i praksis udfordringer og anledning til diskussioner enten før eller siden. Hvis der er gæld i ejendommen, hæfter han for denne - og uanset hvad, vil han, når han fortsat er registreret som ejer af ejendommen, havde dette med i "bagagen", hvis han ønsker at købe nyt hus eller andet på et senere tidspunkt. Det kan derfor være en hindring for ham fremadrettet, og du kan derfor ikke vide dig sikker på om og i givet fald hvornår, han vil vende tilbage for at komme ud af det, enten ved at du så overtager eller det sættes til salg ved en ejendomsmægler. Mvh Signe Brodtkorb.

Ann Seehausen

i forbindelse med skilsmisse. Min mand er fraflyttet huset som stadig ejes 50/50 og der er skiftet folkeregister adresse. Han har flyttet sine personlige ting, men mangler en del af indboet, heraf en sofa, som er købt på afbetaling. Når han endnu ikke har indbetalt gælden for sofaen, kan jeg så skifte låsen, således at han ikke bare kan komme og tømme huset, mens jeg er på arbejde? Han er meget velkommen til at komme og hente de aftalte ting samt sofaen, når denne er blevet betalt, men kun når jeg er hjemme.

Signe Brodtkorb

Hej Ann, Når han ejer ejendommen har han som udgangspunkt lige så vel som dig ret til adgang til ejendommen. Om du er berettiget til alligevel at skifte låsene afhænger af flere ting. Du er velkommen til at ringe til mig direkte på 76736827 for en snak om det. Mvh Signe Brodtkorb

Marianne

Min mand og jeg blev skilt for snart 7 år siden. Vi forsøgte at sælge vores hus uden held. Derefter valgte han at sige at han gerne ville blive boende og overtage huset. Det vill banken dog ikke gå med til. Jeg gik derfor med til at lægge lån om til afdragsfrit, så han kunne have råd til at blive boende og samtidig spare op til at kunne overtage huset. Han betaler alle udgifter ved huset, men har så også kun en husleje på et par tusinde om måneden. Han bliver ved med at trække tiden. Nu har han boet afdragsfrit i 5 år og der sker ikke mere. Jeg har sagt at nu vil jeg have at der skal ske noget, overtagelse eller salg. Men han gør ingenting ved det. Kan jeg kræve at han begynder at betale afdrag igen, eller at han skal betale en husleje til mig? Eller kan jeg tvinge ham til at sætte til salg, og hvordan?kræves der bodelingsaftaler for at han evt kan overtage gælden? Han sagde til mig at han først kan søge om overtagelse når der er lavet skriftlig bodelingsaftale. Men vi har jo delt alt for længst og skylder ikke hinanden noget.

Signe Brodtkorb

Hej Marianne, Ud fra det du beskriver, så er der ikke lavet en endelig bodeling mellem jer, da I stadig ejer ejendommen i fællesskab og ikke har afklaret, hvad der skal ske med denne. Når han ikke vil/kan overtage ejendommen og på den anden side heller ikke vil medvirke til at ejendommen sættes til salg, er din eneste mulighed for at gennemtvinge en afklaring, at sende sagen i Skifteretten og få hjælp den vej. Om du kan kræve, at der påbegyndes afdrag, afhænger af låneforholdet, men du kan uanset hvad tage spørgsmålet om huslejebetaling op. Jeg vil anbefale dig, at tage kontakt til en familieretsadvokat, som kan hjælpe dig med sagen. Du er velkommen til at kontakte mig direkte på 76736827, så kan jeg hjælpe dig videre, afhængigt af, hvor I landet, du bor. Mvh Signe Brodtkorb

Sarah

Hej, Ved en skilsmisse hvor den ene par overtager huset og gælden, altså køber den anden part ud. Kan den part der bliver i huset, kræve at den part, der flytter skal betale halvdelen af omkostninger til ejendomsmægler, ejerskifte osv. selv om der ikke forlægger et salg men egentlig kun en gældsoverdragelse?

Signe Brodtkorb

Hej Sarah, Når den ene part i en bodeling udtager ejendommen, er der som du skriver ikke udgifter til mægler osv. og derfor kan dette ikke kræves medtaget i bodelingen. Kun faktiske udgifter kan medtages og udgifter til mægler osv. kan altså derfor kun medtages, såfremt ejendommen faktisk sælges under bodelingen. Mvh Signe Brodtkorb

Finn Petersen

Jeg ejer et hus Sverige. Huset blev købt i mit navn for 3 år siden og jeg oprettede samtidig ægtepagt med min kone. Nu er vi blevet skilt og min ekskone bor i huset med sine 3 børn. Hun betaler alle udgifter og jeg synes at det ville være retfærdigt at hun var medejer af huset. Vi ses stadigvæk meget. Vil det udløse stempelafgift (lagfart) hvis hun skal med på skødet (i Sverige) eller vil det være en bedre ide med et testamente, hvori hun tilgodeses med halvdelen af ejendommen og mulighed for at bo i uskiftet bo. Hun skal vel i så fald ikke betale arveskat, når det er mellem tidligere ægtefæller ? Venlig hilsen Finn Petersen

Signe Brodtkorb

Hej Finn, Jeg kan ikke ud fra dine spørgsmål læse mig til om du bor i Sverige eller Danmark. Huset skal uanset hvad overdrages i Sverige, da det ligger der, og det må derfor afhænge af Svenske regler, hvorvidt der skal betales afgift. Det ville der skulle, hvis det var en ejendom i Danmark. Da I ikke længere er gift, vil din tidligere hustru efter danske regler ikke kunne side i uskiftet bo uanset hvad. Svarene på dine spørgsmål afhænger af yderligere oplysninger, og jeg kan derfor ikke uden videre give dig et konkret svar på, hvad der er bedst. Det kræver en nærmere gennemgang af forholdene og oplysninger om din situation. Hvis du er bosiddende i Sverige, vil jeg opfordre dig til at søge rådgivning der, hvor også eventuel oprettelse af testamente kan drøftes. Hvis du er bosiddende i Danmark, vil jeg opfordre til at du søger rådgivning omkring din situation, og eventuel testamenteoprettelse i Danmark. Mvh Signe Brodtkorb

Marianne Eliasen

Den 26-09-2009 fik jeg i bryllupsgave en bil af min mand, den stod selvfølgelig i hans navn. Den 06-12-2012 gik vi fra hinanden i 3 måneder og han tog bilen tilbage. Efter 3 måneder fandt vi sammen igen, og jeg begyndte så at betale de 2000,-kr. i afdrag om måneden der var på bilen. Pengene overførte jeg til en konto han havde, og har dokumentation via netbank på dette, rest gælden var på det tidspunkt 80000,-kr. Den 01-02-2016 betalte jeg 12000,-kr. som var det sidste beløb der var tilbage, og fik så først derefter bilen over i mit navn. Mit spørgsmål er så nu, har han i de 3 år haft ret til at trække renterne fra, selv om det er mig som har indbetalt på bilen, jeg ved at pengene til bilen var lånt i Thy Bank og at der var et ejer pantebrev. Vi skrev særeje da vi blev gift, og vi blev skilt den 16-02-2016

Signe Horstmann

Kære Marianne Tak for dit spørgsmål. Rentefradraget tillægges den, som hæfter for lånet overfor banken (din mand). Da du ikke overfor banken har været medhæftende for billånet, vil du ikke kunne tillægges noget af rentefradraget, selvom du har betalt.

Sari Lange

Hej. jeg og min tidligere samlever har købt hus sammen, vi er enige om at han over tager huset og den pris han skal betale..Han overtager al gæld i huset og jeg er tilfreds med den pris jeg får for min andel...jeg er dog bekymret for om jeg bliver beskattet af den sum jeg får ud af huset ? Vi har lavet en handels aftale vi er enige om men købesummen er højere på papiret en det jeg reelt får udbetalt, har det en betydning skattemæssigt ?

Signe Horstmann

Hej Sari Tak for din kommentar. Den gevinst du modtager ved salg af ejendom, som har tjent som din bolig er som udgangspunkt skattefri. Hvis gevinsten er modtaget, fordi du har solgt ejendommen for "dyrt" til din tidligere samlever er der imidlertid ikke tale om en gevinst fra fast ejendom, men en gave fra din tidligere samlever, og denne vil være skattepligtig. Samlevende kan dog skattefrit overføre værdier i forbindelse med samlivsophævelse, der ikke overstiger, hvad en part kunne være tilkendt i kompensation pga. samlivsophævelsen. Jeg har ikke - ud fra de foreliggende oplysninger - mulighed for at vurdere, om det beløb du modtager for huset vil være gevinst fra ejendommen eller en gave fra din tidligere samlever.

Rikke

Hej. Min mand og jeg skal skilles. Ejendom, ejerskab og gæld hæfter jeg for alene. Der er ingen særeje og ægtepagte. Skal jeg så alligevel betale ham husleje for at blive i huset indtil alt er delt? Han er fraflyttet og bor nu i lejlighed. Vh Rikke

Signe Horstmann

Hej Rikke Tak for din kommentar. Efter min opfattelse vil der skulle beregnes husleje af ejendommen indtil, der foreligger endelig bodeling, idet du harfuld rådighed over ejendommen i denne periode. De udgifter du afholder på ejendommen vil kunne modregnes. Hvis du vil beholde ejendommen, kan I aftale, at du udtager ejendommen allerede fra hans fraflytning, hvorved du alene hæfter for udgifterne efter denne dato, og ikke betaler husleje - du bærer dog herefter også den fulde risiko for værdifald.

Signe Horstmann

Hej John Tak for dit spørgsmål. Som udgangspunkt tilfalder rentefradraget den, som hæfter for gælden. Hæfter I solidarisk for gælden, vil rentefradraget derfor skulle fordeles med 50% til hver. For ægtefæller er der imidlertid mulighed for, at fordele rentefradraget som man ønsker i den periode ægteskabet består - som du også beskriver I har gjort. Denne mulighed bortfalder dog i det år, hvor I bliver skilt for hele året, og du vil derfor kun få fradrag for 50% af gælden for hele 2015. Som jeg forstår det, har I endnu ikke bodelt endeligt, og du bør derfor være opmærksom på, at restskat og overskydende skat, der vedrører perioden, hvor i har været gift også er aktiver og passiver, der skal indgå i den endelige bodeling.

Anita

hej signe i 2004 købte min ex kæreste og jeg et hus. hvor vi går fra hinanden i 2008. jeg bor ikke i huset mere men det gør min ex kæreste han har overtage alle de fasteudgifter plus lån,da jeg ikke vil ha noget med huset at gøre . i 2010 ringer min ex kæreste for at han vil omlægge vores hus lån til et 30 års lån,det kunne han ikke uden min tilladeset da jeg også har noget at skulle ha sagt da jeg har lagt navn til noget skøde den gang vi købte huset og står som bisidder . men seneste i går d 26-04 2016 ringer han igen for be mig om at gøre ham en tjeneste, spør hvad det var, om jeg vil give ham min tillades til at han får min del af hus fradrag jeg har aldrig været gift med manden og jeg mener ikke han gøre krav på det. jeg tænker hvad bliver det næste han forlanger af mig om et par år eller mere. mit ønske er han over tager alt, får mig fra skrevet af lånet så jeg ikke hefter for noget den dag han ikke kan betale eller falder dø om eller hvad der ind vil ske. hvad kan jeg gøre i son et tilfælde og hvor dan jeg sal forholde mig til son en sag

Signe Horstmann

Hej Anita Tak for dit spørgsmål. Jeg er ganske enig med dig i, at det vil være mest hensigtsmæssigt, hvis din ekssamlever overtager hele ejendommen og lånet, så du ikke risikerer at blive opkrævet et beløb, hvis din ekssamlever ikke længere kan betale. Din medhæftelse kan også have betydning for dine lånemuligheder, hvis du vil låne penge til køb af nyt hus. Jeg vil foreslå, at du og din ekssamlever tager en drøftelse med banken, om hans muligheder for at overtage din halvdel af huset. Kan han ikke få lov at overtage din halvdel af huset, vil det ofte være mest hensigtsmæssigt, at sætte huset til salg, så du kommer ud af hæftelsen - om dette vil være det rigtige i jeres tilfælde afhænger dog af, hvad I skylder, om der er friværdi i huset, og om huset ligger i et område, hvor salg er muligt.

John

Hej igen her er spørgsmål til en anden sag: min kone og jeg er skilt pr 1/8-15 - hun har boet i vort fælles hus med den mindste søn på 18 år siden da og huset har været til salg siden 1/8, men er endnu ikke solgt. Jeg ønsker at sætte prisen ned og evt. skifte mægler for at fremme salget. Min ex. nægter at gå i dialog herom og jeg har grund til at tro at hun herved forhaler salget. Vi har siden 1/8 delt udgifter til huset mens hun selv har betalt forbrug og familiforsikring. Jeg ved jeg kan afkræve hende husleje for min del af huset og overvejer dette fra nu af for at lægge pres på. Retten har har desuden bestemt at jeg skal betale ægtefællebidrag i 5 år ca. 100.000 kr pr. år hvilket jeg gør. Spørgmål 1 er hvordan en eventuel lejeindtægt påvirker mig skattemæssigt?. Spørgsmål 2 kan jeg friholdes for at betale ejendomsværdiskat ? (jeg flyttede og skiftede adresse pr 1/2-15) Mit 3. og sidste spørgmål er, om jeg må modregne eventuel lejeindtægt og halvdelen af udgifterne til huset i de månedlige ægtefællebidrag ? (jeg bliver trukket det fulde beløb på husudgifterne fra min konto)

Signe Horstmann

Hej John Tak for dine spørgsmål. Spørgsmål 1 Husleje fra din tidligere ægtefælle er skattepligtig. Du kan læse nærmere herom på SKATs hjemmeside. Spørgsmål 2 I perioden indtil skilsmissen vil I hver skulle betale halvdelen af ejendomsværdiskatten. I perioden fra skilsmissen og indtil I har foretaget endelig bodeling kan du vælge, om du vil betale ejendomsværdiskat eller om du vil beskattes af markedslejen for din halvdel af ejendommen. Efter endelig bodeling vil du ikke skulle betale ejendomsværdiskat, men skulle betale skat af markedslejen for ejendommen - selvfølgelig under forudsætning af, at I i bodelingsoverenskomsten bliver enige om fortsat at eje huset i fællesskab. Spørgsmål 3 Du kan principielt godt modregne krav du har mod din ægtefælle i ægtefællebidraget, men du bør være helt sikker på, at I er enige om, at dit krav mod hende består, da hun kan få hjælp fra Udbetaling Danmark til at opkræve bidraget, og det derfor er Udbetaling Danmark du skal overbevise om, at du har et modkrav før beløbet ikke opkræves hos dig igen Hvis din tidligere ægtefælle fortsat er modvillig til at få huset sat ned m.v. kan du bede Skifteretten om hjælp til bodelingen - det kan i nogle tilfælde fremskynde processen.

John.

Hej Blev skilt fra min kone pr 1/8-15, men vi har stadig fælles lån da boet endnu ikke er opgjort. alle renteudgifter var påført min forskudsregistrering i hele 2015. årsopgørelserne for 2015 fra Skat deler pr automatik alle renteudgifter 50/50 mellem min ex og jeg hvorved jeg står med en restskat og hun med en overskydende skat. Jeg mener at skatten for 2015 skal gøres op således at jeg har alle renteudgifter frem til 1/8 og renteudgufter fra 1/8 og året ud dels 50/50 - er det korrekt ? og kan jeg kræve at hun ændrer sin selvangivelse for 2015 ? Vh John

Bente

Hej Signe Vi er blevet skilt, for 2 år siden, efter 42 års ægteskab. Jeg flyttede i lejebolig 01.01.2015. Vi ejer et hus sammen, som blev sat til salg lige efter skilsmissen, men stadig ikke er solgt. Min eks bor i huset. Jeg betaler ikke noget til huset og får heller ikke noget. Eks'en siger: "det går lige op. Hvis jeg begynder at rode i det, bliver det beløb jeg skal betale væsentlig større end den ½ husleje jeg skulle have" Der ville blive et meget lille beløb, til deling, ved salget af huset og det har været meningen at det skulle udligne noget af det lån jeg måtte tage til indskud i lejlighed. Der er ikke foretaget en endelig bodeling da det skulle ske i forbindelse med salg af huset. Jeg har holdt på at delingen stadig skal ske i forhold til skilsmissedato. Er det rigtigt? Da vi fordelte praktiske ting i forbindelse med min flytning, trak han bl.a. sit golfudstyr og et wii-anlæg ud af delingen. Er det ok? Han havde købt en ny bil til sig selv, inden vi blev skilt. Vi havde forinden en fælles bil der nu er 9 år. Jeg kunne beholde den gamle, som er dyr i afdrag, vægtafgift og forsikring, og han skulle have den nye, da det jo var hans. Er det ok? Vi har fælleseje. Jeg står nu og kan ikke klare mig økonomisk. Så må nu undersøge alle muligheder for at få lidt økonomisk lettelse. Har kontaktet alle gratis muligheder med hensyn til råd, vejledning og hjælp. En gennemgående bemærkning har været at jeg kommer til kort i den situation jeg står i. Ægtefællebidrag kunne jeg ikke få. Hvad med forskellige pensioner som er indbetalt i løbet af så mange år, skal de deles? Var førtidspensionist i 11 år. Fik på det tidspunkt udbetalt den pension, som forinden var blevet indbetalt i forbindelse med arbejde. Så havde jeg skånejob 3 år og nu er jeg ansat i fleksjob og har været i 13 år. Jeg må hellere stoppe her. Kan du, ud fra min beretning, se hvordan jeg kan få en smule luft i mit nuværende budget? På forhånd tak

Signe Horstmann

Hej Bente Tak for dine spørgsmål. Jeres bodeling skal foretages ud fra de aktiver og passiver I havde på den dag, hvor Statsforvaltningen modtog anmodningen om skilsmisse (ophørsdagen), men til den værdi aktiverne/ passiverne havde på opgørelsesdagen - altså ved bodelingens afslutning. Vedrørende golfudstyr m.v. kan din eksmand forlods udtage genstande, der tjener til hans personlige brug, hvis værdien ikke står i misforhold til jeres øvrige formue - hvis golfudstyret således alene har været brugt af din eksmand, vil han formentlig kunne udtage dette udenom delingen. Det er korrekt, at din eksmand har ret til at udtage sin nye bil - mod naturligvis af lade værdien heraf indgå i delingen - han kan ikke tvinge dig til at udtage den gamle, og hvis du ikke har lyst til at udtage denne vil den derfor skulle sælges. Almindelige arbejdsgiverpensionsordninger skal som udgangspunkt ikke deles, men har din eksmand lavet ekstra opsparinger i f.eks. banken vil de skulle indgå i delingen. Herudover vil din eksmand eventuelt skulle betale en kompensation til dig, hvis der er stor forskel på jeres ordninger og du er stillet urimeligt ringe pensionsmæssigt, da I har været gift længe. Jeg kan ikke ud fra de foreliggende oplysninger give dig noget bud på, hvordan du forbedrer din økonomi, da det vil kræve et nærmere kendskab til jeres økonomiske forhold - håber ovenstående svar alligevel hjælper dig lidt på vej.

Tim

Hej Min eks og jeg blev skilt for 3 år siden. På det tidspunkt ejede vi hus og desuden en lejlighed som vi lejede ud fordi den var for svær at sælge. Huset kunne let sælges, så vi besluttede i fællesskab at det var ok for hende at flytte ind i lejligheden sammen med vores børn, når lejeren flyttede. Jeg flyttede i billigst mulige lejlighed fra lokal boligforening. Der blev ikke lavet nogen skriftlig aftale, men for mig var det en selvfølge at hun skulle bo der til markedsleje. Hun betaler alle udgifter og hun antager at det er nok. Jeg får fradrag for 50 % af renter da jeg hæfter for 50 % af gælden. Jeg har i flere omgange sendt hende et skriftligt økonomisk krav, hvor jeg kræver hun betaler markedsleje. Naturligvis er hendes allerede betalte omkostninger regnet med i dette. Hun nægter at svare på mine henvendelser men har mundtligt fortalt mig at hendes advokat ikke mener jeg har noget at komme efter da vi begge har en stor gæld efter skilsmissen og at hun derfor ikke skal svare mig. Desuden har vi ikke lavet en aftale og jeg går jo fradraget. Hendes advokat har sagt til hende at jeg jo må stævne hende hvis jeg vil prøve at gå rettens vej (hvilket jeg egentlig ikke ønsker, da det umuligt kan være til nogens fordel, da vi har børn sammen og jeg mener ikke det vil gavne at udråbe en "taber" og en "vinder"). Vi har aldrig udfærdiget en bodelingsoverenskomst, men betragter begge boet som delt og er enige om at dele tabet imellem os når lejligheden bliver solgt - den bliver sat til salg nu. Mit spørgsmål er nu om jeg har noget at komme efter? Kan jeg kræve markedsleje af hende? Også med tilbagevirkende kraft? På forhånd tak.

Signe Horstmann

Hej Tim Tak for dit spørgsmål. Efter min opfattelse, vil du godt kunne gøre et krav om markedsleje gældende, selvom I begge er insolvente. Om du økonomisk vil få ud af dette afhænger af, hvordan de øvrige omkostninger på lejligheden fordeler sig, og jeg har derfor ikke mulighed for at sige noget konkret herom. hvis din ekskone ikke er indstillet på, at indgå en forligsmæssig løsning, vil din eneste mulighed være, at gå rettens vej, og du bør derfor overveje, om omkostningerne ved en retssag står mål med, hvad du eventuelt kan få ud af sagen.

Trine

Hej Signe. Min ex og jeg blev skilt for 7 år siden. Min ex bor i vores fælles lejlighed som vi ejer 50/50. Jeg betaler hver måned til afdrag på lån og til ejendomsskat. De resterende udgifter afholder han. Han har igennem alle årene sagt at han vil arbejde på overtagelse, men der er intet sket. Han påstår at det er et udestående med Skat, som gør at banken ikke vil give endeligt grønt lys for overtagelse. Jeg har ikke krævet husleje af ham. Nu har jeg fået nok og vil have ham til at overtage eller gå med til at sælge. Kan jeg tvinge ham til nogen af delene? Kan jeg kræve husleje af ham med tilbagevirkende kraft? Vi har aldrig foretaget en direkte bodeling og aftaler som er indgået har kun været mundtlige. Har før haft en advokat på sagen uden held. Hvad kan jeg gøre og hvad har jeg ret til at gøre?

Signe Horstmann

Hej Trine Tak for dit spørgsmål. Hvis banken ikke vil acceptere en gældsovertagelse, kan du ikke gennemtrumfe, at din eksmand overtager lejligheden. Du vil derimod godt kunne gennemtrumfe, at lejligheden sættes til salg, hvis din eksmand ikke har økonomisk mulighed for at overtage din del. Når i endnu ikke har foretaget endelig bodeling vil skifteretten kunne hjælpe med dette. Spørgsmålet vedrørende husleje er vanskeligere, når der er gået så mange år, og når du ikke tidligere har krævet dette. En del af kravet på husleje kan være forældet, og du kan blive mødt med, at den aftale I har lavet om fordeling af udgifterne på lejligheden er et udtryk for husleje fra ham til dig (Jeg går ud fra, at han betaler alle renteudgifterne ?) Jeg vil anbefale, at du kontakter en familieretsadvokat, der kan fortælle dig mere om mulighederne for at kræve husleje, og som kan hjælpe dig med at indbringe sagen for skifteretten, hvis der ikke kan findes en forligsmæssig løsning.

mtp

Hej Signe. Kan jeg overtage restgælden i vores fælles hus .Hun er flyttet men betaler stadig.Vi skylder 988,000 i huset .Hun vil bare af med huset ,da det står til salg i øjeblikket.hun er ikke vil ikke have noget vil bare ud af det . kan vi underskrive et brev hvor der står at hun frasiger sig alt og at jeg bare overtager huset og betaler alle udgifter med det lån som er i huset i øjeblikket..På forhånd tak .mvh Mtp..

Signe Horstmann

Tak for dir spørgsmål. I kan godt i det interne forhold imellem jer aftale, at du overtager hus og gæld, og får den gevinst, eller skal dække det tab, der kommer ved salg. Dette kan ske ved en bodelingsaftale. Jeres aftale har dog ikke virkning overfor banken, medmindre de har accepteret den (givet gældsovertagelse). Det betyder, at banken stadig vil kunne kræve pengene hos din ekskone, hvis du ikke betaler. Hendes eventuelle kreditorer vil endvidere fortsat kunne gøre udlæg i huset, hvis ikke overdragelsen er tinglyst. Jeg vil anbefale, at i kontakter en advokat, og får bistand til at udfærdige aftalen.

emma

Hej. Jeg blev skilt for 5 år siden og min ex mand blev boende i vores fælles hus, som han betaler alle udgifter til. Det var meningen at han ville arbejde på at kunne købe mig ud, men det sker åbenbart ikke. Nu er min tålmodighed brugt og jeg vil ikke mere. Han har været gift med en ny som har boet der et par år, de er så skilt igen. Han har sit eget firma som han driver fra vores fælles hus, det slider ret hårdt på både grund og hus. Jeg kan bare se fra dag til dag hvordan huset forfalder... vi kan ikke snakke om det overhovedet, da han slet ikke kan se problemerne i at jeg står på skødet... han kan ikke overtage det selv og han vil ikke sætte det til salg... Er der overhovedet noget jeg kan gøre?

Signe Horstmann

Tak for dit spørgsmål. Hvis I ikke har foretaget en endelig bodeling, vil skifteretten ofte kunne hjælpe med at tvinge din eksmand til enten at overtage eller sætte huset til salg som led i bodelingssagen.. Hvis I har bodelt, og det alene er huset i har tilbage, som sameje, vil du i sidste ende kunne få samejet opløst ved en frivillig auktion. Det er dog ikke sikkert, at ovenstående løsningsmuligheder er attraktive for dig, da det afhænger af, om der vil være friværdi ved salg, og om det vil være muligt at finde en køber til ejendommen. Jeg vil anbefale, at du kontakter en advokat og får yderligere rådgivning.

LK

jeg forsøger igen at skrive til dig har efterhåånden gjort det nogle gange, men der er stadig ingen afklaring på mit problem. skilt for snart 2 år siden, vores fælles ejerlejlighed, kan der ikke komme en afklaring på trods den har været i retten, videre til en bobestyrer, der har forsøgt at indhente 2 ejendomsvurderinger og fastsættelse af husleje, da jeg beboer lejlighed sammen med vores børn og ville gerne købe min eks ud, men han vil ikke acceptere ejendomsmægleres vurderinger, jeg har været i banken og kunne låne til det der var blevet fremsat, men hellere ikke mere og ville komme til at sidde meget hårdt i det ville gerne det for vores børns tryghed. Men min eks ,vil have endnu flere penge ud af det, så hvordan står jeg nu, jeg har betalt de faste udgifter på ejendommen. Såfremt kommunen kan skaffe mig en lejlighed og jeg flytter med børnene, hvordan så, udgifterne til lejlighed skal vel forsat betales. Jeg tænker, hvis bobehandler ikke kan komme videre med min eks, for han bliver ved, kan jeg så stoppe nu, med at kæmpe imod ham, jeg har hellere ikke råd til mere, jeg har haft rådgiver på, advokat, mange ejendomsvurderinger, som han hellere ikke ville acceptere, men bare slyngede pris ud, (ingen skriftlige) han ville have med renter på, for han udlægger det som min skyld, han har selv trukket det i så lang tid, dette vil fremgå at den korrespondance der har været. Den er steget meget og vil nu have endnu flere penge, hvad gør jeg? Har du et godt råd. mvh LK

Signe Horstmann

Tak for dit indlæg. Hvis du fraflytter ejendommen nu vil udgifterne fortsat skulle betales, men da du ikke bebor ejendommen vil udgifterne skulle ligedeles og du vil ikke skulle betale husleje til boet. Hvis du tilbagekalder din anmodning om skifte, og din eksmand heller ikke ønsker skiftet fortsat vil bobehandleren lukke sagen. Hvis bobehandler har indhentet nye vurderinger, og du har mulighed for at overtage efter disse ville jeg dog afvente bobehandlerens endelige indstilling til, hvordan boet skal deles.

Rikke

Tak for svar. Jeg må lige høre om jeg forstår dig korrekt. Hvis jeg retter i årsopgørelsen, så vil min eks ikke skulle betale de 50% i ejendomsskat, som jeg så får tilbage? Heller ikke fremadrettet? Valget står mellem at betale ejendomsværdiskat uden bodeling eller beskattes af leje og lave bodeling? Tak for din tålmodighed :-)

Signe Horstmann

Hej Rikke Så længe du fortsat står som ejer af ejendommen, vil din eksmand kun skulle betale ejendomsværdiskat af sin egen andel. Og ja ejendomsværdiskatten kan kun vælges indtil, der foreligger bodeling - herefter vil der være tale om beskatning af leje, og ingen ejendomsværdiskat.

Rikke

Hej Vi har været separeret i 3 år og i den tid har han betalt alle udgifter til huset og jeg har hvert år overført rentefradraget til ham. Dette uden problemer ift. Skat. Nu skal lånet omlægges og jeg skal stå som debitor/ejer stadig da han ikke kan få lov at låne alene. Det er vores ønske at børnene kan få lov at blive i deres barndomshjem. Når jeg ikke benytter huset og han afholder alle udgifter samt får mit rentefradrag for lånet, skal jeg så stadig betale ejendomskatteværdi? Det har jeg gjort hidtil, kan jeg se på mine årsopgørelser. Er det muligt at få det hele overført til ham på sammen måde som ved rentefradraget? På forhånd tak for svar.

Rikke

Lige en ekstra oplysning. Vi forventer at få gjort skilsmissen endelig ifm. det nye lån.

Signe Horstmann

Hej Rikke Tak for din kommentar Ejendomsværdiskatten skal kun betales, hvis man bor i ejendommen, så den bør du kunne slippe for. Du kan dog risikere i stedet at blive beskattet af en fiktiv lejeindtægt for din andel af huset. Du kan læse mere på www.skat.dk under den juridiske vejledning

Rikke

Det har jeg forsøg mig med. Hvordan finder Skat frem til den fiktive lejeindtægt? Og hvor meget beskattes man så af det? Kan jeg kræve at slippe for ejendomsværdiskat tilbage i tid og vil det i så fald give et tilbagebetalingskrav til min eks?

Signe Horstmann

SKAT vurderer, hvad markedslejen for boligen er - Ved markedslejen forstås den lovlige leje, der kan opnås ved udlejning af beboelsesejendommen til en ikke nærtstående person efter lejelovgivningens regler. "lejeindtægten" beskattes som anden indtægt. Hvis I ikke har bodelt endnu kan du ifølge den juridiske vejledning vælge i stedet at fortsætte med at betale ejendomsværdiskat. Hvis du vælger, at rette i årsopgørelsen, så der ikke skal betales ejendomsværdiskat, bør du kunne rette din årsopgørelse fra 2012 og frem. Din eksmand vil ikke skulle betale mere i ejendomsværdiskat af den grund, men vil evt. blive beskattet af den "gave" du giver ham ved at lade ham bo billigt. Området er ret komplekst, og jeg vil anbefale at I kontakter en advokat/revisor for at få yderligere rådgivning.

TK

Hej Min ex og jeg har stadig fælles hus som jeg bor i og betaler alt til. Han får fortsat skattefradraget. Aftalen var at jeg blev boende med børnene, indtil jeg kunne overtage lånet. Videre var aftalen at jeg bare overtog hus og lån lige over. Nu har banken godkendt mig som låntager af hele beløbet og skødet er betalt. .. Jeg har betalt Ca 70.000 i vedligeholdelse og har nu fået vuderet huset højre end lånet. Og her er det så vi bliver uenige.. for nu vil han have at jeg skal betale ham differencen mellem vores lån og vurderingen. Kan han kræve det, selv om han intet har betalt?

Signe Horstmann

Tak for din kommentar. Såfremt jeres aftale ikke var nedskrevet, og din eksmand ikke længere vil anerkende, at I har en aftale kan det være vanskeligt for dig at bevise. Du risikerer derfor, at skulle købe ham ud til den reelle vurderingspris. Spørgsmålet er herefter, om du vil kunne modregne de udgifter du har afholdt i den periode, hvor du har boet i huset. Vedrørende vedligeholdelsesudgifter er spørgsmålet, om du kan bevise, at de udgifter du har afholdt har medført en værdistigning - hvis ja taler det for at han i hvert fald skal betale halvdelen af udgifterne ud fra en berigelsesbetragtning - hvis nej er det ikke noget du kan modregne, hvis han ikke har accepteret, at udgiften blev afholdt.

LK

Ejendommen vil jeg gerne overtage, såfremt ejendomsprisen, ikke bliver for høj for mig, så jeg ikke kan låne. til at betale eks. Eks kræver husleje fra mig, som betyder det også en del, hvor høj den bliver og kan fastsættes. Vi kan ikke blive enige og taler ikke sammen. går og venter på indkaldelse fra bobestyrer, hvilket papirer, skal bobestyrer bruge i denne sag, vil jeg godt være på forkant med. LK

Signe Horstmann

Hej Lena Når jeg ikke har kendskab til hele sagen kan jeg ikke sige, hvilke dokumenter, bobestyreren vil bede dig medbringe, men hvis de udgifter du har afholdt skal modregnes vil du skulle finde dokumentation for dem. Herudover vil bobestyreren nok gerne se de vurderinger, der allerede er indhentet, samt oplysninger om restgælden i ejendommen. Jeg ved ikke om bobehandleren behandler alle spørgsmål, eller kun det om lejligheden - hvis det er hele boet vil du også skulle fremskaffe kontoudtog pr. ophørsdagen for alle konti, samt vurderinger af evt. andre aktiver.

LK

hej Signe Jeg forsøger igen at skrive til dig, det drejer sig om vores fælles ejerlejlighed på 3 værelser, som jeg beboer sammen med vores fælles børn og har gjort det i 1 1/2 år jeg har betalt de faste udgifter på ejendommen, samt vi har betalt 1/2 ejendomsskat hver.skylder ikke noget på lån m.m Vi kan ikke blive enige og kan ikke tale sammen, Trods ejendomsvurderinger, som jeg har indhentet, vil han ikke acceptere priserne, selvom jeg forsøgte med et gennemsnit, da vi var i retten forleden dag, vi er 1/2 million fra hinanden (han har haft ejendomsvurderinger, men har ikke ville komme med skritlige, slynger bare pris ud) og han oven i det forlanger husleje fra hans exit, vi er skilt. det blev besluttet, at der skal en bobehandler på. Efter jeg har læst dine indlæg er jeg stadig i tvivl. Spørgsmål er den ejendomsværdi der kommer frem ved nye ejendomsvurderinger, er det den endelige og skal den accepteres af begge parter? Bliver husleje også fastsat, som jeg skal betale, du skriver tidligere, at ex kan kræve husleje fra mig af hans halvdel,men kun hvis de omkostninger jeg allerede afholder ikke overstiger, hvad en passende husleje for en tilsvarende husleje er? omkostninger på ejerlejlighed er ikke ret stor, det ved han, kan han så forlange mere? Hvis lejlighed bliver udlagt til 3 mand, hvordan bliver husleje så fastlagt, omkostninger på ejendommen samt de forbrugsudgifter jeg selvfølgelig har betalt bliver de modregnet i den fastlagte husleje? Mig bekendt, kan man ikke leje en lejlighed ud. uden varme- internet- tv- el/gas?indboforsikring som også dække brand er jeg i tvivl om. Da ingen af os på nuværende tidspunkt ved hvad ejendomspris bliver og jeg ikke ved hvad jeg skal betale i husleje ved jeg hellere ikke om jeg kan låne pengene i banken til at betale ham. Hvor lang tid går der, før der kommer en bobehandler på, der er gået 1 uge nu fra retten og hvordan hvis vi ikke bliver enige med bobehandler? Er det fra den dag retten bestemte bobehandler eller nye ejendomsvurderinger eller andet, da jeg også er i tvivl om, hvordan det ser ud for mig, da det er væmmeligt og uroligt for vores børn om vi kan blive boende, selvom det bliver hårdt økonomisk men børnene har brug for stablitet. LK

signe horstmann

Hej Lena Tak for din kommentar. Skifteretten/bobehandleren kan indhente en vurdering, såfremt i ikke kan blive enige om værdien. Værdien er herefter endelig (dog mulighed for revurdering, hvis der er fejl i vurderingen), men ingen af jer er forpligtede til at overtage - hvis I mener værdien er for høj kan lejligheden sættes til salg. Huslejen afhænger ikke af omkostningerne, og der kan derfor godt fastsættes husleje, selvom omkostningerne er lave. Det er dog kun, hvis din eksmand kræver det, at det vil blive et tema. Hvis ejendommen sælges til tredjemand vil husleje skulle beregnes for den periode du har boet der. De udgifter du har afholdt vil skulle modregnes, bortset fra forbrugsudgifter. Hvor lang tid, der går før der kommer bobehandler på afhænger af retskredsen og den pågældende bobehandler. I vil blive indkaldt til et møde hos bobehandleren, hvor sagen vil blive drøftet nærmere. Bobehandleren vil også kunne besvare dine spørgsmål. Hvis din eksmand kræver husleje, vil det formentlig komme op på dette møde.

Henning

Hej Jeg har et spørgsmål vedr rentefradrag , jeg blev i juni 2014 skilt og min ekskone flyttede omgående. jeg er blevet boende i vores fælles hus som vi købte i 2007 hvor huspriserne var højst , vi kan ikke sælge huset i dag uden et stort tab, derfor bor jeg stadig i huset , jeg betaler alle udgifter , men min ekskone har stadig fradrag for hus , kan det virkeligt være rigtigt at jeg afholder alle udgifter og min ekskone har halvdelen af fradraget ? jeg kan dokumentere at det er mig som betaler alle udgifter på hus lån ejendomsskat samt husforsikring , kan jeg IKKE aftale med skat at jeg får hele fradraget på huset ? hvorfor skal min ekskone tjene penge på at det er mig som betaler alle udgifter ? , hvor står der i lovgivningen at min ekskone må dette ? Mvh Henning

signe Horstmann

Hej Henning Tak for din kommentar. Når I ikke længere er gift, kan I ikke længere fordele rentefradraget imellem jer, som I ønsker - I vil hver få halvdelen af rentefradraget. I kan ikke aftale, at du skal have hele rentefradraget, men ikke hæfte for hele gælden - I kan derimod godt aftale, at du vil skulle overtage huset og gælden (eller en del heraf) og dermed vil du kunne få fradrag for den gæld du har overtaget, selvom din ekskone stadig hæfter over banken - det kan ske i en bodelingsoverenskomst. Du kan læse mere om reglerne på skats hjemmeside under den juridiske vejledning C.A. 11.2.2.4.

Kristian

Hej. Jeg er blevet skilt sidste år og har valgt at blive boende i huset af hensyn til mine to børn. Jeg står som ejer af huset og min ex står som debitor på realkredit lånet. Vi har ikke lavet nogen bodeling. Jeg betaler selv alle udgifter og vi har kun en fælles forbrugs lån vi begge betaler til. Nu vil hun have 50% af evt. Hussalg når og vis det kommer på tale. Ville høre om hun kan det? Skal jeg være bekymret om jeg kan beholde huset? Mvh Kristian

Signe Horstmann

Hej Kristian Tak for din kommentar. Efter en skilsmisse kan begge parter kræve, at der sker en egentlig bodeling. Jeres fællesbo vil herefter skulle gøres op, for at se, om en af jer, eller jer begge har en positiv bodel (den pågældendes aktiver fratrukket den pågældendes gæld). En positiv bodel skal deles lige. I jeres tilfælde, vil din ekskone således kunne kræve, at du betaler hende halvdelen af friværdien i huset, såfremt du ikke har noget gæld, der skal trækkes fra førs, og såfremt hun ikke selv har en positiv bodel. Regnestykket er ofte lidt mere kompliceret end ovenfor beskrevet, og jeg vil derfor anbefale, at du kontakter en advokat og får en drøftelse af, hvilke krav din ekskone kan stille.

Kristian

Jeg glemte at skrive at der ikke er noget friværdi i huset og et salg højst sandsynligt vil gå i nul. Så kan der vel ikke blive tale om bodeling? Og tak for det hurtige svar:-)

Signe Horstmann

Hej Kristian hvis der ikke er nogen friværdi på nuværende tidspunkt vil jeg anbefale dig, at få lavet en bodelingsaftale nu, så I ikke skal diskutere, om der skal ske en deling, hvis ejendommen stiger I værdi i fremtiden. Hvis din bodel er negativ vil du ikke skulle dele.

De heer John Terry.

Bent u geïnteresseerd in het krijgen van een soort lening, dan contact met ons vandaag op via: diamondfinancialservice@outlook.com Lening Aanvraagformulier .. Volledige naam: seks: land: Stad: beroep: Maandelijks inkomen: Leningen Nodig: Lening Duur: Mobiel nummer: De heer John Terry.

LK

Hej signe har skrevet nogle gange til dig efterhånden og du har også været venlig at skrive, at jeg skal kontakte en advokat, hvilket jeg også har gjort, men det fik jeg ikke meget ud af, andet end en kæmperegning, fordi min eks brugte advokat frem og tilbage med at ringe og emaile hvor eks. blev opfordret til, at komme med sine salgsvurderinger på vores fælles ejerlejlighed, hvilket han ikke gjorde men bare slyngede en pris ud. (eks fik tilsendt mine, blev også opfordret til at mødes , så der kunne udveksle ejendomsvurderinger. Så den advokat har kostet mig en del penge.Jeg er godt klar over, at den nok ender I skifteretten, da vi ikke kan tale sammen og ikke blive enige, eks venter på at den skal blive så høj I salgsvurdering som muligt, hvilket desværre er det, der sker I øjeblikket. derimod forlanger eks tårnhøj husleje jeg skal betale til ham fra den dag han forlod vores fælles hjem som nu er 1 1/2 år siden. Vi blev skilt for 1 år siden og jeg har afholdt faste udgifter på ejendommen hvilket ikke er særlig høje (det ved eks) vi skylder ikke noget I lån m.m. Stiger ejerværdiskat når ejerlejlighed bliver solgt og ejendomsskat? Hvem fastsætter husleje jeg skal betale til eks? Jeg bor stadig I 3 v. lejlighed med vores børn. Kan bodeling af vores fælles ting tages op I forbindelse med afgørelse I skifteretten, da eks havde fjernet meget inden han forlod os, men det står I den bodeling som vi selv skrev og som jeg ikke andet kunne skrive under på, da det var væk? Håber du kan give mig lidt retningslinier, hvordan jeg og mine urolige børn står, da de ikke ved om vi kan blive boende, af hensyn til deres skole m.m.? mvh LK

Signe Worsøe Horstmann

Tak for dit spørgsmål. Ejendomsskatten og ejendomsværdiskatten ændrer sig ikke ved at du overtager lejligheden. Markedslejen fastsættes som udgangspunkt af en ejendomsmægler, som I enes om at spørge, eller som bobehandleren spørger, hvis det bliver et offentligt skifte (via skifteretten). Hvis i allerede har underskrevet en aftale om, hvordan indboet skal deles kan denne formentlig ikke genoptages, medmindre den er helt urimelig. hvis ejendomspriserne fortsætter med at stige i dit område vil jeg anbefale, at du beder skifteretten om hjælp snarest muligt, så værdien ikke stiger mere end højest nødvendigt. Du kan finde ansøgningsskema på domstol.dk

Signe Brodtkorb

Hej Karsten, Hvis banken ikke vil lade dig overtage ejendommen alene, er der desværre ikke andet at gøre end at sætte til salg, medmindre du kan finde finansiering andetsteds. Banken har ikke pligt til at acceptere dette. Vedrørende boliglånet som efter det oplyste er uden sikkerhed i ejendommen gælder også, at banken har lånt jer pengene i fællesskab og de er ikke forpligtet til at dele gælden op imellem jer. De har netop større sikkerhed, vil at kunne gå til jer begge for hele beløbet. Du er inde på, at det kan være en mulighed at dele lånene med andre hver i sær som kautionister, men det er en forhandling med banken, om de vil være med til det. Alternativt evt. en deling med hinanden som kautionister, så har de stadig sikkerheden hos jer, men I kan hver især afbetale i det forløb i nu har mulighed for og kan aftale med banken. Da ejendommen er din, hæfter du i det indbyrdes forhold for den del af gælden, som kan holdes inden for ejendommens værdi - dvs. kreditforeningslånet ud fra det du skriver. Bankgælden hæfter i i det indbyrdes forhold for fælles, da der ikke er dækning i ejendommen. Da du hæfter i det indbyrdes forhold er det i sidste endnu også dig, der skal afholde alle faste udgifter til ejendommen, så som kreditforeningsafdrag, forsikringer og ejendomsskat. Forbrug skal du selv afholde uanset hvad, idet det alene er din brug, som medfører disse udgifter. Du skal derfor selv afholde udgifterne til de faste ting - dog undtaget boliglånet, fordi dette ikke dækkes indenfor ejendommens værdi. Hun skal derfor fortsætte med at betale sin del af dette. Hvis du faktisk afholder udgifter til kreditforeningslånet kan du forsøge at få SKAT til at acceptere at du kan have det fulde rentefradrag, men det er ikke sikkert SKAT acceptere det. Alternativet er at du kan forsøge at lave en aftale med din ægtefælle om at hun skal refundere det fradrag hun faktisk får til dig, idet det faktisk er dig, der har betalt de pågældende renter. Når man er gift har man formuefællesskab, med mindre andet er aftale. Alle aktiver og passiver indgår derfor i formuefællesskabet. Uanset at du har været med til at betale de kr. 100.000 af som din exkone medbragte som gæld i forholdet, kan du ikke gøre noget krav gældende. Mvh Signe Brodtkorb

karsten

Hej Signe Tak for svar. Kan jeg sælge huset - og til den pris jeg finder ok - uden accept af x-kone når jeg står på skøde men begge på lånet?. Eller kan jeg optage et andet boliglån med en anden med-underskriver uden hendes accept? Endelig - afregnes en husvurdering incl. eller fratrukket ejendomsmægler-gebyr og hvis det går i skifteretten laver de så deres egen ejendomsvurdering? I forbindelse med at x-kone fraflyttede indbetalte vi ca. 30.000 fra fælles konto i depositum+3 mrd. forudbetalt leje til hendes lejede rækkehus. Ved bodeling/evt skifteret har jeg noget krav på min del af dette udlæg? Eller er de penge bare tabte for mig - hun får jo en stor del af dette beløb tilbage når hun fraflytter om senest 2 år. Mvh Karsten

Signe Brodtkorb

Hej Karsten, Så længe der ikke er lavet bodeling eller du har fået udlagt ejendommen til dig i forbindelse med skifte, så kan du ikke sælge ejendommen uden din ægtefælles samtykke. Der gælder ikke samme samtykkekrav i forbindelse med oprettelse af lån, men idet det nuværende boliglån allerede er uden dækning i ejendommen, er det spørgsmålet, om banken vil være indforstået med det. Hvis ejendommen udtages af én af parterne, kan mægleromkostninger ikke trækkes fra, idet der ikke faktisk afholdes mægleromkostninger. Løses sagen forligsmæssigt uden om skifteretten, kan parterne dog aftale andet. Depositum og forudbetalt leje som ikke er brugt på ophørsdagen kan medtages i bodelingen som et aktiv, som er udtaget af din hustru. Mvh Signe Brodtkorb

karsten

Hej. Min x-kone (separeret) er fraflyttet bolig. Vi står begge på realkreditlånet men kun jeg på skødet. Banken har endnu ikke villet lade mig overtage forpligtigelsen på trods af rimeligt rådighedsbeløb. Hvad gør vi nu? Hun har lejebolig. Hvordan deler man normalt udgifterne til realkreditlånet, ejendomsskat og forbrugsudgifter. Hvis jeg tager det hele kan jeg så få 100 pt fradrag når jeg står på skødet men fælles om lånet? Kan hun kræve husleje - også på senere tidspunkt når det kun er mig der står på skødet?. Endelig har vi et fælles boliglån på 250.000. er der nogen chance for at vi kan dele dette op i banken? Jeg frygter nemlig at hun ikke kan eller vil betale sin del på et senere tidspunkt? Begge vores forældre har villet kautionere for hver vores halvdel. Men det siger banke at man ikke bruger mere? Husets vurdering efter ejendomsmægler-salær går ca. lige op med realkreditlånet. Jeg vil helst blive boende i huset da jeg har boet der 10 år før hun flyttede ind. En masse spørgsmål - på forhånd tak :-) Mvh

karsten

Et lille tillægsspørgsmål. Min x havde minus 100.000 med ind forholdet. Dette kan bevises - men der er ikke skrevet noget ned om denne gæld. Dette har vel ingen gyldighed nu? mvh

Peter Hansen

Hej Signe, Min kone og jeg har besluttet at gå hver til sit. Vi ejer vores hus 50/50, men det kan ikke sælges uden tab, derfor har vi besluttet at min kone bliver boende, og jeg flytter i en lejet bolig. Vi taler rigtig godt samme og er helt enige. Vi har tænkt os at tage ALLE udgifter fra de 2 boliger og dele i 2 og betale en halvdel hver. Det er vel OK ? Ved godt jeg måske kommer til at betale lidt mere, end jeg burde, men det er OK da vores 2 børn så stadig vil have deres base i huset. På sigt er det planen at hun skal overtage huset. Vi er stadig gift og ikke sepereret eller skilt, gør det nogen forskel ? Vil der være nogle problemer i denne løsning som vi måske skal være opmærksomme på ? Mvh Peter

Signe Brodtkorb

Hej Peter, Tak for din besked. Der er ikke noget i vejen for at I selv aftaler, hvordan I vil dele udgifterne mellem jer - det ligger jer frit for. Muligheden for at aftale dette er uafhængig af, om I endnu ikke er separeret eller ej. For at få trukket en streg i sandet i forhold til det økonomiske imellem jer, vil det som udgangspunkt være en god ide, at få ansøgt om separation/skilsmisse, når beslutningen er taget. Indtil den dag Statsforvaltningen modtager ansøgningen, har I formuefællesskab og det betyder, at dispositioner, som hver af jer foretager jer, ind til den dag, kan påvirke formuefællesskabet og dermed de værdier, som skal deles mellem jer. Mvh Signe Brodtkorb

LK

Hej signe Er der forskel på, at være gift og ikke gift?vedr, ejerlejlighed hvor vi ejer 50% har været gift nu skilt, har haft fælles fælles økonomi. Jeg bor I vores fælles ejerlejlighed med vores fælles børn og betaler alle udgifter vedr. denne lejlighed, der er ingen gæld. Vi kan ikke blive enige om salg, da han vil have så meget som muligt for den og trækker den så den stiger mest muligt. Jeg vil godt kunne blive boende med børnene, men bliver den ved med at stige, kan jeg ikke låne til at betale ham ud. Han truer med at jeg skal betale husleje til ham, det er en lille lejlighed og ikke et slot, hvordan står jeg stillet også hvis det ender med en retssag og hvor længe kan jeg blive boende. Er det indtil retssag er gennemført og hvor lang ventetid er der på, hvis det skal gå rettens vej? mvh lk

Signe Horstmann

Tak for din kommentar. Der er forskel på reglerne for gifte og samlevende. Jeg forstår din kommentar således, at det er en lejlighed i havde, mens i var gift, og som I nu ikke kan blive enige om, hvad der skal ske med. I så fald er stadig omfattet af reglerne for bodeling efter en skilsmisse. Hvis du gerne vil købe din ex ud af lejligheden skal i blive enige om en pris - kan I ikke selv dette kan I bede skifteretten om at udpege en vurderingsmand, og du vil herefter kunne købe ham ud til vurderingsprisen. Hvis du ikke vil købe ham ud, men lejligheden skal sælges kan i ligeledes få skifterettens hjælp til at få værdien fastsat. Hvis han fortsat nægter at sælge kan du bede om et offentligt skifte, hvorefter en bobehandler antaget af skifteretten vil bistå med at få ejendommen sat til salg. Din ex kan kræve "husleje" af dig, for "leje" af hans halvdel af lejligheden, men kun, hvis de omkostninger du allerede afholder ikke overstiger, hvad en passende husleje for en tilsvarende lejlighed er. Jeg er lidt i tvivl om, hvad du mener med hvor længe du kan blive boende - hvis han ikke vil bo i lejligheden kan du blive boende lige til den er solgt. Jeg vil anbefale dig at kontakte en advokat for en drøftelse af hvordan du bedst kommer videre herfra

Daniel Christensen

Hej Signe, Jeg har skrevet til dig før vedr. noget bodeling og banken. Vi ejer et hus fælles, men fordi at banken ikke acceptere et debitor skifte har vi som SKAT selv henviser til lavet en bodelingsaftale og det er gjort op med et "her og nu" salg, hvor min x har betalt det halve fra salg til difference af gæld og det er helt fint... hun er flyttet og alt er på plads, SKAT har slettet hendes ejendomsværdi skat, så hun ikke bliver beskattet der... vi har skrevet ind I bodelingsaften at ejendommen er overdraget til mig 100%, dog står hun stadig på skødet for som sagt acceptere banken ikke et debitor skifte (altså mig alene).... Jeg afholder alle udgifter, det er nu 3 måneder siden og vi har det alle rigtig godt med den beslutning som nu er taget, dog er der et spørgsmål som presser sig på.... Skal hun beskattes af en fiktiv lejeværdi, selvom ejendommen overfor skat er overdraget til mig...?? Vi finder det meget urimeligt hvis det er tilfældet og det er faktisk det eneste som kan få sindene I kog, det vil så muligvis belaste hendes økonomi, så jeg er nødt til at sælge. Mvh Daniel

Susanne

Hej. Jeg fraflyttede fælles ejerlejlighed med tidl. Samlever i juni 2014. Jeg betalte enkelte udgifter til ejendomsskat, vand og varme det første kvartal men herefter overtog han udgifterne og jeg havde udgifterne til min nye lejlighed. Lejligheden blev solgt med overtagelse pr. 1/2-2015. Mit spørgsmål er: Kan jeg opkræve leje af ham for perioden juni 2014 til februar 2015 - og kan jeg gøre dette med tilbagevirkende kraft når nu lejligheden ikke længere er fælleseje? På forhånd tak.

Signe Horstmann

Hej Susanne Efter min opfattelse vil du ikke kunne kræve husleje, når I ikke har været gift, og når han har betalt alle udgifterne på lejligheden.

dennis

hej , da vi blev skilt i november sidste år, og jeg har overtaget huset fra den 1/1-15 skødet er lavet for 14 dage siden med tilbagevirkene kraft, men jeg har først overtaget lånet fra den 1/4 -15. hvad med hensyn ejendomsværdikskatten, gælder den fra skøde dato eller gældsovertagelsen. hilsend dennis

Signe Horstmann

Hej Dennis Ejendomsværdiskatten for hele 2015 skal du betale. Det gælder fra overtagelsesdagen.

Andreas Jensen

Hej min ekskone og jeg blev skilt i 2014 og vores fælles hus blev mit ved overtagelse af gæld (tinglyst osv.) pr. 1/11. nu mener hun at have ret til fuld fradrag for renter for de 11 md af 2014. er det ikke forkert da der jo er ting som renters rente og måden lån bliver betalt tilbage på ? - hvordan gøres det fair? jeg står pt som tekninsk insolvent og finder det egentlig ikke fair hvis hun skal have stort rentefradrag for et år hvor jeg egentlig stadig står med lånet bagefter.

Andreas Jensen

PS. trods vi ejede huset 50-50, kan jeg fx bevise at i alt tiden vi ejede sammen at jeg betalte 80 % - kan det evt. gøre en forskel?

Signe Worsøe Horstmann

Hej Andreas tak for dit spørgsmål. Hvis I begge har hæftet for lånet indtil november 2014, vil I hver især kunne få fradrag for halvdelen af renterne. Hvis I ikke har lavet en egentlig bodeling endnu, vil du kunne påberåbe dig, at værdien af rentefradraget, og udgifterne til renter i periode fra separationen og indtil din overtagelse indgår i det samlede regnestykke, og dermed vil du muligvis kunne få en større andel af boet, hvis der er noget at dele.

Andreas

Hej igen så der tages hverken højde for teknisk insolvens, renters rente, hvem som betalte hvilke % osv?

LK

Har skrevet før, men der er stadig ikke afklaring på salg af ejerbolig samt samkvem med vores fælles børn. Er også godt klar over, at jeg skal have advokathjælp, men har stadig nogle spørgsmål der bekymrer mig. Vores fælles ejerbolig er vi ikke enige om, jeg har haft 2 ejendomsmægler, min eks mand 2(som han forlangte) og har forsøgt, at vi mødes og sammenligner vores tilbud fra ejendomsmægler, for at blive enige,om prisen i henhold til hvad ejendomsmægler er kommet frem til, da jeg godt ville blive boende med vores børn, såfremt jeg kan låne til at betale min eks ud. Han kommer bare med et urealistisk beløb for salg. Kan sagen indberettes til Skifteretten/statsforvaltning for den vej, at jeg evt. kan købe den. og få fastsat en pris. Vores 2 børn, hvor den ene er handicappet, vil eks kun kommunikere via dem ved sms og deres telefoner, han overholder ikke sine aftaler med børnene, eller laver direkte aftaler, kan han det, uden at aftale med mig, så jeg er informeret hvornår de bliver hentet, børnene er 10 og 12 år hvor den ene ikke er på det nivau til at kommunikere på den måde.Jeg syntes, at det er tragisk, at vi som forældre med fælles forældremyndighed ikke kan aftale og stole på, at aftalen bliver overholdt. Begge børn bor hos mig og indtil videre på et år, har min eks. kunne se dem 11-12 gange a`3 timers varighed. Jeg vil bare gerne have et svar, for at få lidt ro i kroppen. Det påvirker mig meget og børnene er utrygge.LK

Signe Brodtkorb

Hej LK, Bodelinger kan indbringes for skifteretten, hvis parterne ikke selv kan blive enige om at løse sagen. De indkaldes så til et indledende møde og løses sagen ikke her, kan enhver af parterne bede om at sagen går videre til en bobehandler, som er en uvildig advokat, der skal komme med et oplæg til løsning af sagen. Du kan læse mere om det på domstol.dk, herunder også om de omkostninger der er forbundet med et offentlig skifte. Jeg vil dog anbefale dig at kontakte en familieretsadvokat i dit område og få rådgivning inden du indbringer sagen, så du kan få konkret rådgivning om din sag. I forhold til børnene, samvær osv. er det Statsforvaltningen, der behandler den sagstype. Du kan læse mere på Statsforvaltningens hjemmeside. Da det er meget konkrete spørgsmål - og derfor meget konkrete svar, vil jeg også her opfordre dig til at rette henvendelse direkte til en familieretsadvokat, som kan rådgive dig i din konkrete sag. Mvh Signe Brodtkorb

Tulle

Hej Jeg flyttede fra min mand i slutningen af 2013 og ind i en lejebolig. Min mand blev i vores fælles hus som han gerne ville overtage. Han afholdte alle udgifer på vores fælles hus. Vi blev skit i midten af 2014. Nu vil han dog alligevel ikke købe mig ud men sælge huset. Mht. skat så vil han have - nu hvor han har betalt alt på huset - at jeg skal ændre det således at han får fuldt skattefradrag på huset fra starten af 2014. Jeg er bange for at få en kæmpe skattegæld - og ved ikke helt hvordan jeg skal gribe dette an.

Hej Tulle

Hej Tulle Tak for din mail. Da du hæfter for ½ af gælden, er du berettiget til ½ af skattefradraget, uanset om han har betalt alle fælles udgifter. Det er kun hvis det er som led i jeres aftale - og dermed med din accept - at han kan ændre det overfor Skat. Selvom I måtte have aftalt det, er det heller ikke sikkert, at Skat uden videre ændrer det. Argumentet for dig kan være, at han har afholdt din andel af udgifterne i stedet for at skulle betale en husleje til dig. Havde du afholdt de faste udgifter og han i stedet betalt en husleje, havde det slet ikke været relevant at drøfte spørgsmålet om skattefradraget. Uanset hvad er du i din gode ret til at fastholde din ret til skattefradraget, da det ikke har været en del af jeres aftale fra starten. Det kan dog selvfølgelig få betydning for om han fremadrettet vil afholde alle udgifterne eller om han vil kræve du deltager i betalingen. Mvh Signe Brodtkorb

Anders

Jeg blev skilt i starten af 2014 og har siden boet i vores fælles ejendom. Vi indgik skriftlig aftale om at jeg blev boende og afholdt alle udgifter i forbindelse med boligen (lån, etc). Jeg har netop fået at vide af Skat at jeg ikke dermed får ret til rentefradraget, med mindre jeg også har en skriftlig aftale om fordelingen af rentefradraget. Vi har kun aftalt hvem der betaler renterne (og alt andet), retten til rentefradrag er ikke nævnt i vores aftale. Kan det passe at retten til rentefradrag ikke medfølger? Boligen har været til salg resten af året men var usælgelig på grund af restgældens størrelse og jeg har netop i starten af det nye år overtaget bolig og står nu som ene-debitor på lån med hende som kautionist, så fremover er der vel ikke noget skattemæssigt problem.

Signe Brodtkorb

Hej Anders, Da det ikke er aftalt, kan du ikke kræve rentefradraget, medmindre din tidligere hustru acceptere dette. I kan i så fald indgå en aftale på ny og forsøge om SKAT vil ændre opgørelserne i henhold hertil. Fra den dato, hvor ejendommen er overdraget til dig og du har overtaget gælden som ene-debitor, vil rentefradraget være dit - uanset om hun står som kautionist på lånet eller ej. Mvh Signe Brodtkorb

Anders

Vi har nu lavet en skriftlig aftale om fordelingen som jeg har indsendt til Skat, så det går forhåbentlig i orden. Tak for råd.

Torben Jensen

Mit spørgsmål er, hvorvidt denne LSR dom ændrer ved noget ved de regler du har skitseret tidligere. "I SKM2003.451.LSR hæftede skatteyderen solidarisk med sin nu fraseparerede hustru for gæld i fast ejendom. Skatteyderen havde hidtil betalt alle ydelse på gælden, hvilket han fortsatte med i det år, hvor samlivet blev ophævet. Skatteyderens regreskrav mod den tidligere ægtefælle blev anset for uerholdeligt. Uanset det retlige udgangspunkt om ligedeling af rentefradraget mellem solidarisk hæftende debitorer, fandt retten, at han var berettiget til fradrag for de fulde renteudgifter." Med venlig hilsen Torben

Signe Brodtkorb

Hej Torben, Dommen du refererer til er trykt i 2003, den ændrer derfor ikke ved det, som artiklen ovenfor skriver. Ofte er domme meget konkret begrundede og du kan derfor ikke uden videre overføre konklusionen fra en dom til andre sager, men må læse nærmere om de konkrete omstændigheder.

Peter

Hej signe Jeg blev separeret i juni 2014 og har boet i vores fælles hus siden da, jag betaler alle udgifter på huset selvom min ex har skattefradrag på huset , vi har lavet en samejeoverenskomst før vi blev gift over huset, hvor der står at vi har købt ejendommen i lige sameje . der står også at vi betaler samtlige udgifter i forbindelse med ejendommen i forhold til vore andele. mit spørgsmål er : når vi har lavet denne samejeoverenskomst kan jeg så ikke kræve at min ex skal betale for halvdelen af realkreditlån ejendomsskat samt husforsikring selvom det er mig der bor i huset ? og SKAL jeg så betale husleje til min ex , hun er fraflyttet huset i lynets hast og hun kan vel ikke bare forvente at jeg skal betale for alt ? skal jeg det ? eller er jeg nødt til at fraflytte huset før hun så skal betale halvdelen af boligudgifterne på huset ? Kan jeg så betale min halvdel uden huset går på tvangsauktion ? Jeg har i tiden frem til nu talt med min bank om gældsovertagelse af huset , og jeg har fået ok fra realkredit samt bank til at overtage huset , MEN det er såfremt min ex underskriver som kautionist på realkredit lånet og underskriver som meddebitor på et prioritetslån . det ville hun selvfølgelig ikke . Der er optaget lån på i alt 2.200.000 + 500.000kr . huset er købt i 2007 hvor priserne var på det højeste , i dag vil huset prissættes til ca 2.700.000kr men når omkostninger og evt nedslag vil huset ca indbringe ca 2.4 - 2.500.000kr. Så hvis huset sælges bliver det med et tab på 2-300.000.kr , så jeg vil nu hellere blive boende i huset, så får vi begge ikke et lån med hver , men min ex vil sælge huset , men kan hun bestemme det ? Mvh Peter

Signe Horstmann

Hej Peter Tak for dit spørgsmål. Det plejer at fremgå af samejekontrakten, om denne også gælder hvis parterne indgår ægteskab, men hvis ikke dette fremgår må det være et fortolkningsspørgsmål, hvad der gælder. Jeg kan ikke sige noget konkret uden at have læst samejekontrakten, men umiddelbart vil jeg tro, at aftalen og fordeling af udgifterne er forbundet med aftalen om, at I begge bebor huset. Vedrørende salg kan du kun overtage ejendommen, hvis du kan finansiere dette uden din ekskones hjælp - hvis banken ikke accepterer dette må ejendommen sættes til salg.

HK

Vi er i gang med en skilsmisse. I den forbindelse har vi talt om at lave bodeling over alt undtagen huset, som vi vil have som fælleseje i nogle år endnu, så vores børn kan blive boende i deres miljø, som de trives rigtig godt i. Jeg vil blive boende og min mand vil flytte ud. Vi sidder i et afdragsfrit lån, der løber ca. 8 år endnu. Vi har talt om at jeg skal betale udgifterne til det afdragsfrie lån samt forbrug af vand, varme og el. Ejendomsskat og husforsikring vil vi deles om betaling af. Rentefradraget vil vi også fortsat dele. Er der nogle skattemæssige problematikker, vi skal være opmærksomme på? Eller andre faldgrupper? Vh HK

Signe Horstmann

Tak for spørgsmålet. I skal være opmærksomme på, at din mand kan blive beskattet af en skønsmæssigt fastsat lejeindtægt, hvis det du betaler på huset reelt er mindre end markedslejen. Herudover bør i efter min opfattelse aftale, at jeres aftale skal genforhandles med løbende intervaller, så I ikke ender i en situation, hvor aftalen er urimelig for en af jer. Jeg vil foreslå, at i får advokathjælp til at lave aftalen

Marianne Birkmose

Hej.Min mand og jeg er i oktober blevet enige om skilsmisse. Vi ejer et fælles hus og dette er sat til salg. Vi ejer huset 50/50. Vi får begge penge ud af huset når det er solgt. Jeg valgte at fraflytte i slut november. Vi er nu skilt og min eks mand bor fortsat i huset. Jeg betaler hver måned halvdelen af afdrag på lån samt husforsikring. Betaler desuden halvdelen af ejendomsskatten, som forfalder nu. Mit spørgsmål er så om jeg kan kræve/bede min eks betale en mindre husleje for at bo i huset, og hvordan fastsættes en sådan? Tænker at han jo principielt bor gratis, hvor jeg har en husleje ved siden af mine afdrag på lånet i huset. Han betaler naturligvis for forbrug i huset.

Signe Brodtkorb

Hej Marianne, Der er praksis for, at den ægtefælle som bliver boende på en fælles ejendom, som begge ægtefæller fortsat betaler til, skal modsvare fællesboet en husleje for beboelsen af ejendommen - på samme måde, som hvis den var lejet ud til anden side. Hvad huslejen vil være for en ejendom som jeres, vil den mægler, der har ejendommen til salg formentlig kunne svare på. I praksis kan det løses på den måde at han betaler ½ af den vurderede husleje til dig - da den anden ½ af ejendommen jo er hans egen. Husleje kan dog også medtages som et "aktiv" i bodelingen og fordeles i forbindelse med den endelige opgørelse, når ejendommen er solgt, så du modtager tilsvarende mere på dette tidspunkt. Kan I ikke blive enige om det, vil det i sidste ende være Skifteretten, der kan træffe en afgørelse i sagen. Mvh Signe Brodtkorb

Bente Vinter

Hej. Min mand har efter 22 års samliv - heraf knap 19 som ægtefolk- fundet en anden og er flyttet ud af vores fælles hus. Vi har to sønner på henholdsvis 16 og 19 år.m vi skal igang med separationsprocessen og arbejder på at finde en optimal løsning for os alle. Vi vil gerne vente med at skulle sælge huset til efteråret 2016, da vi så bedre kan se det reelle boligbehov afhængigt af, hvor drengene så skal studere/arbejde. Min mand har hidtil afholdt alle boligudgifter, da jeg grundet stress-sygdom har, hvad man kalder en minimal tilknytning til arbejdsmarkedet (14 timer om ugen uden mulighed for at kunne klare ret meget mere). Hvordan vil man kunne lave en aftale, så drengene og jeg kan blive boende i huset frem til efteråret 2016 - og vil det, som min mand fortsat vil betale til huset blive modregnet i de børne- og ægtefællebidrag, som han skal give mig?

Signe Horstmann

Hej Bente Tak for din mail. I kan selv aftale, hvor meget din mand skal betale til dig i ægtefællebidrag, og hvor længe, men bidraget bliver beskattet, og det er derfor måske ikke den optimale løsning. Hvad der vil være bedst for jer afhænger af, hvordan jeres øvrige økonomi ser ud, og jeg vil derfor anbefale, at I får advokathjælp til at finde den bedste løsning. Du er velkommen til at ringe til mig på 76100088 for at få en uforpligtende drøftelse af det videre forløb.

MaleneV.

Min x-mand og jeg er blevet skilt og han er flyttet fra adressen den 14 juni 2014. Vi har fælles hus, der er sat til salg. Han har flere gange truet med, ikke at ville betale det halve af udgifterne til bank og kreditforening.. har dog gjort det.. flere gange med forsinkelse. Vi har et fælles barn og jeg har der ud over 2 andre hjemmeboende børn. Han har i dag sendt en besked, hvor han skriver, at han nu har opsagt sin lejlighed, idet han ikke har råd til at bo i denne og han melder nu ud, at han flytter "hjem" i løbet af de næste par måneder, da det er det bedste for ham. Kan han det? Det vil skade mig og mine børn? Hvad har jeg af rettigheder? Kan jeg nægte ham adgang til huset?

Signe Brodtkorb

Hej Malene, Da huset er fælles og han dermed også er ejer af det - og han tilmed betaler sin andel af udgifterne - så har han ret til at være på ejendommen på lige fod med dig. Du kan overveje, om du har mulighed for at tilbyde ham at lave en aftale om, at du betaler en større del af udgifterne på ejendommen, eller at I evt. deler udgifterne til hans lejlighed, så han kan forsøge at se, om han kan blive boende der. Alternativt kan han kræve, at du betaler en husleje for den anden af huset som reelt set er hans og som han betaler de faste udgifter på. Hvis det ikke er muligt for jer at få finansieret dette, må I evt. forsøge at få en aftale med banken om henstand i en periode eller drøfte prisnedsættelse med mægler, så ejendommens salgsmuligheder forbedres hurtigst muligt. Mvh Signe

MaleneV.

Jeg er lidt uforstående. Dette mest ift. at han er fraflyttet adressen den 14 juli 2015. Det eneste han betaler er 2061 kr - hvilket udgør ½ af renter til kreditforeningslån og ½ banklån og ½ ejendomsskat. Jeg har et rådighedsbeløb på 3500 og skal forsørge 3 hjemmeboende børn. Hvis jeg skulle betale nogen form for husleje til ham, skulle jeg så ikke have indflydelse på, hvad han vælger at bo i? Han har nemlig en husleje i lejeboligen der svarer til til de udgifter der er i det hus jeg sidder tilbage i. Jeg har talt med ejendomsmægleren og givet udtryk for, at de kan regulere i prisen.. men det har x-manden også indflydelse på?! Det er noget forfærdeligt rod. Det seneste nye er, at han vil gøre krav på sin halvdel af huset, hvilket jeg ikke kan imødekomme idet det vil være overgreb mod børnene. Betyder det, at han har mulighed for at sætte os på gaden? Jeg prøver at forstå, men har svært ved at se meningen i det - synes børnene har været udsat for rigeligt.

Hej Malene,

Hej Malene, Da I begge er ejere af ejendommen og desuden betaler til denne, så har I principielt begge ret til at være der, medmindre i aftaler andet. Hvis du ikke mener, at I kan bo der begge - hvilket vil være forståeligt - så må du selv reagere på det og finde et andet sted at bo til dig og dine børn. Jeg kan godt forstå, det ikke er optimalt for dig. Jeg vil opfordre dig at søge individuel rådgivning ved en advokat, som kan hjælpe med at finde den bedste løsning for dig.

LK

Hej signe, tak for dit svar, jeg er godt klar over, at jeg ikke kan stå, med mit problem alene. Min eksmand, har ikke ville skrive under på bodeling vedr lejlighed, hvor der stod vi hæftede 50% hver samt andre ting. Det han skrev under på var, at vi hver især beholdte, vores forsikringer og vores egne bankonti, at fælles budgetkonto og anden konto, skulle deles, når lejlighed var solgt, den ene konto, har han taget det beløb der stod. I bodelingen stod der også, de forskellige ting han havde flyttet på forhånd ,samt bil og begge nøgler. Hans bemærkning, som ikke er skriftlig var, at jeg kunne få et lille beløb for bilen. Vores forsikringer, blev betalt over budgetkonto, lige betalt for et år, men da hans flyttede tog han og flyttet alt ,til sin nye adresse, også hans egen ulykkeforsikring ,der var betalt for et år, hvor jeg i alle årerne havde betalt særskilt for mine ( klar over at det kan jeg ikke gøre ved, fra tidligere år) og det er det, jeg ikke syntes er rimeligt. Der står stadig, en af hans egen private forsikringer, der hvert kvartal bliver trukket fra fælles budgetkonto. Han har fået henvendelser om fra bank, om at flytte den, men foretager sig intet. Han har flyttet sine egne konti til en anden bank. Han er ikke til at tale med, og truer mig istedet, som han altid har gjort i vores lange ægteskab, nu har jeg ikke lyst til at være i dialog med ham mere. Derfor kan vi ikke aftale noget, jeg vil bare gerne vide, hvordan jeg står og hvad jeg kan skrive på refusion opgørelse i forbindelse med salg og skal denne godkendes af ham. Han har kørt vores budgetkonto og jeg har betalt ind, der kunne jeg godt se bagefter, at der var andre ting der også blev finanseret fra den konto, jeg er godt klar over at jeg har været naiv, men troede på ham. mvh LK

Signe Brodtkorb

Hej LK, Tak for din mail. Ud fra det du skriver, kan jeg se, at der er mange forhold, som der mangler at komme afklaring på. Det er mere specifikt end hvad jeg kan komme ind på her, og jeg vil derfor anbefale dig, at kontakte en Advodan-advokat i dit område, som kan hjælpe dig med de forskellige ting, som I fortsat mangler at få styr på og desuden kan hjælpe dig i forhold til Skifteretten, såfremt det må blive aktuelt at indbringe sagen der. Mvh Signe Brodtkorb

susan

Hej, jeg har hjulpet min ex mand med at købe hus efter vi er blevet skilt vi ejer 50/50 (vi taler ikke sammen mere) … ejendomsskat og andre offentlige udgifter havde begge vores navn på regningen før i tiden, nu er de i mit navn alene? Hvad har han gjort? Kan han aftale med skat/ kommunen uden min viden at sætte alle udgifter i mit navn alene? Ingen af os bor i huset nu, Mange tak for svaret,

Signe Brodtkorb

Hej Susan, Da I ejer ejendommen ligeligt, hæfter I også ligeligt for de offentlige udgifter på ejendommen. I hæfter solidarisk, og derfor kan kommunen i princippet henvende sig til enhver af jer for hele beløbet, og I må så indbyrdes fordele det imellem jer. Jeg tænker dog umiddelbart, at det er en tilfældighed som følge af at processerne er lagt om med eboks osv. at du alene har modtaget opkrævningen nu. Du kan evt. tage kontakt til det offentlige og tjekke dette, men ellers må du tage kontakt til din exmand og bede ham indbetale halvdelen. Mvh Signe Brodtkorb

susan

Mange tak for svaret, bare lige en lille ting mere…. Jeg har kontaktet ham flere gang, han svarer ikke og betaler ikke, han vil ikke tale med mig….hvordan kommer jeg ud af det hus? Kan han virkeligt holde mig gidsel? Jeg har sagt til ham at jeg gå med til alt, han må få det jeg kan tage det eller vi kan sælge, ingen svar – hvad gør jeg nu?

Signe Horstmann

Hej Susan Tak for din mail. Hvis du ikke kan få ham i tale på andre måder kan du få rettens hjælp til at komme ud af samejet. Jeg vil foreslå, at du kontakter en advokat, og beder om hjælp til processen herved, da det kan være vanskeligt at klare selv.

LK

vi er skilt,men ejer 50%af en ejerlejlighed, som gerne, skal sælges hurtigst muligt.jeg bor der sammen med vores børn, alle udgifter betaler jeg og ved ikke om min ex ved næste ejendomsskat betaler 1/2, såfremt ikke, hvordan forholder jeg mig, skal han og jeg skrive under på en salgsaftale fra ejendomsmægler og hvis jeg skal købe ham ud, fratrække de fællesudgifter der vedrører ejendommen, samt evt ikke betalt ejendomsskat.Der skyldes ikke noget i vores lejlighed. Hvordan forholder jeg med evt. lån til at betale ham ud og indsætte, på en konto, indtil salget er gået iorden / overnævnte betalte udgifter. Må der på den opgørelse, komme andre ting på bl. sagde han, da han gik ud af døren, at jeg kunne få et beløb for bilen når lejlighed var solgt, vi er skilt og bodeling er foretaget, undtagen vores lejlighed.

Signe Brodtkorb

Hej LK, Hvis I ønsker at forsøge at sælge ejendommen til anden side, skal den hurtigst muligt sættes til salg. Hvis du ønsker at overtage hans andel og beholde lejligheden selv, må I aftale, hvilke vilkår dette skal foregå på, herunder pris og tidspunktet for overtagelsen. De udgifter som ligger forud for det aftalte overtagelsestidspunkt, vil I hæfte fælles for (også selvom han er flyttet), hvorimod udgifter som ligger efter det aftalte overtagelsestidspunkt er for købers regning (altså din i så fald). Er I ikke enige om vilkårene - fx overtagelsestidspunktet eller pris - eller ønsker du rådgivning, vil jeg anbefale, at du drøfter det med en advokat - og du er velkommen til at kontakte mig. Du skriver, at bodelingen er foretaget. Bodelingen omfatter alle aktiver og passiver, som er I jeres respektive bodele. Hvis I ikke har aftalt noget vedrørende bilen (og lejligheden) er bodelingen ikke fuldstændig. I skal derfor også få aftalt vedrørende bilen, og dette kan passende tages med sammen med aftalen om lejligheden og evt. alle de andre ting, som I har aftalt om, hvis dette ikke er skrevet ned. Ved at få det nedskrevet I en samlet aftale, sikres også en samlet løsning på én gang. Det kan være en god ide at få rådgivning fra en advokat, så det sikres, at det hele kommer med og du bliver oplyst om, hvilke konsekvenser det kan have for dig. Mvh Signe Brodtkorb.

Daniel

Hej, Vi står og skal skilles, vi kommer fint ud af det med hinanden. Vi har 3 børn, drengen får bopælspligt hos mig og pigerne hos deres mor. Vi troede egentlig at vi havde alt på plads mht. banken, da jeg gerne vil overtage huset... mine forældre giver mig forskud på arv så alt hvad der hedder bankboliglån bliver betalt ud og så har jeg kun realkreditlånet tilbage på 1.500.000.... huset er vurderet til 1.825.000... men der er opstået en misforståelse imellem os og banken, og vores nuværende bank vil ikke lade mig side alene med realkreditlånet da de regner på baggrund af et fastforrenet lån, og så er mit rådighedsbeløb under det anbefalet.... dog har vi ikke et fastforrentet nu, men et F3 så det kan faktisk godt rende rundt og jeg ligger lidt over rådighedsbeløbet. De vil dog gerne være med til at min x stadig står på kreditlånet, men kan man lave et dokument som juridisk fortæller at vi har indgået aftale om at jeg afholder alle udgifter vedr. huset.??

signe Horstmann

Hej Daniel I kan godt lave en aftale om at du overtager huset og alle udgifterne, men at din ekskone fortsat hæfter får lånet overfor banken. Jeg vil anbefale, at i får advokathjælp til at lave aftalen, da det er vigtigt, at aftalen er meget klar. Det er en træls situation, da din ekskone vil have svært ved at købe anden fast ejendom, så længe hun hæfter for kreditforeningslånet, og jeg vil derfor foreslå, at i tager en drøftelse med banken om, hvor længe de forestiller sig, at din ekskone skal være medhæftende. Hvis Du har brug får yderligere vejledning er du velkommen til at skrive en mail på sije@advodan.dk eller ringe på 76961834.

stephanie

Hej.. Hvis jeg har forstået det rigtigt, ud fra tidligere spørgsmål. Så den part, der fraflytter det fælles ejede hus. Skal blive ved med at betale 1/2 termin, ejendomsskat og diverse husforsikringer? (indbosforsikring?) bank og realkreditlån ? - og først efter bodeling skal den part der bor i huset betale 1/2 markeds husleje? Hvad hvis der er købt (ca. 2 år siden) en bil inden indgået ægteskab (kærester 25. gift i 2, 5 år) Der står i den ene parts navn. Kan denne kræves solgt ved bodeling? Så den deles 50/50? Det skal siges at den er blevet fjernet, uden nogen fælles aftale om, at denne part skulle have den.? MVH Stephanie.

Signe Brodtkorb

Hej Stephanie, Det er korrekt at hver part fortsat skal betale sin andel af de faste udgifter, uanset fra flytning. De faste udgifter er dem, der er uafhængige af om du bor der eller ej, dvs. realkredit, bank, brandforsikring (ikke indbo eller andre) samt ejendomsskat. Huslejen er et aktiv hhv. passiv, der som udgangspunkt indregnes i den endelige boopgørelse, men hvis parterne er enige om det, kan det betales løbende eller modregnes i de faste udgifter, som den fraflyttende part ellers skulle betale. Vedrørende øvrige aktiver, herunder bilen, afhænger det af, om bodelene er positive eller negative - altså om der er plus eller minus på ejerægtefællens bodel, når det hele er gjort op. Desuden skriver du, at I kun har været gift i 2½ år, og derfor gælder der som udgangspunkt en særregel om skævdeling, fordi der juridisk set er tale om et kortvarigt ægteskab. I så fald skal bilens værdi (eller andre aktivers værdi) ikke indgå i delingen. Uanset hvad, så er det ejerægtefællen, som er berettiget til at beholde selve bilen - også uanset om værdien af den skal indgå. Mit svar afhænger - som du kan se - af flere ting, som jeg ikke uden videre kan læse ud af dit spørgsmål. Hvis du ønsker det uddybet, er du velkommen til at kontakte mig direkte på sibr@advodan.dk. Mvh Signe Brodtkorb

Gitte

Kære Signe Jeg er for nylig blevet skilt. Vi har haft fælleseje og jeg bor i vores hus, som er til salg (betaler samtlige udgifter). Deling af indbo er nært forestående, fordi min ex nu har fundet en permanent bolig. Imidlertid kan jeg forudse nogle overordnede problemer: 1. Vi har som nævnt haft fælleseje, min ex mener alligevel, at en række ting ikke skal inkluderes i bodelingen: Ting som han ejede, da vi blev gift: møbler, billeder, kunstgenstande. Ting han definerer som 'gaver' til sig selv, dvs dyre ting HAN har købt til sig selv (fx racercykel til 12.000, fitness-maskine, laptop, kamera etc). Det skal nævnes, at jeg aldrig har købt noget til mig selv i samme prisklasse. 2. Han mener, at man kan sidestille genstande af samme art, uanset alder og nypris, fx 2 TV-apparater. 1 stk 6 år - nypris 5500, 1 stk 2 år - nypris 11000. Hans argument er, at vi jo får et TV hver! 2. Vi ejer en bil, som vi hidtil har delt. Jeg har haft den det meste af tiden, fordi jeg er i job og offentlig transport til arbejde vil tage 4 gange så lang tid. Han har ikke job og har offentlig transport lige udenfor gadedøren, både i sin midlertidige og permanente bopæl. Han vil nu købe bilen (til en ok pris), men han insisterer på, at alle pengene (både hans og min andel) skal indbetales på en (fortsat) fælles budgetkonto, hvor vi har en kassekredit på 70.000 kr, som vi begge hæfter for (bl.a. pga hans 'gaver' til sig selv!). Med andre ord har jeg derefter hverken bil eller penge til at købe en anden for. Kan han tvinge mig til at bruge min andel til at dække gælden? Det skal nævnes at min bankrådgiver har sagt god for, at jeg ikke afdrager på gælden til kassekreditten, før huset er solgt. MVH Gitte

Signe Brodtkorb

Hej Gitte, Når man er gift og har formuefællesskab, så indgår alt hvad man hver især ejer i boet. Dvs. også ting som den ene part medtog i ægteskabet fra tiden før og også de ting, som man køber undervejs - uanset at det kun er ment til én selv. Dvs. alt det indbo du nævner, skal selvfølgelig indgå i delingen. Den ægtefælle der ejer den pgl. ting (medbragt det, fået det i gave eller selv købt det osv.) har fortrinsret til at beholde det efter skilsmissen. Men værdien skal medtages, og den anden ægtefælle skal derfor have noget af tilsvarende værdi til gengæld (eller der kan modregnes et kontant beløb til udligning af forskellen). Alle ting sættes til den værdi de er værd på tidspunktet for opgørelsen - ikke nyprisen. Vedr. bilen, så køber en part ikke nødvendigvis bilen, men udtager denne og du udtager så noget andet til gengæld. Du har principielt ret til at udtage din egen andel af kassekreditten, da denne er din, men det er ikke uden problemer at holde fast i dette, når i begge hæfter for den fulde kredit. Jeg tænker derfor, om banken - når de alligevel er indforstået med at du ikke indbetaler på kreditten inden huset er solgt - vil være indforstået med at give dig en anden kredit til køb af en ny bil og i dermed kommer ud over diskussionen? Mvh Signe Brodtkorb

Inge Nielsen

Kære Signe Min datter er sepereret for ca.1 år siden . Hendes eks vil ikke være med til bodeling.De har et hus som står tomt men han betaler terminen og for varmen. De har været fra hinanden siden julen 2012. Kan hun på en eller anden måde få huset solgt og bodelingen ordnet, når han ikke vil være med frivilligt?

Signe Brodtkorb

Hej Inge, Jeg går ud fra at ejendommen ikke er til salg på nuværende tidspunkt, da du spørger til, hvordan hun bl.a. kan få huset solgt. Da han allerede betaler udgifterne, kan hun ikke presse ham på dette punkt, men hun kan indbringe sagen for skifteretten, som så vil indkalde til et vejledningsmøde i første omgang. Kan de ikke blive enige om planen for det videre forløb på mødet, kan hun bede om at sagen overgår til en bobehandler, som så vil behandle bodelingen og komme med indstilling til, hvordan boet skal gøres op. Det koster et gebyr på kr. 400 at indbringe sagen og holde vejledningsmødet. Går sagen videre til bobehandler vil der påløbe yderligere omkostninger, bl.a. afgift, vurderingsomkostninger mv. Hun kan læse mere på domstol.dk. Jeg håber, det var svar på dine spørgsmål. Mvh Signe Brodtkorb

Dorte

Min x kone og jeg har et hus sammen. Hun bor nu i det med sin nye kæreste. Jeg betaler halvdelen af forsikringen, og de betaler resten. Jeg har desværre ikke råd til at det bliver solgt med et minus, og de vil gerne sælge det så hurtigt som muligt. Hvor længe skal de bo i Vores hus, før det retsligt er deres hus?

Dorte

Jeg har ikke boet i huset i 3 1/2 år

Signe Worsøe Horstmann

Hej Dorte Det bliver ikke deres hus uanset hvor længe de bor i det - det er fortsat jeres fælles hus, og I skal blive enige om, hvad det skal sælges til. Hvis I ikke er enige kan skifteretten i nogle tilfælde hjælpe jer med at sætte prisen.

Connie

Kære Signe. Du får lige en tilfælles til ovenstående.Vi har ikke været gift i de sidste 7år, blot samboende. Vi var gift fra 1993 til 2001 havde så en pause, hvor vi blev skilt, og genoptog så samtlige uden at blive gift.

Connie

Til Signe. Det her bliver lidt indviklet at forklare,og netop derfor jeg vil nu forsøge. Min mand og jeg, vi er ikke gift, skal skilles. Vi har de sidste syv år boet sammen i fælleskøbt hus. Min mand siger, han vil blive boede i huset til huspriserne bliver bedre, han regner, sige 2-3 år, vi står og kan miste mindst 1.5 million ved eventuelt salg nu. Jeg har mulighed for at flytte i lejlighed, og det må jeg gerne, og han vil betale alle udgifter i huset. Det et så sådan at vi på intet tidspunkt har haft fælles økonomi, kun budgetkonto, så jeg ved intet om hans mulige formue. Jeg ved blot han lige har solgt vores båd, arvet og så investeret i værdipapirer. Han siger alt dette er hans, ligeså mener han alt indbo er hans.Hvad gør jeg lige her?

Signe Brodtkorb

Hej Connie, tak for dine beskeder. Selvom i har været gift tidligere, er I nu samlevende - og derfor skal der ikke ske nogen bodeling. Når man er samlevende tager enhver sit. Derfor vil han have ret til at tage de ting der er hans/står hans navn på og tilsvarende vil du. Da huset er fælles, skal det deles. Du må overveje, om du kan acceptere at vente med at sætte det til salg grundet priserne. Men det vil jo betyde, at du er bundet i ejendommen indtil det bliver solgt. Hvis I bliver enige om at vente med at sætte det til salg, har du reelt krav på husleje for den halvdel af ejendommen, som er din, når han altså bor alene i ejendommen. Du skriver, han vil betale alle udgifter på ejendommen - spørgsmålet er om dette går op med en anslået husleje eller om du evt. har et krav på en forskel. Ønsker du ikke at vente med at ejendommen sælges, så du kan blive frigjort for din hæftelse hurtigst muligt, må du høre om han evt. er interesseret i at overtage din andel - altså købe dig ud. Alternativt skal huset sættes til salg. Mvh Signe Brodtkorb, advokat

Connie

Tusind tak for dit svar, jeg behøver blot hjælp til at vide, hvordan man bestemme hvilke ting der står hans navn på... Her tænker jeg på fælles indbo.? De bedste hilsner Connie.

Signe Horstmann

Hej Connie Tak for dit indlæg. Hvis I er uenige om, hvem der ejer indbogenstande kan man evt. finde kvitteringer eller lignende frem for at se, hvem der har købt genstanden i sin tid. Hvis det ikke er muligt at afgøre, hvem der ejer genstanden, vil man falde tilbage på, at den er ejet af jer begge, og den ene må derfor købe den anden ud - eller få en tilsvarende genstand.

Kevin

Min ekskæreste og jeg er flyttet fra hinanden i okt 2013- hun flyttede ud fra vores fælles hus på 14 dage, du hun havde fundet en lejlighed- dertil har hun også skyndt sig og skifte bank. Vi havde en fælles aftale om 2500kr om måneden- dertil skal det siges, at de 2500kr er for alt (forsikringer, huslån mv). Nu vil hun så kun betale 1200kr, og beholde sit fradrag - er der slet ikke noget jeg kan gøre med hensyn til fradrag på hus som jo er 50% ( hvilket i min optik er fradrag for noget, som hun jo ikke betaler til) eller med den tidl. Mundtlige aftale, som blev lavet. Det skal lige siges, at jeg bor alene i huset og huset er sat til salg! Mvh. Kevin

Signe Horstmann

Hej Kevin Tak for dit indlæg. Du vil desværre ikke kunne få hendes fradrag, hvis hun modsætter sig det, idet hun fortsat hæfter for halvdelen af gælden.

Jesper

hej.. Jeg er blevet skilt for 1,5 år siden. Min eks. og jeg ejer en ejendom 50 /50. Hun bor sammen med vores to børn på ejendommen som vi skulle have solgt. Jeg betaler ca. 1/3 af de faste udgifter og vil gerne have den solgt. Men hun nægter at betale halvdelen af en ejendomsmægler, kan hun det??

Signe Horstmann

Hej Jesper Tak for din mail. Hvis ejendommen er fælles og ingen er jer vil beholde den vil ejendomsmæglersalæret være en fælles udgift, der kan fratrækkes i provenuet inden der deles. Du vil dog kun kunne sælge i fri handel, hvis hun skriver under på mæglerens oplæg, og hvis hun nægter det vil ejendommen ikke kunne sættes til salg. Det vil eventuelt være en mulighed, at tage sagen i skifteretten, men det afhænger af, hvad I har af gæld og øvrig formue. Du er velkommen til at ringe til mig på 76961834 for en nærmere drøftelse

Allan

Hej Jeg er blevet skilt for 2 år siden og min ex kone og mine 3 børn flyttede i lejelejlighed, og jeg blev boende i huset som vi ejer i fællesskab. Vi har aftalt at jeg betaler alle udgifter som hører ejerboligen til (ejendomsskat, realkreditlån, pantebrev og husforsikring mv). Vi sidder afdragsfrihed. Forbrug osv dækker jeg da jeg kommer til at bo i huset, og hun bor i en lejlighed. Hun kræver dog at jeg skal betale halvdelen af hendes husleje i den nye lejlighed, selvom hun ikke betale halvdelen af de udgifter der hører ejerboligen til. Skal jeg dække halvdelen af hendes nye husleje. Samtidig vil jeg gerne overtage huset og har fået lov af banken. Hun har ikke mulighed men vil kun sælge hvis jeg overtager hele gælden. Hvilke muligheder har jeg På forhånd tak Allan

Signe Horstmann

Hej Allan Din ekskone kan ikke kræve, at du betaler halvdelen af hendes husleje. Du kan overtage ejendommen til vurderingsprisen, men vil selvfølgelig skulle have styr på finansieringen heraf. Jeg kan ikke helt læse af dit spørgsmål, hvor problemet er, men du er meget velkommen til at ringe til mig på 75961834 for en nærmere drøftelse.

Gitte

Jeg har for nylig indsendt separationsbegæring, som pt afventer behandling i Statsforvaltningen. Min ex er flyttet fra vores fælles hus og betaler nu ikke engang sin halvdel af afdragene på realkreditlånene. Han har sagt ligeud, at sådan bliver det resten af året - hvorefter han håber huset er solgt (ingen af os har råd til at overtage det). Dvs han betaler heller ikke til forsikringer mv og selvfølgelig heller ikke forbrugsafgifter (helt rimeligt). Spørgsmål 1: Kan han alligevel afkræve mig husleje indtil salg finder sted? Vil de to forhold blive modregnet i bodelingen - hans manglende betaling til fælles boliglån kontra min manglende huslejebetaling? Desuden insisterer han på fortsat at have råderet over huset og komme så ofte, det passer ham - også uanmeldt! Spørgsmål 2: Kan han insistere på råderet, når han dels er flyttet (folkeregisteradr) og dels ikke betaler sin part på lånene mv ? Og hvad kan jeg gøre for at forhindre det? Jeg er på ingen måde interesseret i, at han fortsat skal komme i huset - hverken af hensyn til mig selv eller vores fælles børn. Det skal lige siges at separationen er forudgået af et månedlangt forløb, hvor han både har være psykotisk og manisk. Det har medført en voldsepisode, som er anmeldt til politiet. Han er pt medicineret og ikke længere truende, så jeg kan ikke får tilhold eller lignende. Spørsmål: Kan voldsepisoden og de psykiatriske diagnoser alligevel være 'midlet' til at holde ham væk fra huset? Hans mani har afstedkommet et voldsomt og økonomisk kaos. Der er en betragtelig gæld på kassekreditten, som jeg jo desværre hæfter for 50%. Spørgsmål: Er der nogen måde jeg kan undgå at hæfte for den gæld, han har oparbejdet pga sin mani? Det fremgår jo tydeligt af flowet på hans konti, at pengene er brugt af ham. Efter råd fra advokatvagten har jeg søgt separation, som om vi ikke var enige, fordi min ex på det tidspunkt var indlagt på psykiatrisk hospital under tvang. Der var derfor risiko for, at han efterfølgende kunne trække sit samtykke tilbage til skilsmisse uden forudgående separation med henvisning til sin 'tilstand'. Spøgsmål: Så vidt jeg har forstået, er der juridisk/økonomisk ingen forskel - ud over at vi selvfølgelig ikke kan indgå nye ægteskaber i separationsperioden. Er det korrekt?

Signe Horstmann

Hej Gitte Det var da en ulykkelig situation. Vedrørende husleje vil der efter min opfattelse skulle indregnes en husleje i boet fra den dag, hvor du indsender separationsansøgningen, og frem til salg eller fraflytning. Modsat skal der indregnes et passiv for de udgifter du har afholdt i denne periode. Din exmand har ikke ret til at komme på ejendommen efter fraflytning, og du kan efter min opfattelse få en låsesmed til at skifte låsene. Vedrørende gælden vil du i det interne forhold imellem dig og din exmand kunne kræve, at han betaler gælden, hvis han har forringet jeres fælles formue betydeligt - det vil dog være vanskeligt at slippe for gælden ved banken. Dette forhold har flere facetter, end det er muligt at beskrive her, så jeg vil anbefale, at du kontakter en advokat, hvis det drejer sig om mange penge. Der er ikke økonomisk forske på at blive separeret eller skilt, men statsforvaltningen tager gebyr hver gang de behandler sagen, så du risikerer, at fremgangsmåden med forudgående separation koster dig 1900 kr. ekstra i gebyr. Jeg er dog enig I, at dette er rette fremgangsmåde i jeres tilfælde.

Marianne

Jeg blev skilt for 7år siden. Da jeg ikke stod som ejer af vores fælles hus.Var vi hos advokat og der blev lavet et Pantebrev på 500.000 kr. Som skulle udbetales ved salg/ fraflytning. Jeg har siden skilsmissen boet i huset som lejer med børnene. For et par år siden blev jeg opsagt havde en advokat på sagen pga. Uenigheder omkring Pantebrev om fraflytning. Jeg endte med at kunne blive boende så længe jeg havde lyst. Min eks har nu set sig sur på mig, fordi jeg ikke ønsker hans tilnærmelser gang på gang. ( ikke første gang det sker) han har bedt mig om at flytte hurtigst muligt og ønsker ikke jeg for indfriet mit Pantebrev. Da husets værdi er faldet med tiden og han ikke kan/ eller vil betale mig. Da jeg ikke har råd eller magter hans trusler mere, søger jeg efter en anden bolig hurtigst muligt. Men hvordan forholder jeg mig nu hvis jeg finder en bolig og vælger at stoppe indbetalingen til husleje. Jeg har brug for de penge til et indskud. Og ønsker bare at flytte hurtigst muligt. Desuden ved jeg jeg intet for fra bodelingen vedr. Pantebrevet. Samt han har truet med at flytte adresse til min adresse for at jeg mister mine ydelser. Har altid betalt husleje til tiden og vedligeholdt huset udvendigt og indvendigt for egen regning.. Jeg har ikke råd til advokat. Men kan han kræve jeg har en opsigelses, når han selv truer mig ud af huset ?

Signe Horstmann

Hej Marianne Det er meget vanskeligt for mig at besvare dine spørgsmål uden at kende det skriftlige aftalegrundlag herfor, da tidligere ægtefæller jo som udgangspunkt har aftalefrihed. Du er velkommen til at sende mig dokumenterne på sije@advodan.dk, og så vil jeg forsøge at give dig et svar.

Louisa

Hej Signe. Vores fælles hus er stadig til salg og ex bor heri. Vi har sammen nedsat min betaling hertil, så det nu kun andrager halvdelen af terminen. Nu tilbyder ex at overtage min andel (50/50 ejer vi), dog ved at 'låne' af mig,da han ikke har råd ellers og ikke kan låne af bank. Denne aftale ville gå på, at jeg slipper for månedlig betaling og at han afdrager med månedligt beløb til mig. Dette ville først kunne blive sat iværk når han kan udleje nogle værelser i huset. Denne lejeindtægt er jeg ikke en del af, da det er der jeg jo så vil overdrage min andel til ham. Hvordan ift rentefradrag og tinglysning samt aftale med ejendomsmægler, hvis vi indgår denne aftale? Mvh Louisa

Signe Horstmann

Hej Louisa Jeg forstår spørgsmålet således, at din exmand vil overtage huset inkl. restgæld, og at han vil afbetale din andel af friværdien til dig over en periode. I vil godt kunne lave en sådan aftale, og din fordel herved vil være, at du bliver frigjort for kreditforeningsgælden. Din exmand skal modsat godkendes af kreditforeningen til at overtage gælden. Hvis din exmand vil i denne situation få hele rentefradraget, da han jo betaler hele lånet. Hvis de penge han skylder dig forrentes vil du vil blive beskattet heraf. Selve overdragelsen koster 1660 i tinglysningsafgift, hvis i har været gift - hertil kommer gældsovertagelsesgebyr til banken. Hvis huset står til salg nu skal i sikre jer, at formidlingsaftalen er udløbet, da i ellers vil skulle betale mæglerens fulde salær, hvis ejendommen tages af markedet. Du bør sikre dig sikkerhed for de penge han skylder dig via et pantebrev i ejendommen. Jeg vil anbefale, at du får mere detaljeret rådgivning fra en advokat inden du laver en sådan aftale, så du har fuldt overblik over fordele og ulemper. Med venlig hilsen Signe Horstmann

Birgitte

Hej Min kæreste og hans ex gik fra hinanden for ca 6 år siden, i alt den tid har han boet i det hus de begge står på... Nu hvor jeg er flyttet ind i deres fælles hus, vil jeg høre om du synes det er en helt fair deal min kæreste er gået med til... Han betaler og har betalt alle udgifter på huset, så hun har på intet tidspunkt penge op af lommen til det ( skal lige sige at huset har været sat til salg en gang før og nu satte vi det til salg igen i januar, men indtil videre uden held, så vi føler os MEGET fanget i huset)... Hun får alle renterne på huset, og min kæreste får renterne på et fælles lån på 20.000 kr som hun så betaler... Skal lige siges at vi ikke betaler hende husleje da vi jo betaler alt hvad der har med huset og lånet til huset... Men har virkelig brug for at vide om det er en hel fair deal for os, får har en følelse af at han bliver snydt... Håber du kan svare :)

Signe Horstmann

Tak for dit spørgsmål. Hvis et par har været gift, og den ene bebor huset i salgsperioden efter en skilsmisse vil den pågældende som udgangspunkt skulle betale en passende husleje herfor - huslejen skal svare til, hvad huset kunne udlejes til tredjemand. Om den aftale i har lavet er rimelig eller ej afhænger derfor af, hvor store udgifter din kæreste har på huset og hvor meget huset ville kunne udlejes til, hvis der var en anden familie, der skulle leje det. Håber dette giver dig mulighed for at vurdere rimeligheden af aftalen - jeg kan desværre ikke komme med et mere klart svar, når jeg ikke kender udgifternes størrelse og lejeværdien af boligen.

Louisa

Hej Signe. Vores fælles hus er stadig til salg og ex bor heri. Vi har sammen nedsat min betaling hertil, så det nu kun andrager halvdelen af terminen. Nu tilbyder ex at overtage min andel (50/50 ejer vi), dog ved at 'låne' af mig,da han ikke har råd ellers og ikke kan låne af bank. Denne aftale ville gå på, at jeg slipoer for månedlig betaling og at han afdrager med månedligt beløb til mig. Dette ville først kunne blive sat iværk når han kan udleje nogle værelser i huset. Denne lejeindtægt er jeg ikke en del af, da det er der jeg jo så vil overdrage min andel til ham. Hvordan ift rentefradrag og tinglysning samt aftale med ejendomsmægler, hvis vi indgår denne aftale?

Signe Brodtkorb

Hej Emma, Tak for din besked. Når du ikke betaler noget til huset, er det svært at presse ham på andre måder end at indbringe sagen for skifteretten. Skifteretten vil kunne bodele jeres formuefællesskab, herunder tage stilling til, hvad der skal ske med ejendommen. Kan/vil han overtage den, eller skal den sættes til salg. Jeg vil derfor opfordre dig til at give ham en frist til at give dig besked om, om han vil overtage huset, og bede ham dokumentere, at banken vil bevillige gældsovertagelse - og ellers meddele ham at du indbringer sagen for skifteretten, hvis ikke han vil medvirke til at sætte ejendommen til salg. Mvh Signe Brodtkorb

Emma

Hej. Jeg blev skilt for 3 1/2 år siden, min eksmand blev boende i huset og vi aftalte at han så skulle arbejde på at købe mig ud. Nu er han gift på ny og hun har boet hos ham i huset i de sidste 2 år... Sagen er den at jeg stadig står på skødet, han har åbenbart ikke så travlt... Jeg betaler ikke noget til huset. Min tålmodighed er brugt op så jeg har brug for nogle råd til hvad jeg kan gøre. Han bliver ved med at love at der nok skal komme styr på det, men det har han bare sagt alt for længe nu....

Signe Brodtkorb

Hej Else, Det er korrekt, at som udgangspunkt kan der fastsættes en husleje, for din kærestes anvendelse af den andel af ejendommen som hans ex reelt betaler udgifterne for. Dvs. at huslejen for ejendommen vurderes og det er så ½ som hun kan kræve betalt. Man kan enten aftale at det skal modregnes løbende i de faste udgifter, hun står til at skulle betale, men kan evt. også gøre det hele op, den dag ejendommen bliver solgt. Som udgangspunkt vil husleje kunne beregnes for hele den periode, hvor din kæreste har haft rådigheden over ejendommen alene. Mvh Signe Brodtkorb

else

Tak for svaret. Du skriver "som udgangspunkt kan der fastsættes en husleje" og "som udgangspunkt for hele perioden"... Kan det være lovmæssigt korrekt, at han skal betale så langt tilbage, når det ikke har været på tale før nu, og altså heller ikke ved bodelingen? Da de helt sikkert ikke ville kunne blive enige om noget i denne sag, hvem beslutter så endeligt Hvad der nøjagtig skal ske/hvem betaler Hvad, og hvor meget?

Signe Brodtkorb

Du skriver, at der er bodelt, men i og med at ejendommen fortsat er fælles, er der ikke bodelt endeligt - uanset at indbo og andet måtte være delt. Ved en bodeling vil udgifter og husleje kunne tages med, medmindre der fx er omstændigheder der gør, at det må anses for klart aftalt at der ikke skal betales en husleje. Derfor skriver jeg "udgangspunktet". Hvis ikke parterne selv kan blive enige om bodelingen, herunder spørgsmålet om husleje, vil sagen kunne indbringes for skifteretten.

Else

hej min kæreste og hans ex. ejer i fællesskab det hus - som han og jeg bor i. Det er sat til salg. De deler alle de fælles udgifter til huset, og vi betaler alle forbrugsomkostninger m.v. Bodeling har fundet sted for længe siden. mit spørgsmål går på; hun er nu kommet i tanke om at min kæreste/vi skal betale yderlig husleje til hende, hver månede. Dette er vi dog ikke enige i, men kan til nød acceptere det. Hun mener at hun kan få med tilbagevirkende kraft, fra da de blev separeret, for snart to år siden. Kan det virkelig passe?? Eller er det kun fra nu og fremadrettet?

Søren

Hej Da jeg og min ekskone gik fra hinanden, blev hun boende i huset. Vi har 50% hver. Hun nægter at betale, så jeg betaler det hele for ellers går huset på tvangsaktion. Hun er ligeglad om hun kommer i RKI. Hun har stadigvæk 50% af fradraget. Huset er sat til salg. Hvad vil I anbefale? Mvh. Søren

Signe Brodtkorb

Hej Søren, Tak for din besked. Ja det er jo ikke en optimal situation for dig. Egentlig bør hun betale sin ½ af de faste udgifter, men hvis risikoen for tvangsauktion ikke virker på hende, er det svært. Det vil ikke være at foretrække med en tvangsauktion, så derfor skal I gøre hvad I kan for at ejendommen sælges på sædvanlig vis - som du også gør, ved at betale. Det du kan forsøge, er at lave en aftale med hende om, at det du afdrager skal komme dig til fordel, når gælden efter et salg skal gøres op og deles. Det kræver dog, at banken er indforstået med dette. Du kan også tage fat i banken og drøfte det med dem, da de jo også har en interesse i at ejendommen sælges normalt og ikke på tvangsauktion, kan de være villige til at lave en aftale med dig, for at få dig til at fortsætte med at betale. Mvh Signe Brodtkorb

Gro

hej. jeg er blevet skilt her i juni mdr og min mand vil gerne overtage huset, og det vil jeg rigtig gerne at han gør. vi er blevet enige om en salgspris på 2.1 mio( vi skylder 1.4 mio i huset )jeg er fraflyttet i maj og nu har han imidlertid fundet ud af at kredit foreningerne ikke vil låne ham til at han kan sidde i huset. kan vi begge stå som fællesejere og han så blot betaler udgifterne. er jeg så forpligtet til at skulle betale rentefradraget til ham? kan jeg på nogen måde indgå en aftale vedr det som han skylder mig( 350.000 kr) således at han er forpligtet til at udbetale dem løbende eller hvordan gør man i sådan en situation? jeg har ikke behov for beløbet nu men i det øjeblik han kan give mig 350.000 skal han jo kun hæfte for de 1.4 og der vil kreditforeningen nok være mere tilbøjelig til at kunne låne ham pengene... hvis jeg står som medejer af huset i 1-4 år kommer jeg så i klemme på nogen måde?

Signe Brodtkorb

Hej Gro, Det bedste for jer vil være, hvis I finder en holdbar løsning og ikke kun en mellemløsning. Dvs. enten overtager han ejendommen eller ejendommen sælges. I kan dog evt. aftale at I beholder ejendommen fælles i en kortere periode for at se om han så kan overtage - eller om ejendommen så kan sælges på bedre vis. Så længe han ikke kan få kreditgodkendelse, så kan ejendommen ikke overdrages, og han skal derfor så heller ikke betale dig nogen del af friværdien - for du ejer jo fortsat ejendommen på lige fod med ham. Han skal kun betale dig, hvis ejendommen faktisk overdrages til dig. Medmindre der er udsigt til at han vil få mulighed for at overtage ejendommen inden for en kortere periode, vil det måske være bedre at få ejendommen sat til salg nu, sådan at I gør mest muligt for at I begge kan komme videre. Så længe du ejer ½ ejendom og dermed hæfter for ½ lån begrænser det også dig i dine muligheder for evt. at købe anden ejendom. Hvis han bliver boende på ejendommen mens denne evt. står til salg må I aftale fordeling af udgifterne, og om der evt. skal betales en husleje fra ham, hvis du fortsat skal tage del i de faste udgifter. Jeg håber det er svar på dine spørgsmål, ellers er du velkommen til at kontakte mig direkte.

Gro

tusind tak Signe. ja det er nok det vi må. Kan man evt aftale at han køber ejendommen til en lavere pris altså ex 1,5 mio. udbetaler fri værdien( 100.000 - låneomkostninger etc ) til mig og så lave en form for dokument hvor han hæfter for at betale mig de restende penge som jeg ville have fået om huset var blevet sat til salg. jeg vil jo rigtig gerne at han bliver i huset og også at jeg får min andel af friværdien. er det en mulighed og hvilke muligheder ville jeg have for at kunne indrage mine penge hvis det var muligt?

Signe Brodtkorb

Hej Gro, Som jeg læser dit spørgsmål, så vil du reelt overdrage til ham for 1,5, men derudover have at han skal erkende at skylde dig noget mere. Dvs. at ejendommen faktisk bliver overdraget til mere. Jeg vil anbefale, at ejendommen bliver overdraget til én pris og det er så den, der gøres op efter. Det er også de faktiske omstændigheder, som banken skal kende, når de vurderer, om de vil kreditgodkende ham. En måde, han måske kan finansiere at kunne overtage kan - som du nævner - være at aftale en lavere pris. Det er jo også penge værd for dig at komme ud af det nu og ikke risikere flere år med ejendommen til salg, og det kan være det, der gør, at du kunne overveje at gå ned i pris eller acceptere, at de penge du skal modtage fra ham evt. bliver afdraget over en periode. Mvh Signe Brodtkorb

Heidi Petersen

Hej Jeg skal skilles efter 20 års ægteskab , vi har 3 børn på 18 - 16 - 10 år . vi bor i villa , salgspris ca 1.400.000 kr som priserne er nu . vores gæld er 2.000.000 kr . så det ser sort ud . min mand vil ikke sætte huset til salg før om 1 år , han håber hus priserne stiger. han mener vi bare kan blive i huset sammen . det vil jeg ikke, det er for psykisk hårdt , og jeg ønsker at sælge nu, og så må vi jo bare dele den gæld der kommer. det skal lige siges min mand er alkoholiker ( på 8 år) og jeg ved han har oprettet uden min viden , ret mange kort/kontoer rundt omkring , samlet gæld alt imellem 150.000 - 200.000 kr noget jeg lige har opdaget. .hvordan ser mine muligheder ud for at tvinge ham til at sælge. jeg er jo ikke i tvivl om at banken ikke vil lade ham overtage all gæld, så han som han ønsker kunne beholde huset. jeg har økonomisk ikke råd til at flytte i ny bolig med 3 børn så længe vi også har huset. ..HJÆLP det ser lidt håbløst ud. Heidi

Signe Jensen

Køre Heidi Jeg er gået ud fra, at ejendommen står I jeres begges navn. Når i har indsendt ansøgning om separation eller skilsmisse vil skifteretten kunne hjælpe jer med at dele boet, og i sidste ende via en bobehandler kunne sørge for at ejendommen bliver solgt. Processen henimod et salg kan godt være lang, men det kan være, at din mand accepterer, at det er løsningen, når sagen først kommer i retten. Du skal være opmærksom på, at det ikke er sikkert, at anken vil opdele den gæld, der kommer ud af et salg, og du risikerer derfor at hæfte solidarisk for gælden sammen med din tidligere ægtefælle igennem længere tid.

Michael

Hej Mit næste spørgsmål er: på skilsmisse datoen havde jeg 62.000kr stående på en opsparingskonto. Har min ex kone krav på halvdelen af de penge og er der nogen mulighed for at jeg kan sikre dem efter skilsmissen, således at de forbliver mine? Michael

Michael l

Hej Jeg er blevet skilt og min ex konen flytter i lejelejlighed, og jeg bliver boende i huset som vi ejer i fællesskab. Vi har aftalt at vi skal dele de udgifter som hører ejerboligen til (ejendomsskat, realkreditlån, pantebrev og husforsikring). Forbrug osv dækker jeg da jeg kommer til at bo i huset, og hun bor i en lejlighed. Hun kræver dog at jeg skal betale halvdelen af hendes husleje i den nye lejlighed, hvis hun skal betale halvdelen af de udgifter der hører ejerboligen til. Såfremt jeg ikke gør det, vil hun nægte at indbetale på realkreditlån og pantebrev. Skal jeg dække halvdelen af hendes nye husleje og hvad kan jeg gøre for at sikre mig hun fortsat betaler på fælles lån? På forhånd tak Michael

Signe Brodtkorb

Hej Michael, Din ex kone kan ikke kræve, at du skal betale nogen del af hendes nye husleje i lejligheden. Du hæfter ikke for nogen del af denne. Men, hun kan derimod kræve, at du betaler ½ af hvad huslejen måtte være for jeres fælles ejendom. Dette skyldes, at hun ejer (og betaler udgifterne på) sin andel, men at det er dig, der har rådigheden over den. I givet fald kan man bede en mægler vurdere, hvad lejen ville være. Du kan jo evt. overveje, om det vil være en fordel for dig at acceptere hendes forslag om betaling af ½ af huslejen i lejligheden, hvis du forventer, at den må være mindre end ½ af huslejen på ejendommen. Man kan aftale, hvad man vil. Alt hvad hver part har af aktiver og passiver på ophørsdagen skal indgå i beregningen af hver parts bodel. Din konto skal altså tages med her. Hvis du samlet set har plus på bundlinjen, skal denne værdi deles med hende - og tilsvarende den anden vej. Har du fx. minus på bundlinjen, skal du ikke dele nogen af dine aktiver med hende - heller ikke de 62.000 kr. på kontoen, men kan frit beholde dem. Mvh Signe Brodtkorb

Keld

Hej :) Min ex har boet i vores fælles hus i et par måneder inden det blev overtaget, mens jeg har boet et andet sted. Nu skal vi ha gjort budgettet op, er blevet ved med at betale ind i de 4 måneder. Betaler 2/3 dele af budgettet, har jeg ikke ret til at hun skal betale forbruget - varme,vand el osv, da hun også har søgt om børnepenge i de måneder? Mvh keld

Signe Brodtkorb

Hej Keld, tak for din mail, som jeg besvarer, da min kollega Signe Jensen er på ferie. Den der bor alene i ejendommen skal selv betale forbruget i den periode. Du er derfor berettiget til at kræve, at din exkone betaler el, vand, varme, indboforsikring osv. for denne periode. Det har ikke noget at gøre med om der er søgt børnebidrag eller ej. Det er de faste udgifter som kreditforening, evt. bankgæld, ejendomsskat og brandforsikring, som I hver især hæfter for halvdelen af, som du skal betale din andel af. Gør du det, har du omvendt principielt ret til at din exkone refunderer dig svarende til ½ af hvad husleje på en ejendom som jeres ville være. Jeg håber, det var svar på dit spørgsmål / mvh Signe Brodtkorb

Lars Bakke Olsen

Hej! Min kæreste, og hendes daværende mand, ejede i fællesskab et hus, som han fraflyttede da de blev enige om at skilles. Jeg flyttede ind på x-tidspunkt, og aftalte med ham at jeg overførte 1/2 af terminen til ham, da jeg jo nu boede der permanent. Han betalte så 1/2 af terminen. Min kæreste betalte den anden 1/2. De stod begge som ejere, og fik hver 1/2 af rentefradraget. Vi har sidenhen opdaget, at min kæreste har betalt hele ejendomsskatten. Er dette korrekt, eller skal han også betale ejendomsskat? Han har jo også fået 1/2 af rentefradraget... Vh. Lars

Signe Jensen

Hej Lars Tak for din mail. Jeg går ud fra, at det er grundskylden til kommunen, som din kæreste har betalt det hele af? Det afhænger af parternes aftale, hvem der skal betale hvad, og kun hvis der ikke er lavet nogen aftale vil man falde tilbage på, at ejendomsskatten skal deles lige imellem ejerne.

Lars

Tak for svaret:-)

Niels Jørgen Hermansen

Men hvis der ikke er lavet nogen aftale og de skal betale halvdelen hver. Kan den fraflyttede så slippe for skatten, da vedkommende ikke bor i huset. Elller kommer de så til at hæfte solidarisk alligevel for skatten, selvom det kun er den ene halvpart (50% ejer) som bor i huset?

Niels Jørgen Hermansen

Altså grundskylden eller det der i gamle dage hed lejeværdi af egen bolig.

Signe Horstmann

Tak for dit spørgsmål. Hvis det drejer sig om ejendomsskatten vil den som bor der fortsat skulle betale for sin ejerandel. Den der fraflytter vil som udgangspunkt skulle betale sin andel indtil der er sket bodeling - herefter vil han skulle betale skat af markedslejen. Du kan læse mere om dette emne på www.skat.dk under emnet bolig.

Preben

Jeg er fraflyttes væres fælles hus og det er sat tilsalg. Jeg vil gerne ha sat huset ned i pris da der ikke sker noget overhoved men det nægter min eks som stadig bor i huset. Er der intet jeg kan gøre for at få hende med til at sætte den ned? Og kan jeg få husleje af hende når hun nu ikke er villig til at prøve at gøre noget for at huset sælges? Mvh. Preben

signe jensen

Hej Preben Hvis i ikke kan blive enige om udbudsprisen kan du få skifterettens hjælp til at få prisen sat ned. Du vil i nogle situationer kunne kræve, at din ekskone betaler en passende husleje for at bo i huset.

Jimmy Thomsen

I nogle situationer?? Hvad er det for nogle situationer? Mvh Jimmy

Signe Horstmann

Hej Jimmy tak for dit spørgsmål. Hvis et par har været gift, og den ene benytter en ejendom, der er fælleseje i perioden fra separationen og indtil endelig bodeling vil den der benytter huset, som udgp. skulle betale en passende husleje til fællesboet.

Jimmy Schjødt-Thomsen

Vi er skilt, ikke separeret. Der er fælleseje, jeg er flyttet fra huset, og der er ikke lavet officiel bodeling?

Signe Horstmann

Hej Jimmy Tak for din mail. Hvis din ekskone og dig betaler halvdelen af udgifterne hver vil der ofte være grundlag for, at fastsætte en husleje. Huslejen medregnes i den endelige boopgørelse. Hvis din ekskone betaler alle udgifter på huset vil det ofte gå lige op med en eventuel husleje.

Jimmy Schjødt-Thomsen

Hvad vil det sige, at det bliver medregnet i den endelige boopgørelse?

Signe Worsøe Horstmann

Hej Jimmy At huslejen skal indregnes betyder i praksis, at din ekskone skal betale dig halvdelen af den passende husleje for huset, hvis I har et solvent bo. Du er meget velkommen til at ringe til mig på 76961834 for en nærmere forklaring.

Karina Nielsen

Jeg er fraflyttet vores fælles hus i januar 2012 og har aftalt med min ex mand at han får mit rentefradrag da jeg ikke betaler noget til huset men nu har jeg så læst at han egentlig kun har ret til hans halvdel, selvom han har alle udgifter vedr huset. jeg betaler også ejendomsværdi skat af et hus jeg ikke bor i og har læst at jeg ikke skal betale det når jeg ikke har mulighed for at benytte huset er det korrekt ? Mvh karina

Signe Jensen

Tak for din mail. Hvis I har indgået en aftale om, at din eksmand om at han skal have dit rentefradrag er du efter min opfattelse bundet af den aftale. I vil ikke kunne ændre rentefradraget i årsopgørelsen, men du vil kunne refundere din eksmand et beløb svarende til rentefradragets værdi

Lis Fjordside

Hej! Jeg blev separeret nov 2012, og fraflyttede min eks mand og mit hus 14 dage efter. Han valgte at blive boende i huset. Har siden da indbetalt mine renteindtægter til ham, som jeg har pga huset hver måned, fordi banken sagde det var det jeg skulle. Kan det være rigtigt at jeg skal indbetale mine rente indtægter til ham? Han har valgt at sætte vores hus til salg til en pris vi var enige om, men har sidenhen sat prisen ned med 50.000 kr uden at henvende sig til mig og få min accept på dette. Hvordan står jeg juridisk ift alt dette? Og ift den evt gæld der kommer, når vi begge står som ejere, men når han har valgt at sætte prisen ned uden min accept. Har også hørt at jeg kan opkræve husleje af ham, da han er bosiddende på min adresse (vores hus, selvom jeg er fraflyttet), er dette rigtigt?

signe jensen

Kære Lis Tak for din mail. Jeg er lidt i tvivl om, hvad du mener med, at du overfører dine renteindtægter til din eksmand - er det værdien af dit rentefradrag, eller de indtægter du har fra indestående på en konto i banken ? Vedrørende nedsættelsen af værdien er det noget I skal være enige om, og ejendommen vil ikke kunne sælges til den lavere pris, da et salg kræver, at du underskriver købsaftalen. Hvis ejendommen ikke kan sælges til den pris den er udbudt til vil din mand dog kunne få skifterettens hjælp til at gennemtrumfe en nedsættelse af prisen, hvis det er nødvendigt for at få ejendommen solgt, og jeg vil derfor foreslå, at du tager en drøftelse med din eksmand og mægleren, så I kan få fastsat en realistisk pris. Vedrørende husleje vil du i nogle tilfælde kunne gøre krav på, at din eksmand betaler en passende husleje - altså i praksis afholder en større del af omkostningerne ved huset end dig. Jeg kan dog ikke ud fra de foreliggende oplysninger sige, om det gør sig gældende i jeres sag.

Chris D.

Hej Tak for en god artikel, er det korrekt forstået, at efter endt separation/skilsmisse, hvor den ene part bliver boende i huset, og afholder alle udgifter i denne forbindelse, stadig kun har ret til 50% af rentefradraget, da den anden part stadig står som medstifter af lånet?

Signe

Tak for din mail. Det er korrekt forstået.

Jan

Jeg forstår ikke helt jeres kommentar om, at hvis man bliver boende i et hus der fortsat er fælleseje efter en skilsmisse, og hvis den der bliver boende betaler hele ydelsen til kreditforeningen, så kun skulle have ret til 50% af rentefradraget? Eller er der noget jeg har misforstået. Min kæreste blev skilt for lidt over 4 år siden, der blev ikke foretaget en formel bodeling, de aftalte selv hvordan og hvorledes der skulle deles. En del af aftalen gik på, at hun blev boende i huset, betalte fuldt ud til kreditforeningen og selvfølgelig diverse forbrugsafgifter, mens han betalte halvdelen af ejendomsskatterne og husforsikringen, og at hun så skulle have det fulde rentefradrag. Derfor er der heller ingen aftale om betaling af nogen form for husleje, for hendes råderet over den halvdel af huset der fortsat tilhører ham. Aftalen om fordelingen af udgifterne er alene mundtlig, mens aftalen om rentefradraget er skriftlig... Det krævede SKAT nemlig for at ville godkende, at hun fik hele rentefradraget. Siden har hun hvert år, i forbindelse med såvel forskudsskema som årsopgørelse, ændret sit fradrag fra det automatiske 50% rentefradrag til det fulde rentefradrag, og det er uden yderligere kommentarer blevet fuldt ud accepteret af SKAT. Han taler ind i mellem om at de skal sælge huset, så han ikke skal betale halv ejendomsskat og husforsikring, men iflg. 2 ejendomsmæglere der vurderede huset sidste år, må de regne med et tab på minimum 100.000 kr., nok også mere, hvis de overhovedet kan få det solgt. Kan han tvinge hende til at sælge? Og hvis han kan, vil hun så få mulighed for at overtage huset og den fulde gæld, hvis det ellers bliver accepteret af bank og/eller kreditforening, forud for et tvangssalg?

Jan

Hov, undskyld, min ovenstående kommentar/spørgsmål skulle have været et selvstændigt indlæg, ikke en kommentar til et tidligere indlæg... Beklager

Signe Brodtkorb

Hej Jan, Det er rigtigt, at parterne efter skilsmisse ikke frit kan aftale fordelingen af renteudgifterne, selvom den ene part evt. betaler hele afdraget på lånet. En undtagelse er, hvis der foreligger en endelig aftale om, hvem der skal udtage ejendommen osv. Men vi ser nogle gange at Skat i praksis accepterer en aftale, selvom den måske ikke helt opfylder betingelserne. Det er formenligt det, der er tilfældet for din kæreste, eller også er aftalen formuleret, så Skat har fået opfattelsen af, at det er meningen, hun skal overtage ejendommen. Så længe Skat accepterer det, er det jo fint for parterne. Hvis manden kræver at komme ud af ejendommen, vil hun få mulighed for at udtage den til vurderingsprisen på det tidspunkt eller til restgælden, alt efter hvad der kan aftales. Har hun ikke økonomisk mulighed for at overtage ejendommen, må den sættes til salg. Kan de ikke blive enige om dette, kan sagen indbringes for skifteretten. Mvh Signe Brodtkorb

Louisa

Ifm skilsmisse er min eksmand blevet bosiddende i huset. Jeg indbetaler troligt til termin (og udover) hver måned. Huset er til salg og muligheden for evt overtagelse af ham er tilstede. Men...han mener eksempelvis,at skorstensfejer og alarm samt licens og husforsikring er fællesudgifter og jeg derfor også skal hæfte for det. Jeg kan godtage tilstandsrapport ift hussalg og muligvis også ejendomsskatter (men mener,at disse er forudbetalt?),men kan det andet have sin rigtighed? Jeg fraflyttede fysisk i september og officielt via Folkeregisteret midt december og jeg ved nu, at der er indflyttet ny pr midt marts. Jeg vil også vide om jeg der har nogle udgifter, som jeg ikke nødvendigvis skal vedblive at betale? Vi ejer huset 50/50.

Signe Jensen

Hej Louisa Når i ejer huset i fællesskab hæfter i som udgangspunkt også udadtil for alle faste udgifter - dvs. lån, brandforsikring m.v. De udgifter, der reelt er forbrug, og som derfor ikke ville skulle betales, hvis huset stod tomt - dvs. eksempelvis licens, vand, el og varme m.v. vil skulle betales af den, der bor i huset, og du vil kunne afmelde dig selv direkte overfor forsyningsværkerne for fremtiden. Herudover er det i praksis således, at den, der bor i huset i salgsperioden kan blive pålagt at betale en passende husleje herfor, og dermed reelt vil komme til at bære en større andel af de faste udgifter end 50%. jeg synes du skal prøve at drøfte udgiftsfordelingen med din eksmand på ny - og hvis han ikke vil acceptere ændringer kan du eventuelt få hjælp fra en advokat.

Louisa

Hej Signe. Tak for svar. Hvordan ift,at en ny person er indflyttet (uden mit tilsagn og uden,at jeg blev informeret)? Skal den person betragtes som lejer? Og ja,vedkommende er ny kæreste og jeg har sådan set ikke tænkt mig at gøre indsigelse, men vil vide om det eksempelvis har nogen indflydelse på det økonomiske os imellem og evt ift fællesudgifterne? Mvh Louisa

Signe Jensen

Hej Louisa Det har efter min opfattelse ikke indflydelse på den økonomiske situation, hvis der flytter en ny kæreste ind. Dog afhængigt af, hvordan I har indrettet jer i forhold til fordeling af udgifterne.

Lotte

Hej Signe Er skilt i maj 2011 & bor i vores fælles hus. Min ex mand flyttede til egen lejligh i marts 2010.hvor han lovede at henvende sig til en advokat mht hjælp af opdeling/salg af huset. Efter 1/2 år var der intet sket, da jeg henvendte mig til ham. Han har hele tiden sagt, at vi kunne ordne det selv men nu er sagen endt hos advokat. Vi står begge som ejer af huset & betaler begge 1/2 termin, ejendomsskat, husforsikring & vejlaug. Havde aftale om at 1.& 2.sal skulle sælges fra & jeg blive boende i stueetagen & kælderen. Min ex skulle så have det beløb som de øverste etager blev solgt for. Hvad han har bekræftet igennem sin advokat. Haft ejendomsmægler ude & vuderer huset...vudering på hele huset & vudering på 1.& 2.sal Min ex har ikke på noget tidspunkt været behjælpelig mht at få huset sat til sat til salg/opdelt, da han mener jeg må ordne det selv, da det er mig der vil blive boende..!Dette er også hans advokats mening. Huset skal opdeles før et salg er muligt, Har været i forbindelse med Teknik & miljøforvaltningen(sagen har kørt fra 31.okt 12) Fik endelig tilladelse her i maj 2013. De øverste etager kan sættes til salg, når brandsikring for ejendommen er udført. Nu er sagen gået til bobehandler & nu forlanger min ex hele huset solgt.I brev fra hans advokat,stod at aftalen kunne genforhandles efter 6 mdr hvis huset ikke var solgt, men det er jo helt urealistisk at få noget solgt på 6 mdr.Desuden har det taget 7 mdr at få tilladelse til opdeling. Nu forlanger hans advokat også at jeg skal betale husleje for den tid jeg har boet i huset til min ex. Jeg betaler for forbrug. Da jeg ikke kan lade de 2 øverste etager stå uden varme i fyringsperioden, må jeg opvarme hele huset, det er en udgift på over 21.000 om året. Der er også elmåler på hver etage som jeg må betale afgift for. Havde ellers fået alt i orden & manglede kun at få huset til salg. Er det korrekt at behandle sagen på den måde?Er ved at kører død i denne sag & håber på vi kan blive enige om den løsning/aftale vi havde fra start så jeg kan få noget ro omkring min person.Orker simpelthen ikke mere På det personlige plan har jeg i den tid det er stået på måtte skifte job 2 x pga økonomi.& været en del syg selv pga min situation Har en søn med en psyk. diagnose, som fik tilbagefald pga skilsmissen blev indlagt & mistede sin lærerplads.Han har haft brug for hjælp/støtte til at komme videre. Min søster blev alvorligt syg i dec.2012 og jeg har efter hendes ønske taget mig af hendes pers.pleje osv samtidig med at passe mit job.Hun døde i april 2013.Det har været en hård tid at komme igennem for mig, så derfor har mine prioteter ligget andre steder end lige omkring huset. Sidst i april 2013 kom så den næste udfordring fra min ex;s advokat, at sagen overgik til skifteretten, da der ikke var sket noget i sagen & nu ligger sagen som sagt hos en bobehandler. Det skal siges at min ex;s advokaten ikke har henvendt sig til mig for at spørge hvorledes det gik, men sendte brev om at sagen gik i skifteretten. Har ikke selv haft tid/energi til at henvende mig, men havde håbet at jeg fik ordnet den sidste del uden forhindringer. Håber at kunne få nogle svar, for jeg er frustreret. Tak for hjælpen. Lotte

Signe Jensen

Hej Lotte tak for din mail. Det afgørende i denne sag er, om I har lavet en bindende aftale, og hvad indholdet af denne præcis er. Jeg har svært ved at vurdere dette, når jeg ikke har set de breve din eksmands advokat har skrevet, men jeg vil meget gerne se videre på sagen, hvis du vil have det. Du kan kontakte mig på 76100088 eller på sije@advodan.dk.

Benjamin Rasmussen

Min kone og jeg er ved at gå fra hinanden, men vi kan ikke sælge vores hus, og har ikke råd til at sætte prisen ned, da vi købte i 2007 til en høj pris. Nu overvejer vi at en af os flytter ud og en bliver boende i huset til det bliver solgt. Vi vil så stadig begge to stå som ejere og deles om udgifter til hus og den nye lejlighed så vi kommer til få lige store udgifter. Hvad vil der ske med vores rentefradrag hvis vi gør det? På forhånd tak, Benjamin

Signe Jensen

Hej Benjamin Tak for dit spørgsmål. Hvis I fortsat hæfter fælles for gælden på huset, vil I få fradrag for halvdelen af renteudgifterne hver. /Signe Jensen