PrivatErhvervOm Advodan
Jylland
Sjælland
Bornholm

Ny dom åbner op for erstatning efter sportsskade

Er du kommet slemt til skade på løbeturen eller ved en anden form for motion, har du nu mulighed for at få skaden erstattet igennem din ulykkesforsikring. Det fastslår ny dom fra Højesteret.

En kvindelig motionsløber fra Nordjylland fik i september 2017 Højesterets ord for, at hun har krav på en kvart million i erstatning for en alvorlige knæskade, som hun pådrog sig under en løbetur i Italien tilbage i 2013.

”Der er tale om en principiel dom, som kan bane vejen for andre, der har fået lignende sportsskader”, vurderer advokat Louise Brandt Rosenkilde fra Advodan Thisted.

Hun råder derfor til, at du får din sag vurderet igen, hvis du tidligere er kommet alvorligt til skade i forbindelse med sport og har fået din erstatningssag afvist af dit forsikringsselskab. Du skal dog være opmærksom på, at der er en forældelsesfrist på tre år, så hvis din skade er afvist før september 2014, har du ikke mulighed for at få den genvurderet.

 

Ulykke var ”pludselig hændelse”

I den konkrete sag gav Højesteret motionsløberen medhold i, at der var tale om et ulykkestilfælde, da hun fik en alvorlig knæskade under en løbetur.

Løberen forklarede, at skaden opstod efter cirka 10 minutters løb, hvor hun pludselig fik stærke smerter i sit højre knæ. Smerterne opstod ikke, fordi der var sket noget uventet eller usædvanlig på løbeturen.

Forsikringsselskaberne definerer netop et ulykkestilfælde som en pludselig hændelse, der forårsager personskade – og det var netop det, som Højesteret vurderede, var sket under den aktuelle løbetur. Derfor var løberen berettiget til erstatning.

 

Anmeld din sportsskade til din forsikring

Ifølge Louise Brandt Rosenkilde åbner dommen fra Højesteret op for, at flere kan få erstatning for skader, som opstår i forbindelse med motionsløb eller andre sportsaktiviteter.

Hvis du får en sportsskade, er det en god idé at anmelde skaden til din ulykkesforsikring, også selvom du ikke opfatter det som en decideret ulykke.

Det er også en god idé, at du opsøger din læge eller en skadestue inden for 72 timer, hvis du får en sportsskade. Det er vigtigt, at skaden er dokumenteret i din journal kort efter, det er sket, da det kan have betydning i en erstatningssag.

Vil du vide mere?

99 kommentar

0 / 700 tegn

Lars L

Hej Louise. For 1 år siden sprang jeg mit forreste korsbånd og en flækket menisk og en anden mindre menisk skade. Skaden blev dengang godkendt af forsikringen som en pludselig skade. Jeg er efterfølgende blevet opereret og fået nyt korsbånd. Som har frembringer nogle nye eftersmerter i underbenet. Men hvordan er det med % erstatningen. Er det noget man pga de skader er garanteret eller er det stadig en vurdering fra forsikringen når man kommer dertil.

Louise Brandt Rosenkilde

Hej Lars, Hvorvidt du er berettiget til erstatning fra din forsikring afhænger af, om der pga. skaden kan konstateres varige følger/gener. I så fald kan du se i méntabellen, hvad dine varige følger berettiger til i méngrad. Du kan finde méntabellen her: https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2017/9086#id93d9f2cc-6f38-4467-a6d3-cdbea779997b Venlig hilsen

Kristine

Hej. Jeg kom i febr. 2023 til skade på ski, hvor jeg fik et delvist overrevet korsbånd. Jeg har været igennem 3 genoptræningsforløb og har fået lavet en synokvektomi. Jeg har lige været til speciallægeundersøgelse på foranledning af forsikringen. Han har vurderet skuffeløshed 4/6, 10 graders bevægeindskrænkning, strækkedefekt -5, halten, ømhed, nedsat styrke, ikke sidde på hug, ubehag ned af trapper og bakke, stoler ikke på knæet, knæsvigt 2-3 gange om ugen m.m. Fysioterapeut og læge på sygehus har vurderet muskelatrofi og nedsat evne til at aktivere min lårmuskel, speciallægen har dog ikke målt muskelsvind ved undersøgelsen. Får det nogen betydning ift. en evt. vurdering af mengrad?

Louise Brandt Rosenkilde

Hej Kristine, Det kan godt få en betydning, at det ikke fremgår af speciallægeerklæringen, da muskelsvind er en af betingelserne for at få et varigt mén efter en korsbåndsskade. Men i så fald er det jo godt, at der er konstateret muskelsvind af egen læge og fysioterapeuten. Derudover har du fået konstateret bevægeindskrænkning og skuffeløshed og du opfylder dermed betingelserne for et varigt mén på mellem 5-15 %. Det fremgår nemlig af méntabellen at der skal være muskelsvind og/eller bevægeindskrænkning for at det udløser et varigt mén. Tag endelig fat i mig, når du har modtaget afgørelsen, hvis du har brug for det. Venlig hilsen

Jakob

Hej, Min kæreste skal til mengrads vurdering på torsdag i forbindelse med hendes korsbåndsoperation for 1 år + siden. Vi har dog begge en frygt for, at selskabet forsøger af få % så langt ned som muligt, så de undgår at udbetale. Hun får erstatning fra 8%, da hendes selskab har været så dumme ikke at sætte den på 5% og hun vidste desværre ikke bedre dengang. Det skal selvfølgelig heller ikke handle udelukkende om penge, men det har været til stor gene for hende og påvirker hendes dagligdag som pædagog (alt afhængig af arbejdsopgaverne). Men det betyder også vi ikke kan lave aktive ting sammen længere og lignende, så hvad kan man forvente?

Louise Brandt Rosenkilde

Hej Jakob, Efter méntabellen, som I kan finde her: https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2017/9086#id93d9f2cc-6f38-4467-a6d3-cdbea779997b , giver en korsbåndsskade et varigt mén på mellem 5-25 %, alt afhængig af hvilke varige følger der er efter skaden. Såfremt der ikke er varige følger, vil méngraden blive fastsat til mindre end 5 %. Venlig hilsen

Jytte

Hej. Jeg er 64 år gl. blev for 50år siden opereret for miniskskade. Har aldrig haft problemer herefter. Den 1/3 -24 falder jeg og slår knæet voldsomt på beton trappe kant. Knæet hæver voldsomt op og jeg får en blodansamling på ca 5x5 cm Knæet er fortsat hævet og blåt. Er blevet Mr-scannet. Knæop. for 50år siden har givet mig voldsom slide gigt men korsbåndet var også revet over. Lægen kunne se at det ikke var sket lige nu, men om det var sket for 3-6-12 md siden kunne han ikke sige. Der er stadig væske og hævelser i knæet. Når jeg ikke har haft probl. med knæet i 50år, kan forsikringen så påstå det skyldes slid gigt eller tidl.skade?

Louise Brandt Rosenkilde

Hej Jytte, Ja, det kan forsikringen godt påstå, hvis det er den tidligere skade eller slidgigt som er skyld i dine nuværende gener fra knæet og ikke selve faldulykken. Hvis der derimod er tilkommet nye varige gener, kan du få erstatning for disse – i den erstatning vil man foretage fradrag for den konstaterede slidgigt og den tidligere skade. Venlig hilsen

Lene

Hej Louise Jeg har pådraget mig en menisk skade , hvorpå jeg har fået fortaget en operation . Jeg har efterfølgende haft konstante smerter , og blevet MR scannet . Den viser jeg har fået slidgigt i knæet . Jeg har lige været hos speciallæge og fået udfyldt en funktionstest , som forsikringen har forlangt. Der glemte jeg at sige til lægen, at jeg har fået slidgigt i knæet. Er det noget jeg skal kontakte mit forsikringsselskab og gøre dem opmærksom på, eller har de selv en læge som gennemgår min journal , når de har modtage funktionstesten Venlig hilsen Lene

Henriette

Hejsa. Jeg har pådraget mig en gennemgående læsion af korsbånd og medial menisk skade i ve. knæ. Netop været til us. hos speciallæge. Der er muskelsvind på 2 cm på ve. lårmuskel (sammenlignet med hø.). Er dette svarende til let eller moderat muskelsvind? Der findes ikke sideløshed, men tydelig skuffeløshed med 6 mm forskel fra hø. knæ. Lachmans løshed grad II-III. Ubehag ved Pivot shift test. Knæsvigt på ujævn og glat underlag samt ved af- op påstigning på cykel og ved retningsskift. Knæet ekser og overstrækkes bagud. Turvise smerter ved fysisk aktivitet. Kronisk instabilitet i ve. knæled. Hvad kan mén-graden mon vurderes til? Tak for en fin service. MVH Henriette

Oliver

Hej Louise, Jeg fik i 2022 overevet korsbånd, samt to rifter på menisk som senere er blevet opreret. Sagen er den at min ulykkesforsikring først dækker fra mengrad 8%. Forsikringen vurderede i første omgang mengraden til 5%, hvorefter jeg klagede, men de har valgt at fastholde den. Jeg er blevet informeret om hvis jeg ikke er enig i afgørelsen, skal jeg fremlægge nye oplysninger eller forhold som jeg mener kan ændre sagen. Spørgsmålet er så om hvorvidt der er nogle uafhæinge fagpersoner, der vil gå ind og give deres vurdering på mengraden? Som man ville kunne fremlægge forsikringsselskabet eller hvilke andre muligheder er der?

Louise Brandt Rosenkilde

: Hej Oliver, Hvis man ikke er enig med forsikringsselskabet, kan man vælge at forelægge sagen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), som mod betaling af et gebyr, kan komme med en vejledende udtalelse om din méngrad efter ulykken. Nogle gange er forsikringsselskaberne indstillede på at betale gebyret, men andre gange må man selv betale gebyret til AES. Hvis AES herefter sætter méngraden højere end forsikringsselskabet, er der praksis for at forsikringen dækker gebyret. Jeg går ud fra, at du har forsøgt at argumentere for en højere méngrad med udgangspunkt i det lægelige materiale i sagen sammenholdt med méntabellen? Ellers er det et godt sted at starte. Venlig hilsen

Morten

Hej. Jeg rev min knæskalssene over midt dec. 23. Blev indlagt og opereret morgenen efter. 9 uger med DonJoy og fik sat en internal brace ind i knæet. (Sikkerheds kabel så benet ikke kan bøje mere end 85 grader.) Den er lige blevet opereret ud igen efter 6 mdr. Jeg følger genoptrænings programmet men har tabt meget muskel i benet. Har fritidsulykkeforsikring og dette er også meldt til dem. Kan man sige noget om, hvordan man er stillet her.? Pft.

Louise Brandt Rosenkilde

Hej Morten, Jeg går ud fra at skaden skete ved en ulykke/en pludselig hændelse. Når du er færdig med genoptræning og der er gået mindst 1 år fra ulykkesdatoen, vil dit forsikringsselskab undersøge om du har fået varige skader/mén som følge af ulykken og derefter fastsatte din méngrad. De fastsætter méngraden efter AES’ méntabel, som du kan se her: https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2017/9086#id93d9f2cc-6f38-4467-a6d3-cdbea779997b Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du ønsker assistance i sagen eller ønsker rådgivning, når du har modtaget forsikringsselskabets afgørelse. Venlig hilsen

Christina

Hej. Mind mand snublede da han var ude og gå, faldt og brækkede sin knæskal. Vores forsikring anerkendte skaden og de har nu efter 2 år behandlet sagen færdig og har givet ham 8% i mengrad men de trækker 3% fra pga. at han har slidgigt i sine knæ. Så erstatning er på 5% Kan de gøre det da de jo var en pludselig skade?

Jette

Hej. Jeg har sprunget mit korsbånd under genoptræning efter knæoperation pga. beskadiget menisk. Samme dag som skaden sker er jeg til behandling ved min fysioterapeut, hvor jeg klager over smerter ned foran knæet (det står noteret i min journal). Jeg tager til lægen efter noget tid da min smerter ikke bliver bedre. Ved en scanning ca. 4 måneder efter bliver det konstateret at mit korsbånd er sprunget. Min ulykkesforsikring afviser min anmeldelse men den begrundelse at det ikke er nævnt i mine journal, at jeg har være udsat for en skade. Tænker du der er mere at gøre i denne sag? Mvh.

Rikke

Hej, jeg har i sept. 2021 i en håndboldkamp faldet direkte ned på gulvet på venstre hofte. Har pådraget mig en kuntusionsskade på nerverve i ben - intet rykket over. Fået diagnose komplekst smertesyndrom - non malign. Denne skade skal jeg leve med resten af livet. Spørgsmål er: kan ikke finde noget lignende på méngrad tabel Hvordan udregner man så? Tak for din tid

Mads

26.08.21 Var jeg ved at sætte planter i et højbed, da jeg blev ramt af massive smerter i højre knæ og ikke kunne komme op eller ned. Jeg var efterfølgende sygemeldt i knap 4 mdr, og blev opereret i november 2021. Her opdagede man at min menisk var trevlet og ødelagt, og at trevlerne kom i klemme mellem andre ligamenter. Forsikringsselskabet afviste sagen, da der ikke var foregået nogen pludselig hændelse. Er der noget at komme efter? Vh Mads

Louise Brandt Rosenkilde

Hej Mads, Hvis der ikke er sket en pludselig hændelse, som har været egnet til at forårsage en meniskskade, er der ikke forsikringsdækning. Hvis en person med et normalt knæ, ikke ville være blevet skadet af den handling du udøvede, er der således ikke dækning. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis vi skal drøfte din sag, da jeg ikke ud fra din besked kan se, om du lavede noget bestemt med knæet da smerterne opstod. Venlig hilsen

Sofia

Hej, da jeg har begge fødder på gulvet og rejser mig op fra stolen, forsvinder styrken i mit ene ben så jeg falder sammen.. i det jeg falder, får jeg et voldsomt smæld i knæet og det låser sig. Jeg går nu og afventer svar fra MR scanning - men er blevet forbedret på, at der er tale om en meniskskade. Jeg har få gange indenfor det sidste år oplevet knæet låse, men kunne hurtigt strække det ud igen. Enkelte gange i barndommen er det også sket, men har aldrig haft problemer med mine knæ før. Hvis det et en meniskskade vil de skulle operere mig. Kan jeg afvises ift erstatning fordi jeg ikke har haft en pludselig ulykke: fx et styrt under løb og fordi mit knæ før har haft en “mild” låsning?

Louise Brandt Rosenkilde

Hej Sofia, Et fald kan også være en pludselig hændelse, hvis det er selve faldet som udløser skaden. Hvis det derimod er forudbestående forhold, som udløser skaden, så er det sværere at opnå erstatning. Jeg vil derfor anbefale dig at anmelde faldskaden til dit forsikringsselskab. Du er velkommen til at kontakte mig igen, når du har fået en afgørelse. Venlig hilsen

Jacob

Hej Louise Min søn fik i 2023 erstatning for et overrevet korsbånd og mengrad på 5%. Efter et års hård genoptræning har han desværre revet det over én gang til og må som følge heraf formentligt stoppe med sport og bliver generelt begrænset i sine udfoldelsesmuligheder fremad. Han startede ikke for tidligt og optrådte ikke uforsigtigt. Kan man opnå erstatning igen, hvis méngraden nu overstiger 5%? Mvh Jacob

Kirsten

Hej Louise I slutningen af sep.22 brækkede jeg albuen. Armen kom i slynge og da slyngen kom af, fik jeg umiddelbart efter smerter i skulderen. Jeg holder armen i ro. I jan.23 er jeg ude og gå tur med hunden. Pludselig løber hunden linen ud og jeg får et ryk i min arm. Det gør djævelsk ondt og det viser sig, at min biceps sene er sprunget. Den kan ikke opereres. Iflg. ortopæd x 2 samt fys er biceps højst sandsynligt kommet til skade og svækket i f.m. faldulykken. Jeg anbefales at anmelde skulderen til forsikringen, men de anerkender ikke skaden, da jeg ikke i f.m. faldulykken i sept. 22 har nævnt min skulder. Har du et godt råd til mit næste skridt? Er det en klage eller ...? Tak.

Louise Brandt Rosenkilde

Hej Kirsten, Det er nok svært at få genoptaget den tidligere skade, hvis du ikke har nævnt noget om skuldersmerter i den forbindelse? Jeg ville dog anmelde ulykken i januar 2023 (den nye skade) som en ny skade og samtidig bede forsikringsselskabet om at genoptage den tidligere skade, hvis der findes holde punkter i din journal for, at der opstod skade på din skulder dengang. Du er velkommen til at ringe til mig for en drøftelse af din sag. Venlig hilsen

Hanne

Hej Louise Jeg brækkede min ankel i 2015 og fik indopereret en plade og 6 skruer. Jeg meldte det til forsikringen. Jeg har ikke mén. Nu har jeg netop hørt at man kan få noget der hedder strakserstatning hvilket jeg ikke vidste dengang. Kan man få den nu ved at sende dokumentation ind til forsikringsselskabet?

Louise Brandt Rosenkilde

Hej Hanne, Om du har/havde krav på en strakserstatning i forbindelse med bruddet i din ankel, afhænger af dine forsikringsvilkår. Det skal fremgår af dine forsikringsvilkår, at du har krav på en strakserstatning ved brudskader – gør det ikke det, har man kun krav på erstatning, hvis der kan konstateres et varigt mén på mindst 5 %. Venlig hilsen

Dorrit

Hej Louise, min datter på 16 har fået rekonstrueret forreste korsbånd. Hun har fået afslag fra aes på under 5 %.. AES henviser i afgørelsen til Mén gradtabel 2.7.4 hvilket undrer os? Vi ønsker en vurdering i forhold til Mengradtabel 2.7.10, Hun har fået lavet en rolimetertest af operationslæge v 1 års gennemgang som viser 5/6 Under 3 mdr efter har en læge (bestilt af aes) lavet en speciallægeerklæring og test på 4/4. I afgørelsen om afslag har de kun lagt vægt på en speciallæge vurdering.. vi ønsker at 1 års gennemgangen vægtes lige så højt. Bør de ikke også tage yderligt et hensyn til at hun er et ungt menneske som skal leve ned diverse men resten af sit liv? Vh Dorrit

Louise Brandt Rosenkilde

Hej Dorrit, Hvis der er tale om en arbejdsskade, har I mulighed for at klage over AES’ afgørelse til Ankestyrelsen og i klagen redegøre for, hvorfor AES’ vurdering er forkert. Hvis der er tale om sag mod din datters ulykkesforsikringsselskab, kan I ikke klage over AES’ udtalelse til andre instanser, men I kan stadig klage over forsikringsselskabets afgørelse om méngraden. Hvis forsikringsselskabet ikke vil anerkende jeres klage og jeres argumenter for, hvorfor skaden har påført et varigt mén på mindst 5 %, har I mulighed for at indbringe sagen for Ankenævnet for Forsikring. Venlig hilsen

Helene

Hej Louise, Jeg kom i februar 2018 til skade med mit knæ og fik rekonstrueret mit korsbånd i maj 2018. Skaden blev meldt til forsikringen med det samme. Jeg har aldrig krævet mengradserstatning, fordi jeg naivt troede på at det ville blive godt igen, hvis bare jeg gav det tid nok. Det tror jeg ikke på længere. Jeg har smerter i knæet dagligt og min lårmuskulatur forsvinder gradvist fordi jeg kompenserer med det andet ben i mange bevægelser. Har jeg mulighed for at bede mit forsikringsselskab om at vurdere min méngrad nu eller er løbet kørt for mig? Mvh. Helene

Louise Brandt Rosenkilde

Hej Helene, Jeg vil anbefale dig at kontakte dit forsikringsselskab herom og bede dem om at vurdere din méngrad efter den anmeldte ulykke, da du fortsat har gener. Det fremgår ikke af din henvendelse om, forsikringsselskabet har afsluttet sagen eller ej, men man kan få genoptaget en ulykkessag, hvis der indtræder en forværring. Venlig hilsen

Dennis

Hej. Jeg har i sommeren 2022 pådraget mig en diskusprolabs i lænden under en løbetur i Kroatien. Er efterfølgende blevet opereret på Viborg Privat Hospital. Ved henvendelse til lægen efter hjemkomst er det noteret at skaden sker under en løbetur. jeg er nu i dialog med forsikringen omkring erstatning -> de har sendt sagen til AES for vurdering. ( de afviste i første omgang) Skal jeg gøre yderligere før de svarer retur eller skal jeg afvente afgørelsen ? Mvh. Dennis

Louise Brandt Rosenkilde

Hej Dennis, Du skal selvfølgelig sørge for at AES har alle væsentlige oplysninger i sagen. Du kan se sagen og dens digitalt på aes.dk under ”Se Sag”. Hvis AES efter din vurdering har de oplysninger, som er relevante i sagen, kan du ikke gøre andet end at vente. Du er velkommen til at kontakte mig for min vurdering af afgørelsen fra AES, når den foreligger. Venlig hilsen

Christina

Hej Louise. Efter et fald, brækkede min mand sin knæskal og blev opereret og har efterfølgende været til genoptræning. Det er nu næsten 2 år siden. Han har en del men og besværligheder med sit knæ, det hæver tit op, kan ikke bukke det mere end 90 grader og kan ikke ligge på knæ ,samt flere ting. forsikringen har anerkendt skaden da den skete men nu hvor de er ved at afgøre mengrad Beder de pludselig om læge journal fra 5 år tilbage da de kan se der er slidgigt i knæet. Kan de nedsætte mengrad for den pludselig påstået skade pga. slidgigt? Ortopæden fortæller at vi alle har mere eller mindre slidgigt i vores knæ.

Camille

Hej Louise, Jeg har siden 2019 haft en personskade-sag i gang hos TopDanmark. Jeg har en lang knæhistorik, og fik i 2015 udbetalt erstatning for 8% varigt mén. Sidenhen har jeg skadet mit knæ igen, og er blevet opereret 5 gange i samme knæ. I oktober 2023 fik jeg lavet en funktionsattest på Rigshospitalet. TopDanmark sagde (i tlf) at der var en afgørelse klar, som jeg skulle have haft senest i torsdags. I fredags fik jeg dog i stedet en mail om, at de nu skal have en uddybende lægeerklæring fra endnu en specialist. Ved du hvad forskellen er på en funktionsattest og en uddybende lægeerklæring og om det er normalt at skulle vurderes af en specialist 2 gange for samme skade? Vh. Camille

Louise Brandt Rosenkilde

Hej Camilla, I sager hvor skaderne er lidt mere komplicerede end almindelige brud, indhenter forsikringsselskaberne typisk en såkaldt speciallægeerklæring, som er noget mere uddybende end en funktionsattest. Hvis forsikringsselskabet derfor har fundet at funktionsattesten ikke var tilstrækkelig, så er det helt normalt at de indhenter en speciallægeerklæring, hvori speciallægen udtaler sig om den enkelte skade, dens følger og dens sammenhæng med den ulykke som har udløst skaden. Med venlig hilsen

Rasmus

Hej Louise. I april 2022 fik jeg revet min akillessene over. Uheldet skete i forbindele med mit "job" som frivillig træner. Jeg meldte det til min egen forsikring og til klubbens forsikring som har fået AES til at køre sagen. Min egen forsikring kom i efteråret frem til en men grad på 5 %. AES er i eftertid kommet frem til en men grad på 5 % og et mindre skønsmæssigt tillæg på 3 procent for vansir ( ialt 8 %) , idet mit ar på hælen er mere fortykket end hvad man normalt kan forvente af et operationsar. Og det giver idag problemer forhold til høje sko og støvler. Kan jeg forvente af mit eget forsikringsselskab skal matche de 8 % som AES har vurderet min men grad til? VH.

Sabrina

Hej Louise Den 29. december 2018, spillede jeg håndboldkamp hvor mit korsbånd blev revet over. Jeg kom på skadestuen samme dag, og blev opereret nogle måneder senere. Jeg har haft fat i forsikringen en gang ift. erstatning men er ikke kommet videre derfra. Kan jeg stadig godt kræve erstatning selvom det er ved at være noget tid siden det skete? Jeg er 20 år, og har stadig mange men efter det i dag.

Louise Brandt Rosenkilde

Hej Sabrina, Jeg vil anbefale dig at tage fat i dit forsikringsselskab og anmode om en status i din sag – herunder om den er afsluttet, fortsat åben eller andet. Hvis den er afsluttet skal du bede dem om at genoptage sagen, idet du fortsat har gener. Hvis din skade ikke blev anmeldt tilbage i 2018, kan der være en risiko for, at kravet er forældet, da det ikke er anmeldt indenfor 3 år efter skadens indtræden. Med venlig hilsen

Leo

Hej Louise. Kom til skade i en fodboldkamp. Var til skanning hurtig efter. Den viste mine korsbånd var ødelagt plus menisk. Fik straks erstatning af alka. Da jeg blev opereret, der sagde lægen, det kun var min menisk, der var ødelagt, de fjernede ca 50% af menisken og mit korsbånd var slapt. Så mener alka ikke det fejler noget. Der var en del slidgigt i knæet. Alka vil ikke give erstatning, da de mener mit men er under 5%. Jeg klagede efterfølgende, og Alka sendte sagen til uvildig vurdering hos AES, som sendte mig til en special læge for en attest. Han sagde menet mindst var 10-12 %, måske højre. AES siger men ligger på 8%, men pga. slid i knæet går den under 5 Hvad gør jeg nu?

Louise Brandt Rosenkilde

Når sagen har været vurderet hos AES og de vurderer at dit varige mén som følge af skaden er mindre end 5 %, vil næste skridt i sagen mod Alka være at indbringe sagen for enten Ankenævnet for Forsikring eller domstolene med påstand om, at dit varige mén er højere end 5 %. Der skal dog rigtig meget til for at en vurdering fra AES bliver tilsidesat og det har således nok desværre ringe udsigter at få medhold i sådan en sag. Hvis jeg skal kigge nærmere på det, er du meget velkommen til at kontakte mig. Venlig hilsen

Lone

Hej Louise Jeg har fået afvist en erstatning fra mit forsikringsselskab, da mengraden vurderes under 5. Jeg har skadet min menisk. I min speciallæge-erklæring er angivet at der er smerter og ømhed i mit venstre knæ, men også at det ikke er muskelsvind. Med den baggrund angiver forsikringen at der ikke kan dækkes efter pkt. 2.7.7 i mentabellen. Men da der er smerter hører det vel heller ikke under pkt. 2.7.6 - så hvor i mentabellen hører skaden så til? Mvh. Lone

Louise Brandt Rosenkilde

Hej Lone, Meniskskaderne findes i méntabellens pkt. D.2.7.6, som svarer til et varigt mén på mindre end 5 %, og D.2.7.7, som svarer til et varigt mén på 5 %. For at nå op på de 5 % er det en betingelse, at der er konstateret lette smerter, let muskelsvind, evt. let nedsat bevægelighed og eventuelt indeklemningstilfælde. Er der således alene konstateret smerter og ømhed, opfylder du ikke betingelserne i méntabellen for et varigt mén på mindst 5 %. Venlig hilsen

Bjarne

Hej Louise Jeg har i sommer revet min akillesene over og den er så groet sammen helt naturligt hvor jeg har haft en støvle på i 9 uger og så derefter genoptræning. Jeg er startet med at arbejde 2 timer om dagen som så gradvist sættes op som tiden går. Hvordan står jeg forsikringsmæssigt med varigt meń jeg har alka forsikring fritid ulykke. Jeg er slet ikke den samme person her efterfølgende, alka har godtaget skaden og givet mig klip til behandlinger. Men da jeg aldrig er blevet scannet hvordan står jeg så hvis jeg skal søge om varigt meˋn? Jeg er klar over der skal gå 12 måneder inden jeg kan søge men på nuværende tidspunkt er jeg slet ikke den person jeg var inden skaden skete.

Louise Brandt Rosenkilde

Hej Bjarne, Om du er berettiget til godtgørelse for varigt mén fra dit forsikringsselskab afhænger af, om du, når din tilstand er stationær, opfylder betingelserne i méntabellen og i dine forsikringsvilkår. Af méntabellens pkt. D.2.3.1. omkring akillessenen, fremgår det, at følger efter sprængning af akillessene med nedsat bevægelighed i fodled og muskelsvind af læg, samt eventuelt smerter, udløser et varigt mén på 5 %. Det er således et krav, at der kan dokumenteres nedsat bevægelighed i fodleddet og muskelsvind af din læg, for at du kan få erstatning for varigt mén som følge af skaden. Med venlig hilsen

Jens

Hej Louise, Jeg har uheldigvis revet min knæskal af led for 3. gang på 2 år. De første to gange var i forbindelse med sport, den sidste i forbindelse med hverdagsgøremål. Alle tre gange har lægen vurderet at mit knæ er som nyt, ingen løshed i knæskallen eller andet og endda opfordret mig til at fortsætte med fodbold, hvis jeg stadig havde lyst. Mit spørgsmål er, om jeg kan lave indsigelser på lægens vurderinger, da jeg mener, der må være et problem med min knæskal? Jeg har aldrig haft problemer med knæskallen eller knæ før første ulykke. Jeg er stoppet med fodbold og er konstant bevidst om vrid i hverdagen. Mit knæ føles ikke som nyt og jeg mener ikke, jeg har samme levestandard som før.

Louise Brandt Rosenkilde

Hej Jens, Jeg mener godt at du kan bede om en anden læges vurdering af dit ”dårlige” knæ, altså en ”second opnion”. Du har ikke krav på at få en anden læges vurdering, men der sker jo ikke noget ved at spørge om muligheden for det. Alternativt kan du jo selv betale en speciallæge for at undersøge dit knæ og komme med sin vurdering. Med venlig hilsen

Mia

Hej Louise. Jeg fik i september 2022 rekonstrueret mit korsbånd efter en håndboldskade i 2021. Jeg har netop fået afvist erstatning pga. manglende skuffeløshed og lårsvind, ved undersøgelsen af en ekstern læge. Operationslægen vurdere 3 mm forskel på løsheden i mine knæ og jeg har dagligt smerter ved trappegang og aktivitet mm. selv efter en intensiv genoptræning, hvor jeg jo så har fået opbygget samme låromkreds som tidligere. Kan det virkelig passe at dette ligger under méngrad på 5%, ?

Louise Brandt Rosenkilde

Hej Mia, Det er en betingelse for at få erstatning, at du opfylder kriterierne i méntabellen vedr. korsbåndsskader, hvilket betyder, at du skal have generende skuffeløshed i knæet og andre beskedne gener. Hvis det er tilfældet og en læge har vurderet at du har skuffeløshed, så mener jeg bestemt at du bør klage over afgørelsen. Du er velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende drøftelse af sagen. Venlig hilsen

Simon

Hej Fik tilbage i 2015 en skade i venstre knæ. Knæet blev ikke scannet, men skaden meldt til Codan. I efterfølgende år spillede jeg fodbold uden store problemer, hvorfor jeg ikke meldte retur til Codan 1 års frist, Har i årene haft mindre udfordringer med knæet, men kunne klares ved fys besøg og spillede fodbold igen. Desværre fik jeg et vrid i knæ april 22 og gik til lægen og fik scanning der viste problemer med korsbånd. Jeg meldte det til forsikringsselskab. Deres svar er at de mener skader stammer til 2015 og ej erstatning. Lyder det korrekt ? Havner man i ”tomrum” uden erstatning, hvor Codan siger at det er forældet, men nyt forsikringsselskab mener det er tilbage til Codan i 2015?

Louise Brandt Rosenkilde

Hej Simon, Det er lidt svært for mig at tyde, om problemerne med korsbåndet opstod efter skaden i 2022 eller hele tiden havde været tilstede. Du er velkommen til at sende mig en uddybende mail på loro@advodan.dk – i så fald må du meget gerne beskrive selve skaden i 2022 og de gener du efterfølgende har oplevet. Med venlig hilsen

Lone

Hej Jeg er selvstændig , og lægger mange teglsten , Arnhem udført på mine knæ. Jeg har ved udførsel af disse fået cysters Bake , og hæver voldsomt op for at sprænge .. jeg er ikke dårlig nok til operation, men kan ikke udføre mit normale arbejde eller andre pligter hvor mine knæ anstrenges . kan min ulykkes forsikring hjælpe mig?

Tobias

Hej Louise Jeg fik for et par år siden en korsbåndsskade (korsbåndet revet over) og skade på menisk. Jeg fik først en operation, hvor der bliver fjernet noget menisk og dernæst skulle jeg genoptræne til rekonstruktion af korsbåndet, men heldigvis gik genoptræningen så godt, at min ortopædkirurg anbefalede, at jeg prøvede at blive tilfreds med min nuværende situation, da der er mange risici ved rekonstruktion. Det har jeg så gjort og det går fint, men kommer ikke til kunne spille fodbold eller basket igen. Min forsikring meddelte, at jeg ikke kan få erstatning, da jeg valgte ikke at få korsbåndsoperationen. Kan det virkelig passe? Tak på forhånd

Adis

Hej Louise, Min dreng har i 2021 gennemgået en rekonstruktion af forrest korsbånd (fodboldskade). Da han imellemtiden har døjet meget med hævelsen og smerter, har han i år gået igennem en kikkertoperation pga. cyklopdannelsen i samme knæe. Lad os antage at han ingen yderligere problemer har med sit knæ, vil det så sige at hans mengrad vurdering er på 0%. Hans knæ bliver aldrig som det har været + der liger den psykologisk tryghed i at bruge kæet som inden lesion. mvh. Adis

Anders

Hej Louise, I maj 2021 kom jeg til skade med mit knæ, hvor mit forreste korsbånd blev revet over, menisk flækkede, knoglebrud og overstrakte ledbånd. Inden operation blev jeg fuldt mobil igen efter genoptræningsforløb. Jeg har været igennem 3 genoptræningsforløb og 2 operationer. Jeg har haft voldsomme gener og irritationer i knæet efterfølgende, men der kan ikke gøres mere. Hvordan står jeg ift. at kunne søge patienterstatning. Mit knæ var funktionelt bedre inden første operation end efter sidste. Særligt ift. hverdagsgener. Forløbet har været fra maj 2021 til maj 2023. Pft. Vh Anders

Louise Brandt Rosenkilde

Hej Anders, For at du kan ansøge om erstatning fra Patienterstatningen, er det en betingelse, at der er sket en fejlbehandling, som har ført til, at du er kommet til skade ved selve operationen. Jeg kan ikke læse ud af din henvendelse om du mener, at det er tilfældet, men du er velkommen til at kontakte mig for en uformel drøftelse af sagen. Venlig hilsen

Karin

Hej Louise Min søn fik en korsbåndsskade i november 21 efter en takling i fodbold . Korsbåndet blev syet på Aleris Hamlet nogle måneder efter . Efter 6 mdr røg korsbåndet igen da syningen ikke holdt ( ikke pga sport ) . Han har så fået en rekonstruktion i december 2022 . Ifølge forsikringen kan han ikke få erstatning 2 gange og vi kan først få den et år efter den sidste operation . Er det rigtigt ? Mvh Karin

Louise Brandt Rosenkilde

Hej Karin, Det er korrekt at man ikke kan få erstatning for ”det samme” varige mén 2 gange. Man kan således kun få erstatning for den samme type skade, hvis skade nr. 2 forværrer de varige følger efter den 1. skade. Det er også helt sædvanligt, at man først vurderer det endelige varige mén ca. 1 år efter skadedato eller endt behandling – og altså på det tidspunkt hvor følgerne er stationære. Ring endelig til mig, hvis du/I har brug for at sparre med mig om sagen. Venlig hilsen

Andrei

Hej Louise. Kan det være tale om strakserstatning for en reruptur af akillessene? Jeg fik en akillesseneruptur den 31 januar og jeg havde ikke tegnet en ulykkesforsikring på dette tidspunkt, men det skete under en rejse og skaden var dermed omfattet af rejseforsikringen. I mellemtiden har jeg tegnet en ulykkesforsikring og efter 11 uger med gips og romwalker på var jeg begyndt på genoptræning. Efter 3,5 uger kom jeg desværre til skade igen ved at tråde forkert og fik en reruptur af akillessene. Jeg har anmeldt det til forsikringen men de nægter at yde strakserstatning da de mener at den bevægelse jeg lavede burde ikke være årsag til en akillesseneruptur. Hvad mener du? Mvh Andrei

Louise Brandt Rosenkilde

Hej Andrei, Da du kommer til skade 2. gang er du dækket af forsikringen og de skal derfor som udgangspunkt dække følgerne efter den nye skade. Der er krav om, at en skade skal ske ved en pludseligt opstået henvendelse og at hændelsen er egnet til at forårsage den skade man bliver påført. Jeg skal bruge lidt flere oplysninger, hvis jeg skal kunne vurderer om hændelsen, hvor du træder forkert, er egnet til at forårsage skaden. Du er velkommen til at sende mig en mail eller ringe til mig med yderligere oplysninger om selve hændelsen. Venlig hilsen

Stig

Jeg har fået afslag fra LB på en skade jeg fik for et år siden og stadig døjer med. Jeg brugte ulykkesforsikringen. Efter en tenniskamp fik jeg akut ondt i pegefinger. Jeg var ved læge flere gange og hos en reumatolog uden afklaring. I Februar i år var jeg ved et sportsmedicinsk center en og han kunne se , at det var seneskedehindebetændelse. Jeg døjer stadig med fingeren. Jeg har fået afslag fordi , at der står i lægejournalen , at jeg i ny og næ , før skaden, havde mærket lidt smerte en gang imellem. Derfor mener forsikringsselskabet, at skaden havde været undervejs længe og det er overbelastning og at forsikring kun dækker pludselig opstået skader. Er der noget at indsige imod?

Louise Brandt Rosenkilde

Hej Stig, For at du kan få erstatning fra ulykkesforsikringen skal der være tale om en pludseligt opstået skade. Hvis det ikke er tilfældet er der ikke dækning på ulykkesforsikringen. Hvis det således er en skade som har opbygget sig over tid og ikke er udløst af en pludselig hændelse, så dækker forsikringen ikke. Venlig hilsen

Morten

Hej Louise Kan der være erstatning at hente ifm. senfølger af en hjernerystelse, pådraget af en andens albue under en volleyball kamp. Mvh Morten

Louise Brandt Rosenkilde

Hej Morten, Ja, hvis der er varige mén efter hændelsen kan du ansøge om erstatning hos din private ulykkesforsikring. Hvis du skal søge om erstatning hos den person som gav dig albuen i hovedet, kræver det at der er tale om en bevidst eller en grov uagtsom handling – og det er typisk ikke tilfældet når man taler om skader som er opstået under sportsudøvelse. Du er velkommen til at ringe til mig for en drøftelse af din sag. Med venlig hilsen

kirsten

Hej Louise, Min søn dengang 12 år var med klassen i et Springcenter. Han mistede balancen i leg. Hans finger blev flænset på et metal-trådhegn, som var sat op som sikkerhedsnet. Blommen på finger 3/langefingeren blev flået af og forsvandt. Efterfølgende har røntgenbillede vist, at der mangler 1,5 mm af knoglen. Springcenteret mente ikke, at det var deres problem, til trods en træner kaldte det lortehegnet. Vi skal nu til at lave en men-rapport efter 1 år. Status: Fingeren er den ligner noget, som er blevet spidset til i en blyantsspidser. Følesansen er nedsat. Er han automatisk godkendt til en erstatning / 5%? På forhånd tak for hjælpen dbh Kirsten

Louise Brandt Rosenkilde

Hej Kirsten, Nej, man får ikke automatisk 5 % varigt mén. Méngraden afhænger af, hvilke varige følger der kan konstateres. Det lyder til at din søn har fået varige mén og han får derfor formentlig også anerkendt en méngrad på 5 % eller mere. Du er velkommen til at sende mig afgørelsen fra forsikringsselskabet, når den foreligger, hvis vi lige skal drøfte den. Med venlig hilsen

Line

Hej Louise. Jeg var så uheldig at rive det forreste korsbånd over i sommeren 2022 og er stadig i gang med genoptræning. Den sidste undersøgelse viser let positiv lachmann test på 2mm, men samtidig at knæet kan bevæges frit og er sidestabilt . Min egen læge siger at ved korsbånd skader ligger mén graden på mellem 5-8%. Hvilken betydning har det for min men grad vurdering at ovenstående er fundet ved undersøgelsen?

Louise Brandt Rosenkilde

Hej Line, Din læge har ret. De typiske korsbåndsskader ligger mellem 5-8 %. Følgende fremgår af méntabellen vedr. korsbåndsskader: Pkt. D.2.7.10.: Læsion af korsbånd med generende skuffeløshed og beskedne objektive fund = 5 %. Pkt. D.2.7.11.: Læsion af korsbånd med moderat skuffeløshed, let muskelsvind og/eller let bevægeindskrænkning = 8 % Pkt. D.2.7.12.: Læsion af korsbånd med moderat skuffeløshed, moderat muskelsvind og/eller moderat bevægeindskrænkning = 10 % Pkt. D.2.7.13.: Læsion af korsbånd med svær skuffeløshed, svært muskelsvind og/eller større bevægeindskrænkning = 15 % Der skal altså som minimum kunne konstateres skuffeløshed for at det udløser en méngrad på 5 %. Hvis méngraden skal fastsættes højere, vil det kræve at der tillige konstateres muskelsvind og/eller bevægeindskrænkning. Med venlig hilsen

Frederikke

Kære Louise, Jeg har meldt en skade på mit knæ, et delvist overrevet korsbånd hvilket jeg har modtaget strakserstatning for - 2 år efter det er skaden er sket. Men fordi jeg tidligere har haft en skade på selv samme knæ (dertil skal siges at den skade var helet helt op, hvilket også står i min sundheds journal) vurderer min forsinkring at méngraden er under 5%. I min journal står der ligeledes at det er en NY skade. Jeg har massiv muskel svind på begge ben, da jeg dårligt kan gå og har ligeledes "skuffeløshed". Dette har ortopæden min forsikring sendte mig til ikke skrevet i sin rapport, da jeg undlod at tage smertestillende, og jeg derved "trak" benet til mig ved undersøgelse.. F lidt plas

Mikkel

Hej Louise, jeg tænkte på om det er muligt at søge erstatning for en meget gammel sportsskade, nok 12-13 år gammel, hvor jeg brækkede flere steder, forstuvet og spræng ledbåndene på en gang i min lillefinger og det har givet meget store efterfølgere af hvordan fingeren fungerer hvilket nok er klart nok da det ikke var en lille skade, men har bare aldrig gjort noget ved flere små skader men idag irriterer det mig lidt at jeg ikke har gjort noget ved fingeren andet end at jeg er blevet opereret og ærligt ikke kan huske den gang om det blev meldt til forsikringen eller ej, tror det blev men uden der skete mere ved det.

Louise Brandt Rosenkilde

Hej Mikkel, Jeg er desværre bange for at tiden er løbet fra dit erstatningskrav – særligt hvis det ikke er blevet anmeldt umiddelbart efter skaden. Jeg vil dog alligevel anbefale dig at undersøge hos forsikringsselskabet, om skaden er blevet anmeldt i sin tid og i så fald hvad resultatet af anmeldelsen blev. Herefter er du velkommen til at kontakte mig igen for en vurdering af dine muligheder. Med venlig hilsen

Laura

Hej Louise Jeg kom til skade til en gymnastikkonkurrence i slut maj 2022, hvor jeg fik et brud i mit lårben, rev mit korsbånd over og ødelagde begge mine menisken helt. (Kun venstre ben) Jeg kom akut på Hillerød hospital efter hændelsen, men da de lavede fejl, rykkede jeg over til et privathospital, da vores forsikring dækker det hele. Da jeg først skulle have en skinne på, pga. bruddet skulle hele, blev jeg først opereret for korsbåndet og de to menisken d. 2 august. Jeg har derfor søgt erstatning, og vil høre om du tænker at det er realistisk, at mine mén er på minimum 5%, når jeg skal til tjek om ét år? Da man kun får erstatning hvis det er minimum 5%? Mvh. Laura

Louise Brandt Rosenkilde

Hej Laura, Om dit varige mén er på mindst 5 % vil afhænge af de varige følger du måtte få efter skaden. Er der ingen varige gener efter ulykken, vil dit varige mén blive fastsat til mindre end 5 %. Er der derimod varige gener, vil dit varige mén blive fastsat med udgangspunkt i méntabellen, som du finder her: https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2017/9086 Du er velkommen til at kontakte mig for en drøftelse af din sag. Med venlig hilsen

Michael

Hej Louise. Jeg er lige bleven opereret i hånden, fået fjernet det yderste lag af håndrodsknoglerne i håndledet + 1 cm nerve, vil miste ca. 40 % af min bevægelighed i hånden iflg lægen. Sagen er godkendt ved forsikringen, men synes ikke jeg kan finde en tabel som fortæller mig om mén graden på sådan en sag. hvad kan man cirka forvente???

Martin

Hej Louise Min søn pådrog sig en korsbåndskade sidste år ved fodbold og blev derefter opereret med følge af 2 blodpropper. Forsikringen har nu opgjort skaden til 5% og få erstatning udfra det. Spørgsmålet er om det er normen med 5% mengrad ved disse skader? Eller burde man klage?

Louise Brandt Rosenkilde

Hej Martin, Om en méngrad på 5 % er nok i din søns tilfælde afhænger af, hvilke gener han oplever som følge af korsbåndsskaden og de efterfølgende blodpropper. En typisk korsbåndsskade varier mellem et varigt mén på 0-8 %. Du er velkommen til at kontakte mig med flere oplysninger om de gener han oplever, så jeg kan rådgive dig mere konkret. Med venlig hilsen

Allan

Hej Louise Jeg har lige fået den kedelige besked efter en kikkert operation af minisk, at mit korsbånd også er ødelagt og der ingen brusk er tilbage, så i en alder af 44 skal jeg nu have et måske to nye knæ, det andet knæ bliver undersøgt ved næste besøg på Hamlet. Kort fortalt så blev jeg i 2011 kørt ned og havde efter ulykke ingen følelse i mine ben, de kom heldigvis tilbage. Efterfølgende har jeg i mit job som chauffør/levering af møbler haft løbende små problemer med smerter i mine knæ, men hvergang har egen læge sagt, at jeg skulle træne mine muskler i benene og så ville det gå i orden. Kan man antage at ulykken i ‘11 har startet en proces som nu resulterer i, at jeg skal have nyt knæ?

Louise Brandt Rosenkilde

Hej Allan, Du kan altid forsøge at anmode forsikringsselskabet/forsikringsselskaberne om at genoptage din ulykkessag fra 2011, hvis du og lægerne mener, at de gener du oplever i dag, hidrører fra den ulykke. For at sagen kan genoptages kræver det dog, at der rent lægeligt kan peges på en sammenhæng mellem ulykken i 2011 og det forhold at du nu skal have et eller to nye knæ. Med venlig hilsen

Silke

Jeg kom i okt. 2021 til skade med mit korsbånd i venstre knæ, og fik i marts 2022 en kikkertundersøgelse mhb. rekonstruktion. Da der stadig var lidt over halvdelen af fibrene tilbage opererede de ikke korsbåndet. Jeg søgte i maj 2022 om mengradserstatning men fik besked på at kontakte forsikringen i marts 2023. Nu har jeg revet samme korsbånd + menisk helt over ifb med min genoptræning, men da jeg bor i udlandet har jeg opsagt min daværende ulykkesforsikring, og min rejseforsikring dækker kun mengradserstatning fra 15%. Hvordan vil/kan min ulykkesforsikring fra første skade vurdere mit varige men når jeg er kommet til skade igen? Hvis jeg fx får rekonstruktion nu i forløbet?

Louise Brandt Rosenkilde

Hej Silke, Din ulykkesforsikring dækker kun de varige mén som er opstået som følge af den første skade, hvor du var dækket af forsikringen. Typisk vil forsikringsselskabet bede deres lægekonsulent eller en speciallæge om at vurdere, hvilke gener den første skade ville have udløst, hvis man ser bort fra skade nr. 2 og fastsætte din méngrad herefter. Med venlig hilsen

Tina

Hej Louise. Kom til skade i mit fitness center for nylig, da en sikkerhedsanordning på en maskine ikke virkede og jeg fik over 200 kg over mit ene knæ. Jeg slap heldigt og undgik et knust underben og knæ, men en stor flænge på knæet som skulle syes og ved ikke hvornår, jeg kan gå og fungere rigtigt igen. Det er meldt til min egen forsikring, men fitnesscenter er ved at finde måde at kompensere mig på, i form af lidt gratis medlemskab, tabt arbejdsfortjeneste mm, men tror ikke helt på dem. Er der nogen regler eller andre lign sager, hvor en kompensation kan sammenlignes, så jeg ved hvad man som minimum bør få.

Louise Brandt Rosenkilde

Hej Tina, Fitnesscenteret bør anmelde skaden til deres ansvarsforsikringsselskab, som så på vegne af deres kunde, behandler erstatningssagen overfor dig. Du er velkommen til at kontakte mig for yderligere rådgivning, såfremt du modtager noget konkret på skrift fra Fitnesscenteret eller deres ansvarsforsikring - eller såfremt Fitnesscenteret ikke ønsker at anmelde skaden til deres forsikring. Med venlig hilsen

Patrick

Hej Louise Den 31-07-2021 brække jeg min ankel, og fik i den forbindelse sat en 9 huls skinne med 9 skruer ind i foden. I januar måned, vendte jeg tilbage til fodboldbanen, og var så uheldig at rive min akillessene over på den anden fod i April 2022. Da jeg kom tilbage til fodbold og helt generelt kan jeg jo bare mærke min fod er anderledes. Var heller ikke den samme spiller på banen. Hvad vil du vurdere mine chancer for at få erstatning er? Har lige været hos min egen læge, og få lavet en funktionsattest, til forsikringen, men jeg undrer mig over, at han mente min fod var fint nok, da jeg jo kunne spille fodbold, men lægen sagde også han ikke vidste om det havde betydning.

Louise Brandt Rosenkilde

Hej Patrick, Om du er berettiget til erstatning fra din ulykkesforsikring afhænger af, om dine skader har påført dig varige gener (mén). I den forbindelse er en funktionsattest vigtig, da lægen heri beskriver, hvilke fysiske følger der kan konstateres efter den pågældende skade. Du er meget velkommen til at kontakte mig for yderligere rådgivning, når du har modtaget afgørelsen fra forsikringsselskabet. Med venlig hilsen

Aromi

Hej Louise Jeg er blevet opereret 2 gange før i mit venstre knæ. Jeg har haft smerte hele tiden og nu er jeg blevet opereret igen for 3 gange. De har lige sagt til mig, at de har lavet fejl i de sidste 2 operationer. Jeg har 10% korsbånd tilbage i forkert retning de har lavet. Der er nu også en skrue, de kan ikke finde i mit knæ. Lægen har anbefalet, at jeg skal søge patienterstatning. Hvor stor er min chance for medhold?? Tak

Louise Brandt Rosenkilde

Hvis det er erkendt fra lægelig side, at der er sket en fejl under dine operationer, er chancen for at få medhold i, at der er sket en patientskade god. Noget andet er, om der er sket en skade som berettiger til erstatning, altså bl.a. om du er blevet påført et varigt mén, som følge af fejloperationerne. Jeg vil klart anbefale dig at anmelde skaden på Patienterstatningens hjemmeside. Det foregår digitalt og det koster ikke noget at anmelde skaden. Med venlig hilsen

Jette

Hej Louise Jeg fik en skade på mit venstre knæ i dec. 2018, hvor jeg faldt på ski. Skaden blev anmeldt til min ulykkesforsikring, som oplyste, at jeg var dækket ved varige men over 5%. Jeg blev opfordret til at kontakte dem indenfor 3 år, hvis jeg fik en ménskade, da sagen ellers kunne være forældet. Jeg er aldrig helt kommet mig og har tænkt, at det må jeg jo leve med. Her i påsken har jeg så igen pådraget mig en vridskade i højre knæ (overrevet korsbånd og ledbånd) og har i den forbindelse opdaget at mit venstre knæ slet ikke er ok. Min ortopædkirurg oplyste, at korsbåndet i venstre også var væk - det blev ikke opdaget dengang. Kan jeg mon få sagen genoptaget? Dbh Jette

Birgitte

Hej Louise Hvor stor er chancen for at man kan få mengrad erstatning efter en menisk operation hvor da er fjernet 1/3 af menisken og en tyk slimhindefold. Skaden er godkendt af mit forsikringsselskab men tænker om det gir mening at søge erstatning??

Louise Brandt Rosenkilde

Kære Birgitte Om du kan få erstatning for varigt mén afhænger af, om der efter ulykken er konstateret varige følger. Hvis du efter ulykken oplever varige gener, smerter, bevægeindskrænkning, muskelsvind, låsninger, mv. vil jeg anbefale dig at søge om erstatning hos forsikringsselskabet. Du skal være opmærksom på, at det også er en betingelse for erstatning, at der er sket en ulykke (en pludselig hændelse), som har forårsaget knæskaden.

Thomas

Hej Louise. jeg er blevet opereret for brusk huller i venstre knæ for et års tid siden. det er meldt til forsikringen, men de afviser at mêngraden er over 5 %. Jeg syntes selv jeg døjer en del med problemer efter operationen, bla. kan jeg ikke sidde ned i længere tid end 15-20 min før det begynder og gøre ondt i knæet, altså der kommer smerter uden nogen fysisk aktivitet. har også problemer med og komme op, hvis jeg har været på huk eller skal træne squat og lignende øvelser. jeg har skrevet til forsikringen at jeg ikke var enig i deres afgørelse, men de fastholder at der er under de 5 %. hvad kunne være mit næste skridt ? Mvh. Thomas Jensen

Louise Brandt Rosenkilde

Hej Thomas Det fremgår af méntabellen, at du skal have følgende gener for at det udløser et mén på mindst 5 % i anledning af en bruskskade: smerter, let muskelsvind og eventuel bevægeindskrænkning. Hvis du kan dokumentere disse gener, fx fordi de er angivet i din journal, så skal det udløse et varigt mén på 5 %. Hvis du har klaget til forsikringen og de fortsat fastholder, kan en mulighed være at forelægge sagen for AES (Arbejdsmarkedets Erhvervssikring) og få deres uvildige vurdering af dit varige mén. Du er velkommen til at ringe til mig, for at høre mere herom.

Sophie

Hej! Hvad er UfR-referencen til denne dom?

Amina

Hej Louise Jeg kom til skade med venstre knæ menisken i feb 2022. Jeg var på skadestuen og fik det konstateret uden scanning fordi der ikke var tvivl. Jeg er efterfølgende på krykker i 3 uger. Jeg går til fys og hun er ikke i tvivl om menisken, min læge har fulgt mit knæ og siger det er klassisk og jeg opfylder alt og at der ikke er behov for scanning. Jeg har ikke kunne overtale lægen og ift at få strakserstatning skriver forsikringen, at jeg skal have en scanning at det ikke er bevis nok, at få det diagnosticeret. Jeg har været på ortopædkirurgisk og lægen skrev også meniskskade men fordi jeg ikke ønsker operation så siger ortopædkirurg, at det ikke giver mening med scanning. hvad gør jeg?

Louise Brandt Rosenkilde

Hej Amina Der er ikke andet for, end at du må fremsende de lægelige akter der foreligger, hvoraf det fremgår, at der er en meniskskade. Hvis forsikringen fastholder at der skal en scanning til, for at de vil udbetale erstatningen, må du anføre, at lægerne ikke vil scanne dig og hvorfor de ikke vil det og så evt. bede forsikringen om at betale udgifterne til en sådan scanning. Du er velkommen til at ringe til mig for en uforpligtende drøftelse af dine muligheder.

Pia

Hej Louise jeg er lige kommet hjem fra skiferie og med et overrevet korsbånd og afrevet knoglestykke. Har meldt det til forsikringen og de afviser da de siger at man skal have købt en udvidet forsikring med sport. Da vi blev kunder i sin tid og skulle snakke forsikringer er vi aldrig blevet rådgivet om at det var nødvendigt, da vi om nogen har dyrket sport her i familien er det os 2 voksne og 2 børn. Det kom aldrig på tale for så havde vi da selvfølgelig tegnet udvidet. Vores ulykkes forsikring gælder heltid samt tandskade og havde da helt klart troet vi var dækket ind ved sport. Er der intet man kan stille op her? Skal jeg bare acceptere det? Mvh Pia

Louise Brandt Rosenkilde

Hej Pia Om I er dækket under udøvelse af sport, fx skiløb, afhænger af, hvad der fremgår af jeres individuelle police og forsikringsbetingelser. Jeg vil derfor anbefale dig at læse disse nøje. Typisk vil varige mén efter en ulykke, som sker under almindelig sport som fodbold, håndbold, badminton, skiløb, mv. være dækket på en ulykkesforsikring, men I nogle forsikringsselskaber kan man have undtaget dækning ved udøvelse af sport, hvilket desværre virker til at være tilfældet for jeres forsikringsselskab. Kontakt mig endelig, hvis du har brug for hjælp til at undersøge jeres forsikringsbetingelser.

Daniella

Hej Louise. Min datter på 17 år som rev sit korsbånd i venstre knæ over i en fodboldtræning d.11/12-2020. Hun fik rekonstrueret et nyt i februar 2021 samtidig fandt de en skade på hendes menisk som de også lavede nu de var i gang. Under hendes genoptræning får hun endnu en meniskskade som hun så bliver opereret for i August 2021. I November 2021 stadig under genoptræningsfasen klager hun igen over smerter i knæet, hun får en tid til MR scanning i januar 2022 hvor de igen finder en menisklæsion og venter nu på sin tredje operation inden for et år. Mit spørgsmål er: Hvordan vil man kigge på méngraden, vil det være som en samlet skade eller som individuelle skader.

Louise Brandt Rosenkilde

Hej Daniella Det er svært at sige, da det kommer an på, om ulykken i 2020 er den udløsende årsag til de efterfølgende skader. Er det tilfældet vil forsikringsselskabet formentlig behandle de efterfølgende meniskskader under samme sag. Er der imidlertid tale om nye selvstændigt opståede meniskskader, vil forsikringsselskabet behandle dem individuelt. Du er meget velkommen til at ringe til mig for en drøftelse af sagen

Sandra

Hej Louise. Jeg er af 2 omgange blevet opereret i mit knæ. 1. Gang var en diagnostisk artroskopi, efter at en MR-scanning viste bone brusing. Dette var i marts 2019 og efter at jeg havde haft smerter (i mere end 1 år) og været ved egen læge flere gange. Resultatet af denne operation viste, at jeg havde en partiel korsbåndslæsion hvilket betød, at jeg blev opereret og fik en korsbåndsrekonstruktion i November 2019. Mit spørgsmål er derfor: Er det noget jeg kan gå videre med?

Kasper

Hej Louise Hvad er definitionen på "generende skuffeløshed" og "moderat skuffeløshed" Min méngrad er vurderet under 5%, da de skriver at der udmåles 2 mm skuffeløshed. D. 2.7.10. Læsion af korsbånd med generende skuffeløshed og beskedne objektive fund 5 D. 2.7.11. Læsion af korsbånd med moderat skuffeløshed og let muskelsvind og/eller let bevægeindskrænkning

Kristina

Hej Louise. Jeg rev i januar 2021 mit korsbånd over under en fodboldkamp, og er siden blevet opereret marts 2021. Herefter fik jeg konstateret stafylokokker forsaget af første operation, hvilket ledte til en indlæggelse i en uge på Hvidovre og endnu en operation, hvor de rensede mit knæ. Det var altså ikke kun fysisk men også mentalt hårdt at være indlagt ovenpå en ellers 'harmløs' knæoperation. Jeg har efterfølgende har problemer med min skrue i knæet, hvilket første til at jeg fik denne fjernet i november 2021. Det vil sige, at jeg er blevet opereret tre gange på 9 måneder, hvilket i princippet kun skulle være én operation. Er det noget som tages i betragtning når méngraden skal vurderes?

Louise Brandt Rosenkilde

Hej Kristina Når dit varige mén skal vurderes, ser man på de fysiske varige gener efter endt behandling. Selve behandlingsforløbet er således i udgangspunktet ikke relevant i ménvurderingen. Hvis du mener, at der er blevet begået fejl på sygehuset i forbindelse med dine operationer, kan du dog overveje at anmelde det som en Patientskade hos Patienterstatningen, på www.pebl.dk.

Karina

Hej Louise, Jeg har en ældre sag her, men i 2010 kom jeg til skade og rev bl.a. mit forreste korsbånd over. Jeg meldte det til min privat ulykke forsikring, hvor jeg var heltidsdækket. De gav dog afslag så vidt jeg husker og jeg gjorde intet ud af det. Nu vil jeg så gerne tage sagen op igen, da jeg er i princippet berettiget til erstatning. Jeg blev opereret et år efter skaden i 2011 og har haft varige men (dog uden lægelige dokumentation). Forsikringen nævner så, at de ikke kan genoptage sagen med forværret mén pga der var gået så mange år siden. Ifølge min forsikring har de ikke givet afslag, men sagen blev bare lukket fordi de ikke hørte fra mig. Er der noget jeg kan gøre her? Tak

Leo

Hej Louise. Kom tilskade ved fodbold med mit knæ, blev opereret de fjernede ca 50% af min menisk og mit korsbånd var blevet slapt Der var en del slidgigt i knæet. Har aldrig haft problemer. Skaden blev anerkendt af alka. Lægen skrev i attesten til alka at der var ændret gang, bruger knæbind , ikke komme ned i knæ, ofte smerter, kan ikke gå på trapper, kan ikke bøje eller strække helt, knæet låser hvis jeg ikke rejser mig forsigtig, svært skuren, blevet kalveknæet alka vil ikke give erstatning pga slidgigt i knæet, de kigger ikke på mine skader med menisk og korsbånd, har klaget men de vil ikke ændre mening Skal jeg bare gå med til dette ? Mvh Leo

Efe

Hej Louise Jeg har tilbage i 2019 blevet opereret for en menisk-skade, jeg har 6mnd. Efter fået en blokade som hellere ej hjalp, jeg har igennem tiden prøvet med genoptræning som kan have en forbedring til knæet. Mit knæ havde det bedre før operationen, i forhold til nu.. Jeg har ikke haft kenskab til at man via en ulykkesforsikring måske kan få erstatning.. Jeg har i dag valgt at dække mig ind? - spørgsmålet er om det er for sent ? Hilsen Efe

Kim

Hej Louise. Jeg kom under en ulykke ca d 4 september i år under en fodboldkamp. Jeg har fået konstateret, at mit korsbånd er ødelagt helt og, at jeg skal opereres her om en lille månedstid. Er der mulighed for, at jeg kan søge en form for erstatning? Jeg kommer ikke til at kunne arbejde i meget langtid..

Jesper

Hej Louise Jeg er for lidt over et år siden fået lavet en rekonstruktion af mit korsbånd. Jeg har i dag fået afslag fra min forsikring i at kunne få erstatning, da lægekonsulenten har vurderet, at min gener er mindre end punkt D.2.7.10 og derved mindre end 5%. Mit knæ fungere efter omstændighederne fint i dag, men jeg er ikke enig i forsikringens vurdering. De begynder det bl.a. med at et knæ har en veludviklet muskulatur, hvilket slet ikke er en betingelse i punkt D.2.7.10. Kan det overhovedet betale sig og klage over afgørelse, og i givet fald, hav skal jeg ligge vægt på? Hilsen Jesper

Louise Brandt Rosenkilde

Hej Jesper, Efter méntabellens pkt. D.2.7.10 udgør læsion af korsbånd med generende skuffeløshed og beskedne objektive fund 5 %. Det er således en betingelse for erstatning efter punktet, at der er konstateret skuffeløshed. Hvis det er tilfældet, og der måske tilmed også er andre gener som følge af operationen, syntes jeg at du skal klage skriftligt til forsikringsselskabet – og gerne med henvisning til det sted i din journal, hvor det fremgår at der er skuffeløshed og andre gener.

Izak

Hej Louise Jeg er 2 gange blevet opereret i venstre knæ for menisk skade i 2010 og igen i 2012 jeg har ikke søgt om nogen erstatning nogen af gangene da jeg ikke bevist om man kunne få noget igennem ulykke forsikringen og er det for sent at søge om noget, jeg har da også imellem tiden skiftet forsikring. Og jeg har også en forsikring igennem fagforeningen, så er jeg dobbelt forsikret eller hvad. Mvh Izak Beurze

Louise Brandt Rosenkilde

Hej Izak Det er desværre for sent at anmelde skaderne til forsikringen på nuværende tidspunkt, da de er underlagt en 3-årig forældelsesfrist. Såfremt du havde anmeldt dem ville du være berettiget til erstatning fra både din egen ulykkesforsikring og forsikringen igennem fagforeningen, såfremt forsikringsbetingelserne var opfyldte..

Frank

Hej Louise den 29-10-19 skule jeg spille curling, og selvfølge faldt jeg, og da jeg sætter mig ned på hug ryger min menisk i højre knæ. en forsikring erkendte det, og 3 henholder til, Der skal således være tale om en hændelse (eksempelvis glid, fald, stød eller lignende), som årsag til skaden, og hændelsen skal være pludselig. Esbjerg sygehus journal 51- årig mand været til curling. Først faldet på ydersiden af højre knæ, dette mener patienten ikke har nogen på virkning på nuværende situation, hvorefter han bukker sig ned i huk siddende stilling, hvorefter han hører et knas/smæld i højre knæ, og det efterfølgende er mekanisk låst. De henholder sig til at jeg satte ned. Mvh Frank

Trine

Hej. Fin "brevkasse" du har her - den lader til at hjælpe mange. Jeg har i oktober 2020 været ude for en knæskade på venstre knæ, og den er anerkendt af de to forsikringsselskaber, hvor jeg har tegnet ulykkesforsikringer. Jeg anmeldte skaden, fordi jeg ønskede dækning for udgifter til fysioterapi, og disse er også honoreret. Jeg har, efter 6 måneders ventetid, langt om længe været til røntgen, og denne undersøgelse viser intet, udover begyndende slidgift i venstre knæ - der er ingen tegn på slidgigt i højre knæ. Min egen læge har siden december 2020 vurderet, at der er tale om en menisk-skade. Dengang havde jeg voldsom inflammation i knæet, med virkeligt fæle smerter. Dette varede ca. 1 måned. Nu er smerterne moderate til tiltagende, alt afhængig af omstændighederne, og derudover er mit knæ låst, så det ikke kan hverken bøjes eller strækkes helt ud. Min læge har derfor henvist mig til en ortopædkirurg, der er enig i min egen læges vurdering: det er menisken, der er beskadet. ortopædkirurgen har nu henvist mig til en MR-scanning, og herefter vil han tilbyde mig en operation. Både min egen læge og ortopædkirurgen er begge enige om, at det ikke er optimalt at operere, når der er begyndende slidgigt. Jeg er derfor kommet meget i tvivl om, hvorvidt jeg reelt set har lyst til at blive opereret. I særdeleshed, fordi ortopædkirurgen meddelte: "jeg kan i bedste fald gøre, så du får mere bevægelighed i benet, men smerterne vil du stadig have". Og sandsynligheden for, at det fremover så bliver "knogle mod knogle" tiltaler mig absolut IKKE, for så bliver knæet jo bare tiltagende dårligere. Vil jeg ødelægge noget for mig selv, rent forsikringsmæssigt, hvis jeg takker pænt nej til en operation? På forhånd tak for din ulejlighed.

Louise Brandt Rosenkilde

Hej Trine, Du har som skadelidt en tabsbegrænsningspligt, som betyder, at du skal begrænse dit tab (i dette tilfælde dit varige mén) mest muligt. Når man skal vurdere, om du har tilsidesat din tabsbegrænsningspligt vil man bl.a. kigge på succesraten ved den pågældende operation og udsigten til at operationen vil blive vellykket. Man vi også kigge på, hvor nødvendig operationen er og hvor stor en effekt den vil have på skadens følger. Som du beskriver din sag, er det ikke min opfattelse, at du vil tilsidesætte din tabsbegræsningspligt ved at undlade operationen og jeg mener derfor også, på det foreliggende grundlag, at du kan takke nej til operationen, uden det vil have betydning for din erstatningssag. Mvh. Louise

Finn

Hej Louise Jeg faldt ud af min yderdør og der er ca. 70_80 cm. ned (3 trin) og har afgivet dette til mit forsikringsselskab som har anderkendt skaden som en ulykke. Jeg har så efterfølgende haft mange smerter og har været igennem et langt forløb på Vejle Sygehus. Efter 7 måneder blev kirurgen enig med mig om at der skulle et nyt 1/2 knæ til (Oxford knæ) da min brusk var meget ødelagt. Jeg forespurgte lægen om min brusk kunne være ødelagt ved faldet ud af døren og han svarede at det kunne det godt men min brusk havde nok været lidt ødelagt i forvejen. Nu har jeg efterfølgende fået afslag fra min forsikring da det var min brusk der var ødelagt og dette dækkede de ikke. Jeg har aldrig haft problemer med mit højre knæ før faldet og har aldrig været hos lægen med smerter i dette knæ før, så mit spørgsmål går på skal jeg klage/anke afgørelsen fra mit forsikringsselskab netop fordi jeg aldrig før har haft problemer med højre knæ? Vh. Finn.

Gitte

Hej Louise Jeg var i november 2018 ude og løbe. Under mit løb revnede min menisk i venstre kræ. Skaden opstår pludselig og jeg har aldrig tidligere haft problemer/skader i mine knæ. Jeg var en ivrig mellemdistance løber og havde løbet i rigtig mange år. Der er derfor tale om en akut opstået meniskskade som efterfølgende har givet mig varige men med stivhed, væske og mange daglige smerter. Jeg kan ikke mere løbe eller dyrke anden sport i længere tidsrum. Endvidere har jeg problemer med at passe mit job, da jeg går rigtig meget, samt kommer i nogle positioner, hvor knæet giver mig problemer. Der skal dertil siges, at man under udredningen på sygehuset finder slidgigt i mit knæ, som desværre også accelerere efter meniskskaden. Grundet slidgigt vil man helst ikke operere endnu. Jeg melder skaden til min ulykke forsikring men sagen bliver afvist med det grundlag, at der tale om en akut opstået skade uden fald eller vrid. Vil du mene, at jeg skal forsøge at genoptage sagen - evt. med advokat bistand?

Louise Brandt Rosenkilde

Hej Gitte, Som du beskriver det, lyder det umiddelbart som om, at der er tale om en pludselig skade, som skal dækkes af ulykkesforsikringen. For at jeg kan give dig et mere sikkert svar, har jeg imidlertid brug for yderligere oplysninger om sagen. Du er meget velkommen til at kontakte mig på loro@advodan.dk eller på telefon 46146719 for en uforpligtende drøftelse af sagen.

Sabrina

Hej. I 2009 kom jeg til skade med mit knæ. Dette meldte jeg ikke til forsikring. Fik operet løse ledmus og fik sat min knæskald på plads. Efterfølgende har jeg haft lidt smerter i knæet og aflåsninger igen i 2015 som blev bedre. Her i januar 2021 fik jeg igen aflåsninger i knæet og fik en kikkertoperation hvor de igen fjernede løse ledmus og en tyk irriteret slimhindefold. Dog er min knæskal blevet meget mobil og har slidt rigtig meget på mit brusk som gør at jeg desværre ikke kan bruge mit knæ normalt som jeg ellers har kunne, da det hurtig kan hoppe af led og fortage større skader på mit brusk også skal endu en operation til. Hvad tænker du? Kan jeg kræve erstaning for det??

Louise Brandt Rosenkilde

Hej Sabrina, For at du kan få erstatning kræver det, at der er tale om en pludselig opstået skade. Man kan således ikke få erstatning for forudbestående gener/sygdomme. Da din oprindelige skade indtraf i 2009, er denne skade nu forældet og det kan blive problematisk at opnå erstatning for følgegener herefter – særligt, hvis der ikke er opstået en ny pludselig skade, som kan forklare forværringerne. Du er meget velkommen til at kontakte mig på loro@advodan.dk eller på telefon 46146719 for en uforpligtende drøftelse af sagen.

Janne

Hej Louise Jeg skriver til dig fordi jeg står mig fuldstændig uenig i min forsikrings mengrad på 5 %, jeg har klaget til dem selv og igen kommer de tilbage at de ikke ændrer de 5 %. Kort fortalt er jeg blevet opereret 2 gange, første gang rekonstruerer de mit korsbånd og anden gang fjerner de brusk og arvæv, da jeg har fortsatte store smerter i knæet. Har været til en speciellæge erklæring, hvor han blandt andet skrive " Pt. er moderat påvirket af smerter ved knæundersøgelse aktivt og passivt. der er diskret retropatellar ømhed og let crepitus. Der er moderate direkte smerter på femurkondylens laterale og mediale sider på den vægtbærende del. Der er moderat smerter på den tibiale ledlinie. Der er let ømhed ve washertest. Der er let medial flekorseneømhed." Han skriver senere også at der er moderat nedsat bøjeevne og at funktionen af knæet findes betydeligt nedsat, særligt for belastning, som beskrevet. Jeg har stadig smerter i knæet og er besværet ved almindelige dagligdags ting, til trods for at jeg har genoptrænet meget og gået til Fys ved siden af, for at få behandling. Hvad kan jeg ellers gøre, da jeg ikke er tilfreds og vil have en anden vurdering. Hilsen Janne

Louise Brandt Rosenkilde

Hej Janne, Hvis forsikringsselskabet ikke vil ændre deres afgørelse, har du mulighed for at få en uafhængig vurdering af dit varige mén hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) – forsikringsselskabet kan hjælpe hermed. Det koster imidlertid et gebyr på kr. 8.300, som du i første omgang selv skal betale. Vurderer AES at dit varige mén er højere end 5 %, er det dog praksis, at forsikringsselskabet dækker gebyret. Du er meget velkommen til at kontakte mig på loro@advodan.dk eller på telefon 46146719 for en uforpligtende drøftelse af sagen og dine muligheder.

Lasse

Hej Louise, Jeg kommer i August 2018 ud for en ulykke med mit knæ, i forbindelse med en fodbold kamp. Jeg får læsioner/forstrækninger i korsbånd, både indre og ydre og samtidig får jeg slået min menisk tilbage i knæet, som efterfølgende har gjort, at jeg fik fjernet omkring 85% af min menisk. Efterfølgende har jeg fået konstateret en cyste i knæet og har daglige smerter. Forsikringen er nu kommet frem til en mén grad på 5 %. Selvom de tilkendegiver, at der er skader på både menisk og på korsbånd. Men de skriver - Dit varige mén er fastsat efter den vejledende tabel fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES). Méntabellen kan findes på AES’ hjemmeside www.aes.dk. Man kan bedst sammenligne dit mén med punkt D.2.7.7. eller D.2.7.10. i méntabellen. Men du får altså ikke for begge punkter på grund af overlappende symptomer. Ved vurderingen lægger jeg vægt på følgende: Du har følger efter delvis korsbåndsskade og meniskskade i det højre knæ. Der er smerteklager. Objektivt findes løshed i knæet i en let grad. Der findes også et let muskelsvind men ingen bevægetab. Kan det passe, at jeg ikke kan få erstatning for begge mine skader fordi at der er overlappende symptomer? Altså, en skade er vel en skade? Det kunne jo være, at mine smerter var mindre hvis jeg kun havde fået den ene af skaderne? Hvad ville de have gjort, hvis skaderne var sket ved 2 forskellige ulykker? På forhånd mange tak

Louise Brandt Rosenkilde

Hej Lasse, Det har forsikringsselskabet desværre ret i. Man kan ikke få erstatning for samme symptomer/smerter/gener 2 gange, blot fordi der er to skader på samme ben. Det kan dog godt være, at de gener du har efter de to skader i knæet, er så alvorlige, at de kan berettige et varigt mén som er højere end 5 %. Hvis du skal have et varigt mén på fx 8 % i stedet for 5 %, så skal følgende betingelser være opfyldte: Læsion af korsbånd med moderat skuffeløshed og let muskelsvind og/eller let bevægeindskrænkning (pkt. D.2.7.11). Det er journalmaterialet i sagen, som afgør, hvilket punkt i méntabellen erstatningen udmåles efter.

Thomas Andersen

Hejsa Jeg kom til skade med min knæ til håndbold overdrevet korsbånd og revnet menisk. Jeg har meldt det til mit forsikringselvskab. Nu har jeg fået afslag på erstatning, hvilke jeg ikke er enig i. Da jeg forsat har men’ efter ulykken. Er det noget du vil kigge på det,og om der er grundlagt for at køre sagen vider? Jeg har fået aktindsigt i min sag. Venlig hilsen Thomas Andersen

Martin

Hej Louise. I 2015 fik jeg et brud på min venstre ankel. Senere hen fik jeg afvist min sag ved forsikringsselskabet. Min situation er ikke blevet bedre - tværtimod. Jeg døjer med smerter, lidt hævelse ved motion, stivhed og dårligere bevægelighed. Derfor tog jeg i sommeren 2019 til egen læge, som henviser mig til fysioterapeut med ordene 'nogen stivhed og moderat reduceret bevægelighed'. Jeg går til fys en periode, som bl.a. noterer "nedsat styrke i alle retninger og let nedsat bevægelighed i flere retninger." Jeg tager igen kontakt til forsikringsselskabet med disse oplysninger. De vil genoptage sagen og sender mig til en undersøgelse ved en speciallæge. Denne speciallæge konstaterer bl. a. 'stivhed ved bevægelser i yderstillinger'. Min skade passer på punkt d. 2.2.2. I AES mentabel. 'Brud på fodled - helet med lette smerter og let nedsat bevægelighed'. De mener dog at méngraden er mindre end 5 %, da "der ikke er tale om nedsat bevægelighed i fodleddet". Jeg har selvfølgelig klaget, da jeg ikke er enig med dem. Både fysioterapeuten og min egen læge har konstateret nedsat bevægelighed, og det mener jeg også speciallægen har ved at skrive "stivhed ved bevægelser i yderstillinger". Han bruger bare ikke ordene "nedsat bevægelighed". Men det betyder vel i bund og grund det samme...? Hvordan opfatter du denne situation? Og hvad vil du anbefale mig at gøre, såfremt de ikke ændrer deres afgørelse? På forhånd tak for svar. Mvh Martin

Louise Brandt Rosenkilde

Hej Martin, Jeg er enig med dig i, at speciallægens ord må forstås som nedsat bevægelighed, således at du opfylder punktet i méntabellen. Hvis forsikringsselskabet ikke anerkender, at du opfylder betingelserne i punktet i méntabellen, kan du vælge at lade AES (Arbejdsmarkedets Erhvervssikring) vurdere dit varige mén som følge af skaden. Det koster dog et gebyr på 9.150 kr., som du typisk selv vil skulle betale i første omgang. Vurderer AES imidlertid, at dit varige mén er højere end det af forsikringsselskabet fastsatte, er det praksis, at forsikringsselskabet refunderer gebyret. Alternativt er næste skridt at stævne forsikringsselskabet med krav om betaling.

Ida

Jeg komme oktober 2018 til skade med mit knæ, hvor jeg sprang korsbånd samt en grad2 læsion på mit yderste ledbånd. Jeg forsøgte genoptræning længe, men fik lave nyt korsbånd i august 2019. Det er aldrig blevet godt, og jeg går med daglige smerter. De har mr-scannet efterfølgende, og umiddelbart set alt fint ud. Jeg var dog planlagt til en kikkertoperation, hvor de ville se om der evt sad arvæv i klemme. Den operation er dog blevet aflyst, pga personlige forhold. Får det betydning for min sag, at denne kikkertoperation bliver aflyst? Jeg har tid til 1-års kontrol i august.

Rikke Andersen

Jeg har for mere end 15 år siden haft en meniskskade i mit venstre knæ. I maj 2018 kommer jeg til skade i en håndboldkamp og får efterfølgende smerter i knæet. Jeg går først til læge ca. to måneder efter, hvor det noteres i min journal at jeg er kommet til skade i en håndboldkamp. Jeg anmelder efterfølgende skaden til min forsikring, som efterfølgende anerkender ulykken og de godkender i første omgang at betale fys og efterfølgende henvisning og behandling på et privathospital. Jeg bliver opereret i mit knæ for en meniskskade i september 2018. Det bliver aldrig godt og jeg tilbydes efterfølgende en aksekorrigerende operation i det samme knæ da der også er slemme slidskader i form af bruskforandringer (denne operation foretaget i januar 2019). Der er nu gået mere end et år efter seneste behandling. Jeg kan ikke længere spille håndbold. Jeg kan kun løbe meget korte ture (3-4 km hvis det foregår på et lige stabilt grundlag). Jeg har smerter ved længere gåture og ved vedvarende gang på trapper. Forsikringen har givet mig afslag erstatning, med vægt på 3 forhold. 1) Der har tidligere været skade i knæet. 2) Journalerne viser ingen sikker skade på menisk (ikke helt korrekt, da det fremgår af journalen at en scanning viser der er en skade i medial menisk, som man efterfølgende opererer) 3) Første lægenotat er fra 2 måneder efter ulykkeshændelsen og de skriver at jeg ikke har oplyst at skaden er sket i en håndboldkamp. Dette er ikke korrekt, det har min læge bekræftet og skrevet til forsikringen. Kan det være rigtigt at de ikke godkender som det mindste en mengrad på 5 %. Med venlig hilsen Rikke

Morten

Jeg kom til skade med mit knæ ved en brandøvelse i Oktober 2018 som frivillig brandmand. Jeg fik nogle dage senere lavet en skadesanmeldelse, men går ikke til lægen, da jeg regner med at det vil gå over nogle dage senere. Det gør det også, men knæet gør lidt ondt ved belastning fremover I sommeren 2019 går det helt galt og må til lægen, hvor jeg derefter bliver undersøgt og udredt, hvor man kommer frem til at jeg har en korsbåndskade. Jeg har forsøgt med genoptræning uden held, så er blevet enig med sygehuset at jeg i efteråret 2020 bør få lavet en korsbåndsoperation. Mir spørgsmål er: Er jeg berettiget til at få erstatning via mit forsikringsselskab/heltidsulykkesforsikring når jeg får lavet en korsbåndoperation og dermed får en méngrad på 5%? Og i så fald, hvordan søger jeg om det?

Louise Brandt Rosenkilde

Hej Morten, Da du er kommet til skade som frivillig, afhænger sagen bl.a. af om din "arbejdsgiver" har tegnet en ulykkesforsikring. Endvidere kan skaden også anmeldes til din private ulykkesforsikring, hvis du har tegnet en sådan. Du er meget velkommen til at ringe til mig for en uforpligtende drøftelse af sagen og dine muligheder. Mit telefonnr. er 46146719.

Per

Kære Louise Har fået afslag på menerstatning efter 2.7.7. (< 5%), fordi der ikke kan konstateres muskelsvind. Årsagen hertil er intensiv træning. Der er imidlertid konstateret belastningssmerter, klik, aflåsninger, nedsat bevægelighed og løshedsfornemmelse i højre knæ. Findes der domsafgørelser eller afgørelser fra Erhvervsmarkedets Erhvervsforsikring, hvori der evt. er blevet fastlagt en praksis om muskelsvind? Med venlig hilsen Per

Per

Kære Louise Noget af min mail falder desværre ud. Efter 2.7.7. skal der stå følgende: Mindre end 5 %, fordi der ikke er konstateret muskelsvind. Årsagen hertil er intensiv træning.

Louise Brandt Rosenkilde

Hej Per, AES' afgørelser er desværre ikke offentlige og domspraksis konkret vedr. muskelsvind er desværre også sparsom. Det er imidlertid i praksis en betingelse for erstatning efter D.2.7.7, at der kan konstateres muskelsvind. Hvis årsagen til at du ikke opfylder den betingelse imidlertid dokumenteret er intensiv træning og du endvidere har alle de øvrige gener (og måske flere), for at opfylde betingelsen, vil jeg anbefale dig at klage over forsikringsselskabets eller AES' afgørelse og evt. vedlægge dokumentation for din træning eller en udtalelse fra din træner vedr. muskelsvindet.

Per

Kære Louise Har fået afslag på menerstatning efter D 2.7.7.(< 5%), fordi der ikke kan konstateres muskelsvind i højre lår. Årsagen hertil skyldes intensiv træning. Der er imidlertid konstateret belastningssmerter, klik, aflåsninger, nedsat bevægelighed og løshedsfornemmelse i højre knæ. Findes der domsafgørelser eller afgørelser fra Erhvervsmarkedets Erhvervsforsikring, som evt. har fastlagt en praksis om muskelsvind? Med venlig hilsen Per

Jonathan

Hej. 20 oktober 2018 pådrog jeg en skade i min menisk under en håndboldkamp. Jeg blev opereret og syet, og min genoptræning forløb ganske fint. I midten af Marts 2019 var jeg tilbage på banen, men ca. 2 minutter inden i kampen, så mærker jeg et smæk i min menisk igen, og får derefter fjernet en del af min inderste menisk. Jeg har herefter arbejdet intensivt med en masse fysioterapeuter i forhold til at mit højre knæ skulle blive stærkt igen, så dette ikke skulle ske igen.. Det har så vist sig, at mit højre ben er blevet mere muskuløst end mit venstre, da jeg har arbejdet med forskellige redskaber, som kunne øge muskelmassen omkring mit knæ. Jeg har her for nylig modtaget afgørelsen, hvor de afviser mit krav på erstatning, da de mener den er under 5%.. det skyldes at de ikke mener at der er muskelsvind. Bliver muskelsvind alene bedømt ud fra om mit knæ er mindre end det andet? Eller er der også andre muligheder. Jeg har flere gange oplevet, at mit højre ben falder sammen, hvis jeg har skulle ligge vægt i netop det ben. Jeg har også problemer under styrketræning, da jeg er bange for at kollapse sammen, idet mit højre knæ ikke har samme power mere, selvom der egentlig er mere muskelmasse i det ben? Kan du evt. forklare muskelsvind for mig, troede nemlig det kunne betyde flere ting. Er der nogen som helst grund til at klage til AES (arbejdsskade) i det her tilfælde? Tak for svar Venlig hilsen Jonathan

Louise Brandt Rosenkilde

Hej Jonathan, Muskelsvind vurderes typisk blot ved en sammenligning/mål af det syge hhv. det raske ben og ikke andet. Hvis du er utilfreds med afgørelsen og mener at du har varige gener efter ulykken skal du klage til forsikringsselskabet eller AES, hvis der er tale om en arbejdsskade. I klagen skal du redegøre for dine fysiske gener. Jeg kan ikke vurdere ud fra de nuværende oplysninger, om du vil få medhold i en evt. klage, men det værste der kan ske er jo at forsikringsselskabet/AES blot fastholder deres vurdering - så der er intet at tabe ved at forsøge sig med en klage.

Niklas

Hej, For 10 år siden røg min knæskal ud af led i en alder af 16 år. Det skete under en fodbold træning hvor jeg dribler med bolden og efterfølgende bare falder sammen. Jeg kom igennem hele sundhedsvæsenet som en uvidende teenager, til fysioterapi samt speciallæger. Min knæskal røg efterfølgende af led +10 gange. Jeg døjer i dag med mindre mellemerum med forfærdelige store smerter i mit knæ. Og har levet med det i en del år nu. Jeg har været til lægen i 2016, igen i 2017 hvor jeg kom videre til ortopædkirurgisk afdeling, som umiddelbart ikke kunne se noget. Hvordan står jeg stillet ift at få en mengrad, nu hvor det er så mange år siden? Jeg har været uvidende om at det skulle meldes til forsikringen eller ej. Mvh

Louise Brandt Rosenkilde

Hej Niklas, En skade skal anmeldes til forsikringsselskabet snarest muligt efter at man får kendskab til skaden. Jeg er derfor bange for, at du ikke på nuværende tidspunkt kan komme igennem med, at du er berettiget til erstatning for en skade som skete for mere end 10 år siden. Der kan imidlertid aldrig ske noget ved at anmelde din skade/skader - det værste du kan få er et nej.

Peter B Nielsen

Vores søn har netop fået erstatning fra forsikringen ved et fuldt overrevet korsbånd med méngrad 5%. Hans skade er bedømt ihht aes.dk mentabel pkt. 2.7.10 som foreskriver flg. defintion: "Læsion af korsbånd med generende skuffeløshed og beskedne objektive fund". I flg forsikringsselskabet anfører de at de har lagt vægt på, at "der er ømhed og smerter ved drejebevægelser. Objektivt findes der normal bevægelighed. Der er let skuffeløshed og let muskelsvind". Vi mener dog at denne betegnelse fra lægen nærmere antyder at skaden tilhører aes.dk mentabel pkt. 2.7.11 som foreskriver flg. defintion "Læsion af korsbånd med moderat skuffeløshed og let muskelsvind og/eller let bevægeindskrænkning". Dermed er mengraden 8% og ikke 5 % Pkt 2.7.10 anfører jo slet ikke muskelsvind som lægen jo har konstateret. Vores søn anfører i øvrigt at han ikke er enig at han har normal bevægelighed. Er i enige i denne betragtning omkring evt mengrad 8% ? (Vi har pt ikke den præcise ordlyd fra lægen som undersøgte ham - den burde vi vel anskaffe os ?).

Louise Brandt Rosenkilde

Hej Peter, Det er svært for mig at vurdere, hvilket punkt i méntabellen, som svarer til din søns gener, når jeg ikke har kendskab til journalmaterialet mv. Hvis I imidlertid vurderer, at jeres søns gener stemmer bedre overens med punkt 2.7.11, så syntes jeg da bestemt, at I skal gøre det gældende overfor forsikringsselskabet og i jeres klage henvise til de relevante steder i journalmaterialet.

Mikael Christensen

Jeg har skadet mit knæ for 10 år siden med tilstødende infektion . Jeg fik senere ( et par år ) nyt korsbånd ... dog er mit knæ nu nedslidt og står til at skal have nyt knæ, er det noget min ulykkesforsikring erstatter ?? Jeg kan se på men beregner at nyt knæ som minimum skal give 10 % jeg fik i forbindelse med infektionen for 10 år siden konstateret en mengrad på 10 % ... er det noget jeg skal melde til forsikringen eller er det spild af tid når jeg nu 1 gang har fået en erstatning for ca 10 år siden Mvh Mikael

Kristian

Hej I en fodboldkamp fik jeg overrevet min knæskalssene i en tilfældig tackling, som medførte akut operation og 2 dages indlæggelse pga. stærke smerter. Jeg kan ikke finde mange fortilfælde og litteratur om skaden. Jeg skal gå med donjoy i 9 uger og have opereret en metalwire ud af knæet efter 6 måneder. Jeg her tidligere på året døjet med springerknæ og fået to blokader for det. Det står der også i epikrisen. Forsikring har meldt tilbage at de dækker x antal behandlinger. Men jeg er henvist til fysioterapi gennem kommunen i almen regi. Hvordan mon jeg er stillet i forhold til sådan en skade?

Dennis

Hej Louise Jeg beskadigede skulderen under en floorball kamp i 2014. Min skulder gik derefter af led ca 10 gange det næste års tid efter. Fik så en operation for skaden. Efter et par år var den gal igen. Kan den nydelige opstået skade i skulderen som også har kostet en ny operation af sig betegnes som en skade jeg kan gå til forsikringen med, eller ses det som en afløber af den første skade? Mvh

Henning

Hej Jeg bliver pludselig i tvivl om jeg har ret til erstatning via min ulykkesforsikring. Jeg har tidligere blevet fået indsat nyt korsbånd og ledbånd som følge af tidligere ulykker (10 år siden). Disse operationer er gået fint og knæet har fungeret optimalt. For 1,5 år siden spiller jeg bold med mit barn og får et uheldigt vrid på knæet som følge af skub, som gør, at jeg har konstant ondt i knæet. Jeg kommer på skadestuen og har en rapport herpå. Efter lang tids behandlinger (indsprøjtninger) og forsøg på genoptræning har jeg her i foråret fået indsat nyt knæ. Kan man søge erstatning selvom man havde nogle gamle knæskader eller er det spild af tid? På forhånd tak. Henning

Fl.

Hej. Vores søn blev i november 2017, opereret for et overrevet korsbånd i højre knæ. Hans genoptræning startede kort efter operationen og fortsatte til juli 2018. Heldigvis gik genoptræningen fint, og han er startede op med fodbold igen, i efteråret 2018. Skaden var naturligvis anmeldt til forsikringsselskabet, og efter meget lang ventetid, er der nu kommet en erstatning, efter at forsikringsselskabet har vurderet skaden til 5%. Vi er dog ikke helt tilfredse, da han har let nedsat bevægelighed, let muskelsvind og belastningssmerter når han skal gå i hug eller sidde på knæene + han har føleforstyrrelser. Han har ikke skurren i knæet eller side- og skuffeløshed, og det er her at forsikringsselskabet mener at han ikke er berettiget til mere end 5%. Det ved vi ikke om det er korrekt. Vi har klaget over afgørelsen, men har fået afslag på den, og forsikringsselskabet har samtidig gjort os opmærksom på, at vi nu har en mulighed for, at klage til Arbejdsmarkedets Erhverssikring. Det overvejer vi, men da det koster godt 9.000 kr at få sagen vurderet hos dem, vil vi gerne vide, om forsikringsselskabet har ret? Kan I hjælpe os med, at træffe en beslutning, om det er værd at prøve Arbejdsmarkedets Erhverssikring i denne sag?

Louise Brandt Rosenkilde

Hej med jer, Jeg vil foreslå jer, at starte med at kigge i méntabellen, pkt. D.2.7.10-17 - den finder I her: https://aes.dk/da/Selvbetjening/Mentabel.aspx På den måde kan I danne jer et overblik over, hvilke skader der resulterer i en given méngrad og hvad der skal til for at hæve méngraden for en knæskade til mere end de typiske 5 %. I er også meget velkomne til at ringe til mig for en drøftelse af jeres videre muligheder.

Hanne

Hej Jeg fik i 1986 opereret mit højre knæ på grund af meniskskade. Fik herefter et velfungerende og stærkt knæ. I november 2018 forvred jeg mit knæ på vej ned af nogle trapper. Det viste sig ved scanning at mit korsbånd ved uheldet blev revet over. Scanning viste tillige at jeg havde slidgigt. På grund af slidgigt kan korsbånd ikke rekonstrueres. I stedet skal jeg gå med en skinne indtil nyt knæ bliver nødvendigt (forhåbentlig først om mange år). Har søgt erstatning som blev afvist på grund af tidligere skade samt slidgigt da de mente at slidgigten var skyld i skaden. Jeg havde forud for skaden ingen gener som følge af den konstaterede slidgigt. Forsikringsselskabet henviste i øvrigt til forkerte forsikringsbetingelser i afgørelsen. Hvad gør jeg? På forhånd tak for svar. Hanne

Louise Brandt Rosenkilde

Hej Hanne, Hvis du vil fastholde, at det var forvridningen af knæet, som var årsag til korsbåndsskaden - og ikke den konstaterede slidgigt eller den tidligere meniskskade - så skal du i første omgang sende en skriftlig klage til dit forsikringsselskab. Hvis forsikringsselskabet ikke efterkommer din klage, kan sagen forelægges for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) til en uafhængig vurdering af dit varige mén efter forvridningsulykken. Dette koster dog et gebyr på 9.340 kr. som du selv skal betale, hvis AES ikke giver dig medhold i et varigt mén på mindst 5 %. Vurderer AES, at dit varige mén efter ulykken er 5 % eller højere, er det praksis at forsikringsselskabet afholder gebyret til AES. Såfremt forsikringsselskabet ikke efterkommer AES' vurdering eller såfremt AES vurderer, at dit varige mén efter ulykken er mindre end 5 %, har du ikke anden mulighed end at stævne forsikringsselskabet.

Bjarne

Hejsa. Jeg har pådraget mig en diskusprolaps i nakken og er pt. under fysioterapi behandling. Skaden opstod pludselig under en badminton kamp i februar. Og jeg har ikke været i stand til at kunne deltage i sport eller fysisk aktivitet siden. Nu vil jeg gerne anmelde skaden til min forsikring (fik jeg at vide jeg skulle) - men er meget i tvivl om hvordan det skal formuleres. Er der nogle fraser / ord der bør benyttes i denne sammenhæng? Mvh Bjarne

Ina Jepsen

Kære Advokater. Min datter pådrog sig en kraftig hjernerystelse under en træning i selvforsvar, her i starten af marts måned. Instruktøren havde lavet et "setup" hvor min datter skulle spille et offer, der blev angrebet. Desværre reagerede angriberen fuldstændigt hovedløst, ved at låse offerets arme (min datters), hvor efter hun blev løftet op og kastet i gulvet. Da hendes arme var låste af angriberen, kunne hun ikke tage fra, altså ramte hun med stor kraft gulvet med tindingen. Det har selvfølgelig ikke været tilsigtet at hun skulle komme til skade, og hendes instruktør har jo nok heller ikke været klar over at hun kunne blive udsat for en så vanvittig hændelse. Hun blev tilset af en neurolog, der deltog i træningen, og som så "ulykken", og er efterfølgende blevet tilset og scannet. Hun fik ret hurtigt diagnosen hjernerystelse og skal holde sig meget i ro det næste halve år p.g.a. forskellige symptomer som svimmelhed, kvalme, træthed, spændinger, smerter, synsforstyrrelser m.m. Hun har været nødt til sygemelde sig fra sit studie i foreløbig 8 mdr. Mit spørgsmål går på om "angriberen" eller instruktøren kan drages til ansvar for min datters situation? Altså at der er lavet et "setup" hvor angriber og instruktør ikke formår at tage ansvaret for en ordentlig instruktion og udførelse, som dermed ender i en ulykke. Med venlig hilsen Ina

Louise Brandt Rosenkilde

Kære Ina, Jeg ville bede om oplysning om både instruktørens og "angriberens" ansvarsforsikring og bede dem begge om at anmelde hændelsen hertil. Forsikringsselskaberne vil herefter tage stilling til, om der er noget ansvarsgrundlag og I vil modtage en afgørelse herfra. Det er svært for mig at vurdere, hvordan sagen vil falde ud på baggrund af de oplysninger som du her har givet. Du er dog meget velkommen til at ringe for mig for en uforpligtende drøftelse af sagen. Husk endelig også at anmelde ulykken til jeres eget ulykkesforsikringsselskab.

Bianca

Min søn fik i 2016 skadet sit korsbånd, næsten revet menisken over under en fodboldkamp Han blev opereret 1. Dec. 2018 i måde korsbånd og både yderside og inderside af meniske syet sammen og han er velfungerende i dagligdagen, men fodbold, håndbold og tunge løft er helt slut hans knæ hæver op med det samme og gør ondt fortsat. Hans forsikring har afvist erstatning og vuderer mengrad til under 5% de har kun lagt væk på korsbånd skaden og at operationen er vellykket Vil du mene der er belæg for at klage over afgørelsen? Mvh. Bianca

Louise Brandt Rosenkilde

Hej Bianca, Det er svært for mig at vurdere, når jeg ikke har set journalmaterialet. Det kan imidlertid aldrig skade at klage, hvis din søn ofte oplever fysiske gener og smerter. Af bevismæssige årsager, skal du sende en skriftlig klage til forsikringsselskabet. I méntabellens pkt. D.2.7 kan du se, hvad korsbåndsskader giver i varigt mén. Jeg har linket til méntabellen her: https://www.aes.dk/ASK/ASK/Selvbetjening/Mentabel.aspx Du er meget velkommen til at kontakte mig for en yderligere drøftelse af sagen.

Mads Holm

Jeg har ødelagt min menisk og skal snart have kikkertundersøgelse samt evt. Operation. Er der nogle chance for erstatning eller vil en ødelagt menisk aldrig komme op på 5%. Jeg spiller fodbold 5 gange om ugen, så er ret påvirket af at have en knæ der ikke fungere. Men på min læge lyder det som om at det “næsten” sker for alle at man kommer til skade med menisker og det aldrig vil give en stor nok mén grad. Er dette korrekt? Ses det sjældent at man får erstatning for dette? Ligeledes har jeg er spørgsmål mere. Jeg fik for ca. 3 år siden en erstatning for en brækket ankel, hvor jeg ligeledes ødelagde alle ledbånd. Når man allerede har fået 1 erstatning, gør det situationen svære at få igen? Jeg er med på at officielt må de ikke bruge dette som argument - men uoffisesielt, kunne de så finde på at afvise pga. Af dette?

Louise Brandt Rosenkilde

Hej Mads, Det er korrekt at en læsion af menisk ikke giver ret til erstatning - men kun såfremt der ikke er smerter og der er normal bevægelighed i knæet. En læsion af menisk med lette smerter, let muskelsvind, eventuelt let nedsat bevægelighed og eventuelt indeklemningstilfælde giver i følge méntabellen et varigt mén på 5 %. For at man kan opnå erstatning er det imidlertid også en betingelse, at skaden er opstået i forbindelse med et ulykkestilfælde og ikke som følge af slid og ælde. Med hensyn til dit andet spørgsmål, så må forsikringsselskaberne kun fratrække i erstatningen for forud bestående gener, såfremt det kan dokumenteres, at disse har en betydning for den aktuelle skade.

Brian

Kære Louise, Ifbm fodbold var jeg så uheldig at lave et tvist med med højre knæ, som føles meget uheldigt og med efterflg smerter og hævelse i over en uge. Et besøg hos idrætsklinik vurderede via Lachman test at ACL måtte været overrevet eller kraftig beskadiget. En MR scanning blev konkluderet med ‘upåfaldende ACL og PCL’ samt noget knogle ødem samt væskesamlinger. Lægen forslår simpelt ro og genoptræning, dig uden henvisning til fysio. Jeg render efterflg rundt med følelsen af et ustabilt knæ, hvor det nogle gange giver efter med flere dages hævelse og dårlig gang. Det kulminerer med endnu knæ-kollaps på en udenlandsrejse, hvor jeg tager på det lokale hospitalet får endnu en MRI scanning, hvor de konstatere full torn ACL. Hvorledes bør jeg rapportere sådan et forløb til forsikringen? Hvornår vurdere man men-grad....før eller efter genoptræning evt incl operation? Vh Brian

Louise Brandt Rosenkilde

Hej Brian, Du bør snarest muligt anmelde din knæskade/knæskader til din ulykkesforsikring. Du skal beskrive skaderne som de er opstået - hvilket i øvrigt også vil fremgå af dit journalmateriale, som forsikringsselskabet indhenter i forbindelse med sagens behandling. Forsikringsselskabet vurderer din méngrad når tilstanden er stationær, hvilket vil sige, når dine behandlingsmuligheder er udtømte og din genoptræning er overstået. Forsikringsselskabet vil dog typisk tidligst fastsætte dit varige mén 1 år efter første ulykkeshændelse. Mvh. Louise

Anja Dahl Abrahamsen

Ulykken/hændelsen skete den 5. marts 2018 Jeg faldt ned i en renden mellem fortovet, som man ikke kunne se for al sneen. Mangler snerydning. renden er lang stor og dyb ca 20cm i hullet. Jeg slog begge mine knæ meget kraftig. Jeg har anmeldt det til forsikring, kommune og ejerforening. Jeg har været til røntgen, det viste kraftig slag på knæene og der var hævelse i knæene. Jeg skulle se tiden lidt an. Den dag i dag, mange smerter i mine knæ, knæene låser sig fast,Det gør ondt at bukke knæet/benet og det føles ubehageligt at have lukket knæ/benet i det hele taget.Jeg har svært med at stå op kort og i længere tid svært at gå på trapper i vores rækkehus, ligge ned, konstante smerter hele tiden. Ikke billeder af skadestidspunkt. Men indhente oplysninger fra, DMI, DR vejret,TV2 billeder, sne billeder fra Gladsaxes borger, billeder af mine knæ efterfølgende den 5. marts 2018. Billeder stedet den 12. marts 2019, som man kan se renden. Søg for svie og smerter. Fejl eller mangler vedrørende uhentsigtmæssig konstruktion af fortov. Der var ingen rist på renden, men nu er der komme store blomster krukker på selve renden. Så mener, jeg at de har et ansvar. Men hvem har et ansvar ejerforening eller Gladsaxe kommune. Jeg fik en buket blomster, vi beklager at, sneen Ikke var ryddet. Jeg tager hver dag smerte stillende medicin, på grund af stærke/kraftige/konstante smerter. Men hvad skal jeg gøre?? Så hjælp mig.

Louise Brandt Rosenkilde

Kære Anja, Du er meget velkommen til at give mig et uforpligtende kald vedr. din erstatningssag. Så vil jeg rådgive dig til, hvordan du bedst muligt håndterer sagen herfra. Du kan ringe til mig på Telefon: 46 14 67 19 Eller sende mig en mail på loro@advodan.dk, så vil jeg vende tilbage til dig. Med venlig hilsen Louise

Camilla

Hej 🙂 Jeg kom i 2016 galt afsted med mit knæ, og fik en skade på mit korsbånd. Jeg forsøgte sammen med en fysioterapeut om dette kunne trænes op, men uden held. Fik så i januar 2019 opereret mit knæ og lavet nyt korsbånd. Mit forsikringsselskab svarede tilbage i sin tid at de dækkede skaden. Nu har jeg så 1 år efter operationen, været til tjek ved egen læge som skulle indsende papir til forsikringsselskabet. De vil ikke dække skaden og mener den er under 5 procent. Jeg Har af både den læge der opererede mig og min egen læge fået fortalt, at alle korsbåndsskader er minimum 5procent, og der derved altid vil komme en erstatning. Kan du hjælpe mig ift dette, da de ikke mener de skal hjælpe mig? Vh Camilla

D. Andersen

Hej, Jeg fik revet min skulder af led i en håndboldkamp som 16-17 årig. Efterfølgende har jeg gennemgået 2 operationer, det er i dag ca 10 år siden sidste operation. Jeg begyndte så sidste år, at have en del problemer med min skulder, og kan ikke bruge armen optimalt. Min forsikring har afvist min henvendelse, da de mener min gamle forsikring, som jeg havde da skaden skete, skal håndtere en eventuel sag. Men da mine forældre var forsikringstagere på det tidspunkt det skete, og desværre ikke har meldt det, så blev jeg informeret om, at jeg intet kunne stille op. Kan det være rigtig? Da jeg jo ikke er myndig, og ikke har mulighed for selv at gøre noget ved det den gang, og ikke har ansvaret, kan jeg så godt selv skulle tage konsekvensen af mine forældres manglende anmeldelse? Og da en læge mente jeg havde en méngrad op 5+%, hvem kan/skal så betale den? Hjææælp :) Mvh D. Andersen

Louise Brandt Rosenkilde

Hej D. Andersen, Det er korrekt, at det er det forsikringsselskab som du havde på skadestidspunktet, som skal dække skaden. Den almindelige forældelsesfrist er 3 år. Når det handler om personskade, er det afgørende tidspunkt for, hvornår forældelsesfristen begynder at løbe, hvornår din skade har vist sig på sådan en måde, at du med rimelighed har anledning til at gøre dit krav gældende. Dette tidspunkt vil som udgangspunkt være skadedatoen og i dit tilfælde formentlig senest på det tidspunkt, hvor du bliver opereret første gang, hvorfor dit krav i dag er forældet. Jeg vil dog imidlertid anbefale dig, at tage kontakt til dit tidligere forsikringsselskab og anmelde skaden. Der kan jo være nogle konkrete forhold i netop din sag, som gør at forsikringsselskabet vurderer, at forældelsesfristen har været suspenderet i en periode og at sagen således ikke er forældet.

Michael Bierfeldt Lund

Hej Jeg har fået afvist min sag om en knæskade i 2015 som har kostet mig ikke mere end 3 knæoperationer siden. Som jeg husker højesterets dommen om hende der kom til skade i Italien så var hun kendt med knæ problemer og dette forsøgte man også at henvise til i sagen. Mon jeg husker forkert eller er det korrekt. Jeg mener at retten afgjorde at hendes pludselig opståede skade skulle ses som en enestående skade og ikke "måske" en følge af tidligere knæ problemer. Min forsikring har afvist min sag med henvisning til at jeg er tidligere kendt med knæ problemer og det mener jeg denne dom siger at man ikke kan mere..

Louise Brandt Rosenkilde

Hej Michael, Såfremt at den pågældende knæskade er opstået pludseligt og ikke i øvrigt er udløst af bestående knægener/-skader, skal den som udgangspunkt anerkendes som en erstatningsberettiget skade. Forsikringsselskaberne har fortsat ret til at tage højde for forudbestående (konkurrerende) gener/skader, når de skal fastsætte erstatningen. Man får således kun erstatning for den pludseligt opståede skade (med fratræk af eventuelle forudbestående gener). Såfremt din knæskade i 2015 således er opstået pludseligt eller fx i forbindelse med sportsudøvelse, vil du formentlig have krav på erstatning. I erstatningen kan forsikringsselskabet, som nævnt, dog fratrække for dine forudbestående gener. Samlet skal man have et varigt mén på mindst 5 %, for at kunne få udbetalt erstatning. Du er velkommen til at kontakte mig med henblik på en mere konkret vurdering af din sag på loro@advodan.dk. Mvh. Louise Rosenkilde

Michael Mogensbæk

Hej. Jeg har for godt et år siden pådraget mig en skade på venstre knæ menisk er næsten fjernet og der er kommet nyt korsbånd i. Jeg kan ikke strække og slet ikke bukke benet helt. Der er konstant væske og smerte i knæet. Ulykken skete pludselig ved sport. Tryg har sat den til 5% i mengrad, men undrer mig over at det kun er %satsen fra en af skaderne, hvor der i tabellen står for både korsbånd OG menisk. Er det en fair vurdering? I journalen skriver lægen at knæet har været godt ødelagt, og jeg fik tre operationer... Vh Michael

Louise Brandt Rosenkilde

Hej Michael, Det er svært for mig at vurdere, om 5 % varigt mén er "nok" i dit tilfælde, idet jeg ikke kender yderligere til sagens dokumenter, herunder lægeerklæringer, forud bestående gener, aktuelle gener, mv. Umiddelbart, ud fra de oplysninger du har givet, vil jeg dog mene, at der kan være grundlag for at få sagen genoptaget med krav om yderligere godtgørelse for varigt mén, hvis genener efter ulykken også i dag er som beskrevet. Du er meget velkommen til at kontakte mig for en mere uddybende og konkret vurdering af din sag. Jeg kan træffes på telefon nr. 46 14 67 19. Med venlig hilsen Louise Rosenkilde, advokat

B

Hej jeg har spillet fodbold for et par år siden, og fik en stor skade så fik jeg at vide at det var min korsbånd og menisk og er blevet opereret 2 gange nu og føler ikke mit knæ er blevet bedre, og skal opereres snart igen, men vil gerne vide om jeg har krav om erstatning

Louise Brandt Rosenkilde

Om du har krav på erstatning kommer bl.a. an på, hvorvidt du havde tegnet en ulykkesforsikring på skadestidspunktet og om din skade er anmeldt rettidigt hertil samt på forsikringsbetingelsernes indhold. Såfremt du ønsker en konkret vurdering af din skade og din mulighed for erstatning er du meget velkommen til at rette direkte henvendelse til mig på telefon 46 14 67 19. Mvh. Louise Rosenkilde, advokat.

Henrik kirsch

Hej Jeg har fået beskadiget min menisk men ved ikke om det er fra en løbetur eller det er sket på arbejde. Ved heller ikke præcis hvornår det er sket men er blevet opereret nu her for 4 uger siden. Da jeg meldte det til min forsikring afviste de den med det samme da det ikke var en ulykke der var sket som forsikringen jo kun dækker "siger forsikringen" de afviste den inden for 24 timer ca. Er det korrekt de bare kan afvise den når jeg ikke ved præcis hvor og hvornår det er sket?

Shawbo Palani Jafi

Hej Henrik, Det afgørende er, hvad din meniskskade er forårsaget af. Til en vurdering heraf vil dine lægejournaler blive inddraget. Hvis din meniskskade er sket under løbetur, vil der formentlig være tale om en ulykke, som din ulykkesforsikring bør dække. Hvis din meniskskade derimod er sket under dit arbejde, vil der muligvis være tale om en arbejdsskade. Skaden skal derfor anmeldes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og ikke din ulykkesforsikring. Din ulykkesforsikring kan berettiget afvise at anerkende din meniskskade, hvis skaden er sket under dit arbejde. Du er velkommen til at kontakte mig for en nærmere gennemgang af din sag herunder hvorvidt din ulykkesforsikrings afvisning er berettiget eller ej. Mvh Shawbo