PrivatErhvervOm Advodan
Jylland
Sjælland
Bornholm

Skilsmisse: Hvor skal barnets pas være, og hvad med udlandsture?

Fordeling af ferie er desværre et af de punkter, hvor der kan opstå konflikter mellem deleforældre. Det samme gælder, hvorvidt den ene forælder må tage barnet med ud af landet eller ej.

Når det drejer sig om, hvorvidt en forælder må tage barnet med ud af landet, er omdrejningspunktet om forældrene har fælles forældremyndighed eller ej.

Hvis I har fælles forældremyndighed, kan I hver især tage barnet med til udlandet, uden at det kræver den anden forælders samtykke.

"Samværsforælderen, som er den forælder, barnet ikke deler folkeregisteradresse med, har ret til ferie i det omfang, at det er aftalt mellem parterne eller afgjort af Familieretshuset. For at der er ret til samvær ud over det sædvanlige hverdags- og weekendsamvær, kræver det altså, at det specifikt er aftalt mellem parterne," siger Signe Brodtkorb fra Advodan og uddyber:

"Det vil sige, at hvis I fx har en 10-4-ordning og ikke har lavet en aftale, der omfatter ferie, vil der kun kunne blive tale om kortere udlandsture for samværsforælderens vedkommende.

 

Ikke fælles forældremyndighed

Hvis bopælsforælderen, som er den forælder, barnet deler folkeregisteradresse med, har den fulde forældremyndighed over barnet, har samværsforælderen som udgangspunkt kun ret til samvær i Danmark og de nordiske lande, medmindre I forældre bliver enige om andet.

"Hvis I ikke kan blive enige, har samværsforælderen dog mulighed for at bede Familieretshuet om at tage stilling til, hvorvidt barnet må tages med til udlandet under samværet," forklarer Signe Brodtkorb.

 

Hvor skal passet være?

Det hænder, at barnets pas også giver anledning til konflikter.

"Hvis I har fælles forældremyndighed, og barnet skal have udstedt et pas, gælder det, at I som udgangspunkt begge skal skrive under på ansøgningen om pas. Hvis den ene forælder nægter at skrive under, kan politiet i helt særlige tilfælde give tilladelse til udstedelse af pas til barnet alligevel, men det er en klar undtagelse", siger Signe Brodtkorb. 

"Hvis I ikke har fælles forældremyndighed, kan bopælsforælderen alene ansøge om at få udstedt et pas til barnet, uden samværsforælderen skal underskrive eller give samtykke til dette."

Har barnet et pas, følger passet som udgangspunkt barnet. Hvis den ene forælder nægter at udlevere barnets pas, kan fogedretten være behjælpelig med at få passet udleveret. Er det samværsforælderen, der ønsker passet udleveret, forudsætter det naturligvis, at han eller hun har ret til at tage barnet med ud af landet.

Du kan her læse mere om forældremyndighed

Indsender formularen...

Brug for rådgivning? 

48 kommentar

0 / 700 tegn

Frank

Har læst din fine side og fundet dette "Manglende samtykke til udstedelse af pas, bør dog ikke løses hos politiet, men derimod igennem Familieretshuset. Her vil du kunne søge om midlertidig eneforældremyndighed med det formål, at få udstedt pas for børnene. Dette forudsætter dog, at du har del i forældremyndigheden i forvejen." Min datter er i den situation, at faren ikke vil underskrive samtykke til pas. Hun kontakter så familieretshuset efter at have læst dette. De oplyser, at hun selv skal kontakte retten og søge om midlertidig ophævelse. Kan det være rigtig, at man ikke kan få hjælp i familieretshuset?

Ann-Louise Fjeldborg

Man kan ikke starte en sag om midlertidig forældremyndighed ved retten (Familieretten). Alle sager, også sager om midlertidig forældremyndighed, skal starte i Familieretshuset. Hvis der imidlertid allerede verserer en sag ved Familieretten, kan Familieretten i den forbindelse også tage stilling til spørgsmålet om midlertidig forældremyndighed med henblik på udstedelse af pas. Venlig hilsen

Danielle

Vi (=far/samværsforældre og ny kæreste) har prøvet alt for at bopælsforældre underskriver til pass til børnene. Men hun gider ikke. Vi har jo SMS’er hvor hun skriver at det er ikke hendes problem at vi vil rejse. Så vi vil gerne prøve st få udleveret pass til børnene via politiet. Har du en ide om hvor lang tid hele processen tager? Og skal politiet kontakte moren og prøve at hun underskriver samtykke?

Ann-Louise Fjeldborg

Hej Danielle Muligheden for at få udstedt pas igennem politiet, er en absolut undtagelse, og det er politiet, der skal vurdere, om der er grundlag for at få udstedt pas via dem. Processen hos politiet kan tage lang tid, men vurderer politiet, at der kan være grundlag for pasudstedelse igennem dem, vil de kontakte børnenes mor og lade hende forklare, hvorfor hun ikke vil give samtykke til pasudstedelse. Alt afhængig af svaret, kan de så vælge at udstede pas uden hendes samtykke. Manglende samtykke til udstedelse af pas, bør dog ikke løses hos politiet, men derimod igennem Familieretshuset. Her vil du kunne søge om midlertidig eneforældremyndighed med det formål, at få udstedt pas for børnene. Dette forudsætter dog, at du har del i forældremyndigheden i forvejen. Hvis du ikke har del i forældremyndigheden, kan du ikke forlange, at børnene har et pas. Hverken igennem politiet eller igennem Familieretshuset, da samværet i så fald kun kan foregå i udlandet med forældremyndighedsindehaverens samtykke.

Annette

Jeg er skilt for ca 1 år siden og flyttet for ca 1 1/2 år siden.. vi har fælles forældremyndighed over 2 børn på 2 og 5 år, men faren har aldrig haft dem på samvær og har egentlig ikke ytret ønske om det.. de facetimer ca hver dag, men han kommer kun på besøg hver 1 til 3 mdr og det er sædvanligvis kun 2-3 timer.. vi har det egentlig fint nok med hinanden, men nu spørger han hvornår han må rejse med dem.. han kommer derfra hvor han vil rejse med dem og han har ikke givet mig grund til uro, men alligevel er jeg bange for han kunne finde på ikke komme tilbage med dem.. kan jeg nægte ham at få dem med når der i forvejen ikke rigtigt er samvær? Vh

Diana Kjærulff Bendtsen

Hej Annette Dine børns far har kun ret til ferie i det omfang, I har en aftale om feriesamvær eller Familieretshuset har taget stilling til spørgsmålet. For at der er ret til samvær ud over det sædvanlige samvær, kræver det altså, at det specifikt er aftalt mellem jer. Jeg forstår din henvendelse således, at I ikke har en konkret samværsaftale, samt at far kun ser børnene (fysisk) 2-3 timer hver 1-3 måned. Hvis der ikke foreligger en aftale om samvær, er det op til dig som bopælsforælder at afgøre, hvor meget samvær far får med børnene. Du kan derfor godt nægte ham at rejse med børnene, når han på nuværende tidspunkt ikke ser børnene mere og i længere perioder. Hvis I ikke kan opnå enighed om samvær, herunder feriesamvær, kan I anmode Familieretshuset på at tage stilling til spørgsmålet.

Annette

Tusind tak.. det var også min tanke.. håber ikke det når dertil.. vi er jo ikke uvenner, men stoler ikke helt på ham og rart at vide jeg ikke er helt på fejlspor.. satser på evt selv at kunne rejse med på en evt rejse.. Vh Annette

Diana Kjærulff Bendtsen

Hej, Politiet udsteder alene pas i undtagelsestilfælde, hvor alle andre muligheder er udtømte. Det er ene og alene politiets vurdering af sagen, der afgør, hvorvidt de ser sig i stand til at udstede et pas uden begge forældremyndighedsindehaveres samtykke, men oplysninger om din børns fars ageren på tidligere rejser vil blive inddraget i deres vurdering. I praksis udsteder politiet pas i de tilfælde, hvor det klart er fremgået, at det manglende samtykke til udstedelse af pas er ren chikane fra forælderens side, og at dette kan dokumenteres af den anden forælder.

1234

Vi har fælles forældremyndighed over vores 2 børn på 6 og 12år, faderen ønsker nyt pas til dem for at rejse til udlandet. Jeg er meget bekymret for dette da jeg ved at han efterlader dem alene på hotellet, mens han går på bar om aftenen. (Det har altid været tilfældet på vores fælles rejer, som resulterede i at jeg blev hos børnene om aften). Er det et gyldigt argument for at politiet ikke udsteder et pas uden begge forældres samtykke? Jeg er bekymret for deres sikkerhed.

Eva

Det fremgår af artiklen: "Hvis den ene forælder nægter at skrive under, kan politiet i helt særlige tilfælde give tilladelse til udstedelse af pas til barnet alligevel, men det er en klar undtagelse." Hvordan man skal man forholde sig, for at få denne tilladelse fra politiet? mvh Eva

Ann-Louise Fjeldborg

Hej Eva, Politiets mulighed for at udstede et pas, er en helt klar undtagelse, og alle andre muligheder skal være udtømte. Det er ene og alene politiets vurdering af sagen der afgør, om de mener sig i stand til at udstede et pas uden begge forældremyndighedsindehaveres samtykke. Praksis har vist, at dette bl.a. er sket i tilfælde, hvor det klart er fremgået, at det manglende samtykke til udstedelse af pas er ren chikane fra forælderens side, og at dette kan dokumenteres af den anden forælder.

tinna

Min datter og hendes ex kærste har en dreng på 5 år, de har fælles forældremyndighed og han har samvær med deres søn hver 14 dag som han også overholder, spørsmålet er om hun kan nægte at udlevere drengens pas, passet er lavet da hun havde eneforældremyndighed, der har i forbindelse med samværet blev lavet at han ikke måtte tage ham med ud af landet idet faderen er fra polen og han havde truet med at tage han med ud af landet og blive der, samværsaftalen gjalt til han var 5 år og det er han nu, og nu vil faderen have ham med til polen og forlanger at få passet, det skal siges han har flere voldsdomme bag sig og ikke har dansk statsborgerskab, han havde inden samvær gik igang et stofmisbrug og måtte ligge dokument på han havde være fri af stoffer i et halvt år og det gjorde han så. nu er han igen på stoffer/ has, og kører bil med drengen og som sagt vil han nu have ham med til polen, hvordan skal hun forholder sig, ved han har anmodet fogden om at få passet. Vil der være nok grundlag for at ansøge om ene forældremyndighed og vinde sagen, er træt af at kæmpe med de ting.

Ann-Louise Fjeldborg

Hej Tinna, Din datter vil som udgangspunkt skulle udlevere passet, men hun kan søge Familieretshuset om ændring af samværet, eller få en afgørelse om, at samværet skal afholdes i Danmark. I skal dog være opmærksomme på, at Familieretshuset p.t. har meget lang ventetid på møder. Hvorvidt der er mulighed for at få den fulde forældremyndighed kan jeg ikke umiddelbart afgøre, og jeg vil derfor opfordre din datter til at kontakte en advokat herom.

Gitte

Hvilke muligheder har jeg som samværsforælder, for at få udlevet passende tøj til weekendsamvær? Barnets anden forældre siger hver gang at han leverer "tøj der passer til lejeligheden", men eftersom han ikke ved hvad vi skal, kan han jo ikke vide hvad passende er? Selv når jeg specifikt beder om varmt tøj, kan han sende barnet afsted i sommerjakke og en stor striktrøje, som han åbenbart finder passende. Jeg har ikke både råd til at betale børnebidrag og købe tøj til mit barn på samvær. Jeg har søgt om ændring af samværet, for at slippe for at betale børnebidrag til ham. Så kan jeg selv sørge for mit barn. Hvor meget skal der til før det kan betegnes som vanrøgt? Skal siges at barnet ofte går flere numre for stort tøj, der er meget hullet og plettet. Jeg har billeder af det tøj, der sendes med til samvær. Håber i kan give mig et godt råd til at "frelse" mit barn

Ann-Louise Fjeldborg

Hej Gitte, Du har desværre ikke andre muligheder end det du allerede gør. Udover at få ændret samværsordningen kan du også bede Familieretshuset om at se på børnebidraget på ny, hvis du fx selv forsyner barnet med tøj, og dermed muligvis opfylder din forsørgelsespligt på anden vis. Der er dog ingen garanti for, at Familieretshuset ændrer børnebidraget, og du skal være opmærksom på, at det i de fleste tilfælde koster et gebyr på kr. 2.800 at få Familieretshuset til at behandle en sag om ændring af børnebidrag.

Trine

Hej . Jeg er bopælsforældre. Min eks bor tæt ved den tyske grænse og forventer åbentbart at ved hvert samvær, som pt er lørdag til søndag den ene weekend og kun søndag den anden weekend at passet er med vores datter . Han vil ikke give besked omkring samvær og dermed om passet skal med eller ej, men forventer det er med hver gang. Kan han det?

Ann-Louise Fjeldborg

Hej Trine, I princippet følger passet barnet, og bør derfor følge med barnet til samvær. Heldigvis løser langt de fleste forældre det ved, at passet er hos bopælsforælderen, og at samværsforælderen blot giver besked, når denne skal bruge passet. Hvis det ikke kan lade sig gøre, og er der ingen gyldig grund til at undlade at lade passet følge med barnet, så kan samværsforælderen altså godt forlange at få passet med barnet, når der er samvær.

Ann-Louise Fjeldborg

Hej Frank, Hvis I fælles forældremyndighed har moren som udgangspunkt lov til at tage jeres datter med på ferie i England. Hvis hun vil flytte hende til England skal I være enige om det. Ellers vil der være tale om en børnebortførelse. I så fald kan du få advokatbistand til at føre en sag om børnebortførelse, og på Social- og Indenrigsministeriets hjemmeside kan du finde en række advokater som er udpeget af ministeriet til at varetage sådanne sager. Du er dog også altid velkommen til at benytte en advokat, som ikke er på listen.

Frank Jensen

Hej har en datter på 1år som har bopælsret hos sin mor Mor er fra England og har ikke dansk statsborgerskab men engelsk min datter har dansk borgerskab og pas kan hendes mor bare tá min datter med til England uden min godkendelse Jeg tænker i værste fald at hun så ikke komme hjem igen til Danmark Mvh

Indra

Hej. Hvordan er de nye regler, angående barnets pas? Jeg er samværs forælder til en pige på 11 år. Vi har aftalt at hun skal med til Norge her i sommerferien uge 29&30. Jeg har bedt faderen om at sende hendes pas med, når hun kommer over. Nu ringer hun og er tydeligvis presset på at sige at hun ikke vil med på ferie, før hun bliver 18. Vi skal i Familie retshuset I uge 28,angående samværs tider. Kan jeg gøre noget der?

Ann-Louise Fjeldborg

Hej Indra, Reglerne vedrørende pas er de samme. Du kan inden mødet give Familieretshuset besked om, at du også ønsker at I drøfter spørgsmålet om ferie/udlevering af pas. Men Familieretshuset kan ikke nå at gennemføre en samtale med jeres datter, for at få afklaret, om det hendes reelle ønske, at hun ikke vil med på ferie. Hvis du utvivlsomt har ret til at holde ferie med din datter i uge 29 og 30, bestemmer du som udgangspunkt, hvor I skal holde ferien henne. Du bør naturligvis lytte til din datter, hvis du opfatter hendes tilkendegivelse om, at hun ikke ønsker at tage på ferie i udlandet, som udtryk for hendes eget ønske. Hvis faderen nægter at udlevere passet, kan du på mødet i Familieretshuset overveje at bede om forældremyndigheden midlertidig overføres til dig, så du kan få udstedt et nyt pas til jeres datter.

John Doe

Hej, jeg har et situation hvor jeg ikke får lov til at få et midlertidligt pas af min far da min mor og min far er skilt. Min far gider ikke underskrive og jeg bor ikke med ham. Jeg skal dog i lejr tur med min skole næste uge hvor vi skal til Berlin. Hvad er mine muligheder??

Ann-Louise Fjeldborg

Hej John Doe, Hvis der havde været længere tid til du skulle bruge passet, ville din mor også kunne søge om at få forældremyndigheden, evt. midlertidigt, så der kunne blive udstedt pas til dig. Imidlertid kan Familieretshuset ikke nå at behandle en sag om, at din mor får forældremyndigheden midlertidigt, før du skal bruge passet. Hvis du ikke har et pas i forvejen eller er det bortkommet, har politiet mulighed for at give tilladelse til at der udstedes pas, selvom din far ikke vil give samtykke. Din mor bør kontakte Borgerservice i jeres kommune herom. Det er efter min vurdering din bedste mulighed.

Louise

Hej Kan bopælsforældreren få lavet pas uden samværsforældres underskrift? Og kan bopælsforældren tage på 3 ugers sommerferie i udlandet uden samværsforældren samtykke? Vi har en 7x7 ordning men bopæladressen er hos os, men der er fælles forældremyndighed. Mvh Louise

Ann-Louise Fjeldborg

Hej Louise, Nej, du kan ikke få lavet pas uden samværsforælderens underskrift når I har fælles forældremyndighed. Du skal derimod ikke spørge samværsforælderen når du tager barnet med på ferie i udlandet, forudsat at der ikke er uenighed om forældremyndigheden (dvs. at der ikke verserer en sag ved Familieretshuset eller domstolene om forældremyndighed). Hver forældremyndighedsindehaver kan tage barnet med på ferie i udlandet, når barnet lovligt opholder sig hos forældremyndighedsindehaveren, fx i henhold til aftale eller afgørelse.

Audrius

hej, mig og min kone vi er fra Litauen. Vi blev gift i Denmark og Litauen. Vi bo i Denmark lige som 5 ar. Nu vi skal skilles. Vi har barn som er 8 ar gammelt. Mor vil gerne bliv i Denmark og har barn med, og jeg vil gerne tilbage til Litauen. Hvem kan tag beslutningen om barnet - statsforvaltningen eller domstol i Litauen? mvh, Audrius

Juliane

Hej. Mit spørgsmål er simpelt , fælles forældremyndighed, bopæl hos far, barnet har ingen kontakt til bio mor, afgørelse fra retten, barnet er 15 år, men mor nægter pas, ansøgning om pas flere gange, statsforvaltningen nægter at tage sagen op. Hvad nu ? hele fremtiden fra dette unge menneske er hermed stillet på hold. Kan det være rigtigt at mor skal styre det indtil barnet er 18 uden nogen form for begrundelse. Og der er ingen form for samarbejde muligt.

Ann-Louise Fjeldborg

Hej Juliane, Barnets far har flere muligheder. Dels er der en undtagelse i pasbekendtgørelsen, hvor politiet i ganske særlige tilfælde kan tillade udstedelse af pas, selvom den ene forældremyndighedsindehaver ikke vil give samtykke til udstedelse af passet. Endvidere kan barnets far bede om at den fælles forældremyndighed midlertidig ophæves til brug for udstedelse af passet. Ofte vil den forælder, som modsætter sig udstedelsen af passet, underskrive pasansøgningen på mødet i Statsforvaltningen (Familieretshuset) inden forældremyndigheden formelt bliver ophævet midlertidigt. Ud fra din beskrivelse af situationen, kan barnets far overveje at søge om den fulde forældremyndighed permanent. For en endelig vurdering af, om der vil være udsigt til en ophævelse heraf, vil dog kræve nærmere rådgivning, og i så fald bør han kontakte en advokat herom.

Christian

Kære Advodan. Flere steder skriver I at "passet skal følge barnet", når forældrene ikke bor sammen. Min datters mor og jeg bor ikke sammen, men har fælles forældremyndighed og 7/7-ordning. Vi har netop været i fogedretten, hvor dommeren sagde, at passet, ifølge loven, skal være hos boplæsforælderen. Dette undrede mig, da I netop skriver at passet følger barnet. Jeg har endvidere kontaktet ”Foreningen Far”, og deres jurist sagde, at der slet ikke er nogen lovgivning lige på det område. Så nu er jeg meget i tvivl om hvilket af disse tre udsagn, der er rigtigt. Er der et officielt sted, hvor jeg kan se hvad loven egentlig siger om dette? Med venlig hilsen Christian

Ann-Louise Fjeldborg

Hej Christian, Mig bekendt er der ikke konkret lovgivet om, hvor passet skal befinde sig, og jeg forstår derfor ikke fogeddommerens udtalelse. At "passet skal følge barnet" fortolkes af de almindelige regler for opdelingen af rettigheder/forpligtelser der følger af at være hhv. bopælsforælder og samværsforælder. Da begge forældre som udgangspunkt har ret til at tage barnet med til udlandet, vil det være nødvendigt at passet "følger barnet". I praksis vil passet ofte befinde sig hos den ene af forældrene - typisk bopælsforælderen - og den anden forælder får så passet udleveret når der er behov for passet. I situationer, hvor der er frygt for børnebortførelse eller lignende, kan der dog være andre løsninger, som er mere hensigtsmæssige.

Martin

Hej. Er der regler for hvem der skal betale for mine børns pas? Børnene har bopælsadresse hos deres mor. Vi har en 10-4 ordning. 10 dage hos mor, og 4 dage hos mig. Mor modtager børnebidrag og børnepenge. Mvh Martin

Ann-Louise Fjeldborg

Hej Martin, Nej, der er ikke regler for hvem der skal betale for passet. Som udgangspunkt vil det være den forælder der har brug for at barnet har et pas, der må betale for udstedelsen af passet. Det udelukker dog ikke, at den anden forælder også kan bruge passet, og at der ikke kræves penge for det. Langt de fleste forældre bliver heldigvis enige om hvem der skal betale for passet, eller at de eventuelt deler udgiften. Med venlig hilsen Ann-Louise Fjeldborg, advokat ADVODAN Helsingør

Alba G.

Hej, Min situation er at far til min datter (på12 år) skal flytte til udlandet pga. han har fået job et anden land og det er allerede den 3 januar 2019. Han gav besked om det nu lige før juleferie 2018, via sms, hvor der stå også at han ville tager datter med og skrev at det har hun lyst til. Jeg viste ikke noget om det...han har allerede snakkede med hende, uden at fortaler mig om det før?. Jeg er bopæls forældre og vi har fælles forældremyndighed. Han har nægte til at udlever datters pass et par gange før. Jeg er bekymrer for at han tager enten hende med uden min tilladelse ellers tager hendes pass med hvor han skal bo, så jeg kan ikke få fat i det hvis vi har lyst til at rejse. Han har en kæreste og hun bliver hjemme da de har fået et nyt barn sammen, så har han planlagt allerede at datter skal studerer der hvor han flytte osv... Sidste gang de var ud og rejse han har ikke aflever pass tilbage til mig, nu flytte ham til udlandet og jeg forestille mig at han ligger pass her hjemme og ikke tager den med. Har jeg forlov som mor til min datter kommer forbi hos dem og vil få pass udleveret efter han har tager stedet?,jeg tanker mere på at kæreste er ikke hendes mor, så det skal være en af os forældre som skal beholder pass, har jeg ret i?. Far ville gerne at datter flytte allerede i marts måned derovre, der er hun ikke færdig med skole her i Dk. og så kommer de tilbage til sommer, væk til det andet land og tilbage til Dk.igen til december ,lyder for mig meget ustabil plan. Jeg ville ikke send min datter til et land hvor der er stor risiko af kidnapping hver dag 24 timer og 7 gange om uge, hvor hun skal følges frem og tilbage hele tiden pga. at det meget usikkert land. Hvad skal jeg gøre? fordi jeg giver ikke tilladelse til det, menner at hun flytte med ham ud af landet, selvom at han skrev at datter har lyst?. Vh. Alba G.

Ann-Louise Fjeldborg

Hej Alba, Hvis du er bopælsforælder, kan samværsforælderen ikke ensidigt beslutte, at jeres datter skal flytte med ham til udlandet. Din datters flytning til udlandet vil bl.a. kræve, at han bliver bopældsforælder, og er I ikke enige om det, skal I til møde i Statsforvaltningen (fra 1. april 2019 Familieretshuset) og evt. også i retten for at afgøre, hvor jeres datter skal have bopæl. Som udgangspunkt følger passet barnet, og når din datter er hos dig, skal passet derfor være hos dig. Du vil derfor godt kunne forlange, at få passet udleveret i den situation du omtaler. Sker dette ikke må du dog kontakte fogedretten. Ud fra din beskrivelse af situationen, vil jeg anbefale dig at kontakte dit lokale ADVODAN-kontor, for at modtage nærmere rådgivning herom. Med venlig hilsen Ann-Louise Fjeldborg, advokat ADVODAN Helsingør

kirsten

6/19/2018 11:04:04 PM Vores eks svigerdatter er ukrainsk statsborger og har fået udstedt et ukrainsk pas til deres fælles barn uden faderen har underskrevet papirerne. Begge forældre er bosidende i Danmark. Er det lovligt at kun mor skriver under ? Besvar indlæg Ann-Louise Fjeldborg 6/22/2018 2:36:35 PM Hej Kirsten, Jeg går ud fra at dit barnebarn har dobbelt statsborgerskab, siden det har været muligt at få udstedt et ukrainsk pas til barnet. Jeg kender ikke de ukrainske regler for udstedelse af pas, men det er muligt, at det ifølge ukrainsk lovgivning er muligt at få udstedt et pas, når blot den ene forældremyndighedsindehaver underskriver pasansøgningen. Dog skal forældre, som har fælles forældremyndighed, ifølge de danske regler, være enige om væsentlige beslutninger vedrørende barnets forhold, og begge forældre og barnet bor jo i Danmark. Jeg vil derfor mene, at det ville have krævet din søns samtykke at få udstedt et pas til dit barnebarn - også et ukrainsk pas. Der er dog ingen sanktion Hvis der er en frygt for, at mor skulle finde på at tage barnet med sig til Ukraine, vil jeg anbefale, I kontakter jeres lokale ADVODAN-kontor, for en drøftelse af, om passet kan blive annulleret af de ukrainske myndigheder samt om muligheden for at få passet inddraget/udleveret fra mor. Med venlig hilsen Ann-Louise Fjeldborg, advokat ADVODAN Helsingør Hej igen. Har nu fundet ud af, at det ikke er lovligt med dobbelt statsborgerskab som ukrainsk statsborger. Har læst i KIEV posten at en minister overvejer at give dobbelt statsborgerskab til den ukrainske befolkning. Har kontaktet den ukrainske konsul Morten Munk i Århus,men han har ingen forklaring på spørgsmålet. Hvad kan vi gøre ved det? Har på fornemmelsen at alt kan lade sig gøre mod betaling,som jo er almindeligt på de kanter. Her er et link som giver anledning til spørgsmålet. Nu har vi læst i tidsskrift From: Kyiv Post Digest <kyivpost@publisher-news.com> at Ukrainian Foreign Minister Pavlo Klimkin said Ukraine needs to consider dual citizenship. Currently it is illegal for Ukrainians to have a dual citizenship. Ukraines udenrigsminister Pavlo Klimkin sagde, at Ukraine skal overveje dobbelt statsborgerskab. I øjeblikket er det ulovligt for ukrainere at have dobbelt statsborgerskab.

René Jørgensen

Hvis bopælsforælder vælger at flytte bopæl men nægter at udgive adressen Skal man som samværds forælder ikke have oplyst hvor barnet bor alligevel. Tænker at dette jo omgås alligevel hvis man har barnet på ferie og får udleveret pas og sygesikring Selv ved adresse beskyttelse.. Mvh Rene

Ann-Louise Fjeldborg

Hej René, Hvis bopælsforælderen flytter, skal du have oplyst den nye adresse, så du kan tage stilling til, hvorvidt du evt. ønsker at indlede en sag om ændring af barnets bopæl. En adresse vil ofte også være nødvendig for at kunne gennemføre samværet. I nogle situationer kan bopælsforælderen have beskyttet adresse, hvilket kan betyde, at man som samværsforælder i meget få tilfælde ikke kan få oplyst, bopælsforælderens adresse. Samværsforælderen skal dog som minimum modtage kontaktoplysninger til bopælsforælderen. Jeg anbefaler, at du kontakter dit lokale ADVODAN-kontor, for at modtage nærmere rådgivning herom. Med venlig hilsen, Ann-Louise Fjeldborg, advokat ADVODAN Helsingør

J.S

Hej, Bare en lille spørgsmål, min x og jeg har fælles forældremyndighed over vores 12årige datter. Jeg har en ny familie hvor jeg har 2 børn med og sammen min x også har. Hver gang min x rejser med sin familie tager hun aldrig vores datter med og problemmet er min x nævner ikke hun rejser. Hvad gøre man? Kan man nævne det til statsamtet hvis man søger om fuldt samværet over for vores datter. Tak for jeres tid Mvh J.S

Ann-Louise Fjeldborg

Hej J.S Statsforvaltningen vil ikke lade samværet bortfalde på den baggrund. Der skal væsentligt mere til. Det er selvfølgelig ikke rart, hvis jeres barn føler, at det bliver "valgt fra", men så længe din datters mor ikke rejser på tidspunkter hvor hun har samvær med jeres datter, så er der ikke noget at gøre rent juridisk. Først og fremmest vil jeg anbefale dig at drøfte problemet med din eks. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, eller I ikke kan blive enige, kan du/I overveje at gøre brug af Statsforvaltningens tilbud om konfliktmægling, hvor I kan få drøftet denne problemstilling. Det er gratis. Du skal dog være opmærksom på, at der alene er tale om rådgivning, og at man ikke ved konfliktmægling kan få en afgørelse. Med venlig hilsen Ann-Louise Fjeldborg, advokat ADVODAN Helsingør

J.S

Hej igen, Tak for den hurtigt svar, problemmet er vi kan dårlig nok kommunikerer med hende alt foregår gennem vores datter. Og grunden til jeg spørger om det er Ok at nævne det ting når vi nå til den hvor vi skal ha statsamtet i sagen, for jeg vil søge om fuldt forældremyndighed over vores fælles datter da min x ikke kan tager omsorg og ikke kan sørge for at vores datter kommer til tandlæge undersøgelse og læge besøge. Den har stået længe nok, og det er jeg træt af.

Ann-Louise Fjeldborg

Hej J.S, Først og fremmest bør kommunikationen imellem jer ikke foregå igennem jeres datter. Det er jer, der er forældrene, og det er jeres ansvar at kommunikere uden at jeres datter bliver involveret. Overvej om kommunikationen i stedet kan ske via fx mail, hvis I ikke kan tale sammen. Derudover vil jeg absolut mene, at det vil være relevant at bringe ferieproblematikken på banen hvis der indledes en sag om forældremyndighed, da det - i hvert fald efter min mening - giver et indtryk af, at hun ikke interesserer sig særligt meget for jeres datter. Særligt sammenlagt med de andre oplysninger du fortæller om. Med venlig hilsen, Ann-Louise Fjeldborg

Rasmus

Hvis samværsforældren i en periode hvor bopælsforældren bør have barnet, beholder ham og samtidig anmoder om at få barnets pas udleveret, med henblik på at ville "over grænsen", kan bopælsforældren så, med rette nægte at udlevere det?

Alba Levis

Min datters far ville ikke aflever pas til at jeg tager ud og rejse til sommerferie sammen med hende. Han har skrev sms og sagt personlig og tydeligt at "Jeg må ikke låne hendes pas mere". Jeg har dog købt billet til at rejse. Jeg er jo ikke dansker og han er hellere ikke det og vores datter har hans nationalitet . Jeg har jo permanent permanent opholdstilladelse men har passport fra mit eget land og ikke dansker, men vi bor her og hun har adresser hos mig+ vi dele forældremyndighed . Han mener at jeg må selv laver et pas til hende. Hvad skal jeg gøre i denne situation?

Ann-Louise Fjeldborg

Hej Alba, Når I har fælles forældremyndighed og I bor her i landet, kan du få fogedrettens hjælp til at få udleveret jeres datters pas. Det har ingen betydning hvilket land der har udstedt passet. Husk dog at være i god tid når du beder om fogedrettens hjælp, da fogedretten i nogle retskredse desværre har en lang sagsbehandlingstid, selvom de prioriterer børnesager som denne højt. Du kan finde blanketten på www.domstol.dk. Hvis jeres datter er dansk statsborger kan du få udstedt et pas til hende i Danmark, men det kræver også faderens samtykke, da I har fælles forældremyndighed. Med venlig hilsen Ann-Louise Fjeldborg, advokat ADVODAN Helsingør

Kirsten

Vores eks svigerdatter er ukrainsk statsborger og har fået udstedt et ukrainsk pas til deres fælles barn uden faderen har underskrevet papirerne. Begge forældre er bosidende i Danmark. Er det lovligt at kun mor skriver under ?

Ann-Louise Fjeldborg

Hej Kirsten, Jeg går ud fra at dit barnebarn har dobbelt statsborgerskab, siden det har været muligt at få udstedt et ukrainsk pas til barnet. Jeg kender ikke de ukrainske regler for udstedelse af pas, men det er muligt, at det ifølge ukrainsk lovgivning er muligt at få udstedt et pas, når blot den ene forældremyndighedsindehaver underskriver pasansøgningen. Dog skal forældre, som har fælles forældremyndighed, ifølge de danske regler, være enige om væsentlige beslutninger vedrørende barnets forhold, og begge forældre og barnet bor jo i Danmark. Jeg vil derfor mene, at det ville have krævet din søns samtykke at få udstedt et pas til dit barnebarn - også et ukrainsk pas. Der er dog ingen sanktion Hvis der er en frygt for, at mor skulle finde på at tage barnet med sig til Ukraine, vil jeg anbefale, I kontakter jeres lokale ADVODAN-kontor, for en drøftelse af, om passet kan blive annulleret af de ukrainske myndigheder samt om muligheden for at få passet inddraget/udleveret fra mor. Med venlig hilsen Ann-Louise Fjeldborg, advokat ADVODAN Helsingør

Michaela

Min søn på 2 år, skal have fornyet pas her d. 25 maj 2018. Og mit spørgsmål er så, hvem skal betale for passet? Vi har fælles forældremyndighed. Vores søn er ved sin far hver anden weekend og i ferier. Vi er nok lige meget i Tyskland.

Ann-Louise Fjeldborg

Hej Michaela, Der er ingen regler for hvem der skal betale for passet. I praksis bliver de fleste forældre enige om at dele udgiften, da de ofte begge har glæde af passet. Ellers vil det normalt være den forælder der har behov for passet, der betaler for det. Med venlig hilsen Ann-Louise Fjeldborg, advokat ADVODAN Helsingør

Michele

Hvis den gensidige ærklæring vedrørende pas bliver underskrevet af begge forældre, kan samværsforældre så godt gå op og få lavet pas hvis barnet ikke har bopæl i samme kommune? Eller skal det i så fald være bopælsforældre der får passet lavet?

Ann-Louise Fjeldborg

Hej Michele, Hver af forældrene kan få udstedt pas, når begge har skrevet under på erklæringen (hvis der er fælles forældremyndighed), og der er der er ikke nogen krav til hvilken kommune du ansøger om pas i. Du skal dog være opmærksom på, at passet som regel vil blive sendt hjem til barnets bopæl, dvs. bopælsforælderen. Med venlig hilsen Ann-Louise Fjeldborg, advokat ADVODAN Helsingør

Lasse

Hej Vi har fælles forældremyndighed. Ifm med at vores datter skulle have nyt pas skrev vi begge under, jeg gik til kommunen ( Vejle ), fik lavet passet og betalte. Fik kort efter fik jeg en besked om, at nu kunne jeg afhente passet. Jeg tog på kommunen, men personen (kvinden) ville ikke aflevere det da det kun var bopælsforædren ( folkeregisteradresse) som kunne hente det. Jeg fik dog lov til at tage et billede af passet, da jeg bad om det, da jeg nævnte skulle bestille sommerferie. Andre kommuner tillader fint, at begge med forældremyndighed kan hente passet. Her 4 måneder efter, er passet endnu afhenter af moderen da det ikke er vigtigt for hende. Er der forskel på kommuner omkring afhentning af pas ved fælles forældremyndighed ? Pft :-)

Ann-Louise Fjeldborg

Hej Lasse, Der burde ikke være forskellige regler fra kommune til kommune. Helt lavpraktisk kan du spørge bopælsforælderen, om hun ikke kan give dig fuldmagt til at hente passet på hendes vegne. Det vil nok være den hurtigste løsning, og den involverer jo ikke, at bopælsforælderen skal gøre ret meget aktivt. Hvis hun ikke vil give dig fuldmagt kan du bede kommunen om at oplyse hjemlen til kun at ville udlevere passet til bopælsforælderen, og jeg har meget svært ved at se hvor deres hjemmel er til det. I yderste konsekvens kan man indlede en sag om midlertidig bopæl hos Statsforvaltningen for at få udleveret passet fra kommunen, hvis bopælsforælderen ikke vil medvirke til/bistå med at få udleveret passet. Men det giver selvsagt anledning til konflikter, og skader ofte samarbejdet mellem forældrene. Med venlig hilsen Ann-Louise Fjeldborg, advokat ADVODAN Helsingør

Kenneth Nielsen

Jeg har lige fået halv forældremyndighed over min 15 årige søn som det sidste halve år har boet hos mig.Nu vil barnets mor ikke udlevere hans pas. Hvordan får jeg passet udleveret? mvh. Kenneth Nielsen

Lars

Hej. Jeg står den situation at min datters mor lige har fortalt mig at de (hendes mand, deres barn og min datter og min datters mor) vil flytte til udlandet ( moderens hjemland) for at prøve lykken med at åbne deres store drømme restaurant osv osv. Mit spørgsmål er,: kan hun sådan uden videre og uden mit samtykke tage min datter med.?? Vi har fælles forældremyndighed, men hun er bopælsforældre og jeg er sammenværsforældre

Ann-Louise Fjeldborg

Hej Lars, Når en forælder vil flytte, skal forælderen give besked om flytningen til den anden forælder senest 6 uger inden flytningen. Dette gælder også når bopælsforælderen vil flytte til udlandet. Flyttevarslet skal give forældrene mulighed for at arrangere, hvordan kontakten til barnet skal opretholdes efter flytningen. Hvis du ikke er enig i flytningen af barnet, eller kan I ikke blive enige om, hvordan samværet skal ske fremadrettet, har du inden flytningen mulighed for at starte en sag i Statsforvaltningen om forældremyndighed, bopælen eller samvær. Ved Statsforvaltningen, og en eventuel ankeinstans, vil de træffe en konkret beslutning om, hvad der vil være bedst for barnet. Jeg vil anbefale, at du kontakter en advokat som vil kunne rådgive og hjælpe dig både inden og under sagen. Med venlig hilsen, Ann-Louise Fjeldborg, advokat ADVODAN Helsingør

Kenneth

Hej, Skal min x ikke betale for børnenes pas? Det er vel også dette børnepengene, skal gå til? Jeg har bedt om børnenes pas, tre måneder før afrejse, så tænker der er tid nok.

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Kenneth Hvis I har fælles forældremyndighed skal I begge give tilladelse til at passet kan udstedes. Hvis det er dig der har brug for et pas, kan du imidlertid ikke pålægge din ekskone at betale for det, men må selv stå for denne udgift, medmindre I kan finde ud af at dele den. Det er vigtigt at du finder ud af, om hun vil give samtykke, idet du ellers skal søge politiet om at udstede et pas uden hendes samtykke, og det vil tage noget tid. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Vicki

Hej, Er man som bopælsforælder forpligtet til at sørge for gyldigt pas? En time før min søn blev hentet af sin far til sommerferie, bad han om pas og sygesikring. Passet var udløbet, og han mente, jeg burde have sørget for fornyelse, til trods for han ikke har nævnt noget om udlandsrejse. På forhånd tak

Pernille Bøgh

Tak for din henvendelse. Når I har fælles forældremyndighed har ingen af jer en særlig pligt til at forny passet. Når en af jer vil rejse med jeres søn, må vedkommende derfor sikre sig, at passet ikke er udløbet. Med venlig hilsen Pernille Bøgh

Zarp

Hej. Jeg vil gerne høre om bopælforældre kan nægte mig at få pas til mine børn, blot fordi han ikke mener de skal på ferie i udlandet endnu og at DK er ganske fint at holde ferie i. De er 3 og 4, bliver 4 og 5 til Okt. Har han virkelig så meget magt over mig at jeg ikke må tage på ferie med mine børn? Til tider føles det lidt som hævn og at han gør sådan fordi han kan agtigt. /Vi har 7-7 ordning. Hilsen Zarp.

Pernille Bøgh

Hej Zarp Når I har fælles forældremyndighed, vælger I begge selv om I vil holde ferie med børnene i udlandet. Du skal derfor ikke have din eksmands godkendelse til at rejse med børnene. Hvis han fortsat nægter at meddele samtykke til at de får pas, vil du via politiet kunne få udstedt et pas uden hans accept. Udstedelse af pas uden samtykke forudsætter, at du kan bevise, at du har forsøgt at få hans accept. Du kan f.eks. vedlægge kopi af mails eller sms fra din eks-mand, hvori han afviser at underskrive samtykkeerklæring. Med venlig hilsen Pernille Bøgh

Lis Duncan

Hvis der er fælles forældremyndighed og moren (som har samværret) i statsamtet har sagt ja til at barnet må få pas. Hvad gør man så når hun alligevel ikke vil skrive under?

Pernille Bøgh

Hej Lis Når den ene forældremyndighedsindehaver ikke vil underskrive den samtykkeerklæring som er nødvendig for at der kan udstedes pas til et barn, vil politiet kunne udstede et pas uden at der foreligger samtykke. Politiet udsteder kun pas uden samtykke, hvis politiet vurderer, at der ikke er nogen fornuftig begrundelse for at den ene forældremyndighedsindehaver ikke vil underskrive erklæringen. Når moderen har accepteret, at der udstedes pas, vil der være en god mulighed for at politiet vil udstede pas uden samtykke. Jeg vil anbefale, at I sender kopi af referat af møde i Statsforvaltningen sammen med jeres anmodning om udstedelse af pas uden samtykke. På den måde bliver politiet opmærksom på, at der formentlig ikke er nogen reel grund til det manglende samtykke. Med venlig hilsen Pernille Bøgh

anna

har man krav på at vide hvor i udlandet ens barn befinder sin på ferie med far, flælles forældre myndighed tænker bare at man som forælder altid burde at krav på at vide hvor i verden ens barn befinder sig, der kan ske ulykker ect, jordslæv ect

Pernille Bøgh

Hej Anna Jeg er enig med dig i, at det ville være rart for både dig og barnet, hvis du som min. vidste hvor ferien blev holdt. Desværre har du ikke krav om at blive holdt orienteret om hvor samvær foregår eller hvem barnet er sammen med i forbindelse med samværet. Dette gælder også når barnet holder ferie med sin far. Med venlig hilsen Pernille Bøgh

Karina

Hej jeg vil gerne vide hvorledes man som samværsforældre skal forholde sig hvis der er ikke er noget gyldigt pas? Hvad hvis bopælsforældre bruger det som afpresning - ifht. betaling af fornyelse?

Pernille Bøgh

Hej Karina Du skal indleverer en ansøgning om pas til din kommune og vedlægge dokumentation for, at du flere gange har forsøgt at få din eks-mand til at underskrive erklæringen. Kommunen vil herefter kontakte politiet. Mener politiet, at din eks-mands holdning alene er et udtryk for chikane, vil politiet som udgangspunkt give tilladelse til at der kan udstedes pas uden hans accept. Med venlig hilsen Pernille Bøgh Advokat Advodan Horsens

Camilla

Goddag, Jeg er en italiensk mor som har permanent opholdstilladelse. jeg har en problem med min datters far som bor i Italien og har forældremyndighed. Smilla er født og opvokset i Danmark sammen med mig og sin søster. Nu han siger at jeg ikke får sin tilladelse for at tager min datter på ferie til udlandet. Skal jeg har hans tilladelse for at tager Smilla med mig? På forhånd tak

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Camilla Jeg formoder at I har fælles forældremyndighed, da du har barnet boende. Når man har fælles forældremyndighed, så kan begge forældre - efter de danske regler - tage barnet med på ferie i udlandet uden den andens samtykke. Har kun den ene forælder forældremyndighed kræver det samtykke fra denne forælder at tage barnet med til udlandet. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

A

Hej Jeg kan se på flere spørgsmål og svar vedrørende pas at politiet godkender en pasansøgning når "Politiet kan under særlige omstændigheder give tilladelse til, at det udstedes uden den anden forælders samtykke, men det vil kræve en hel del at få den tilladelse". Men hvad er særlige omstændigheder og hvad er en hel del?

Pernille Bøgh

Der er desværre ingen faste regler for, hvornår der foreligger særlige omstændigheder. Jeg har i praksis haft klienter, som har fået udstedt pas uden samtykke fra den anden forældre, hvis en eller flere betingelser var opfyldte: - min klient kunne bevise, at den anden ikke reagerede på flere forsøg på at få vedkommende til at skrive under på erklæringen. - politiet mente ikke at den anden forældre var fysisk eller psykisk i stand til at forholde sig til underskrift af erklæringen - min klient har med rette være så bange for kontakte den anden part, at dette i sig selv blev anset for en særlig omstændighed. - politiet vurderede, at den anden parts afvisning alene var et udtryk for chikane. - det ikke er muligt at finde frem til den anden forældre. Det er med andre ord ikke umuligt at få udstedt et pas uden den anden forældres samtykke, men det kræver, at du kan dokumentere/sandsynliggøre, at du har forsøgt at få samtykket eller at der er andre konkrete omstændigheder som taler for at der udstedes et pas uden samtykke. Med venlig hilsen Pernille Bøgh advokat Advodan Horsens

Anita

Har man ret til ikke at udlevere pas til samværsforælder hvis denne vil rejse til et land der fra statens side af frarådes at rejse hen til?

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Anita Hvis du har forældremyndigheden alene, kan du godt kunne nægte at udlevere passet med den begrundelse. Hvis I har fælles forældremyndighed, har den anden som udgangspunkt ret til at rejse hvor hen han vil med barnet. Hvis du mener det udgør en risiko, kan du enten anlægge en sag om ophævelse af den fælles forældremyndighed, eller at nægte at udlevere passet. I så fald kan det blive op til fogedretten, at afgøre om passet skal udleveres. Det vil nok under alle omstændigheder blive en konkret vurdering i forhold til omstændighederne ved rejsen. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Julie

Hej. Jeg vil høre om du kan pege på hel konkret lovgivning der viser bopælsforældrens pligt til at udlevere barnets pas til samværsforældren på anmodning? På forhånd tak

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Julie Jeg kan ikke pege på nogen konkret lovgivning, hvor det står. Det følger dog af at forældre, der begge har del i forældremyndigheden, har ret til at rejse til udlandet med barnet uden at spørge den anden. Da barnet kun har et pas skal det følge barnet på rejsen. Hvis den ene forælder ikke vil udlevere passet kan man via fogedretten anmode om, at få det tvangsudleveret til den anden forælder. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Mette

Jeg er skilt. Vi har fælles forældremyndighed. Jeg er bopælsforældre. De Er hos deres far hver 2. Weekend. Mine børns far vil rejse med dem. Vi har lavet mundligt aftale om at han godt kan have dem en uge i foråret og de får fri fra skole til at kunne komme på ferie med ham. Tidspunkt mm ikke fastlagt endnu. Lige hørt han overvejer Ægypten. Dette rejsemål er jeg ikke vild med. Er der forskel på om man rejser inden for EU eller udenfor i forhold til om jeg kan sige nej? Hilsen Mette.

Thomas M.

Hej Karina, Jeg er skilt,med fælles forældremyndighed.Jeg er bopælsforælder. Min ex ikke ønsker at underskrive ansøgningen om pas. Også nægtede at konfliktmægling/mediation i statsforvaltningen. Jeg ønskede børnesagkyndig rådgivning i statsforvaltningen. Men hvad skal jeg gøre? Søge hjælp til at løse problemet i statsforvaltningen eller politiet eller fogedretten? Mvh Thomas

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Thomas Det kræver som udgangspunkt samtykke fra begge forældre at få udstedt et pas. Politiet kan under særlige omstændigheder give tilladelse til, at det udstedes uden den anden forælders samtykke, men det vil kræve en hel del at få den tilladelse. Får du ikke moderens samtykke, eller politiets tilladelse, kan du anlægge sag om at få tilkendt forældremyndigheden alene, og vil derefter kunne få lavet et nyt pas uden samtykke fra moderen. Om du får tilkendt forældremyndigheden alene vil være en konkret vurdering fra rettens side. Sag om forældremyndighed skal indsendes til Statsforvaltningen, som ved uenighed sender sagen videre til retten. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Pernille

Hej Min mand har 2 piger som vi gerne vil have med til Ungarn i 2 uger . Dette er også aftalt med moderen. Mit spørgsmål er nu - hvem skal betale for passet? Der er fælles forældremyndighed, og moderen har bopælsadressen

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Pernille Sædvanligvis opbevares passet der hvor barnet er mest, dvs. hos bopælsforælderen. Hvis moderen ikke har brug for pas, eller vil betale for det på nuværende tidspunkt, så må I selv betale for det, hvis I vil have dem med. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Hans Schlüter

Hej Advodan Du skriver som svar på nedenstående at den der skal bruge pas må betale. Hvilken hjemmel eller afgørelse ligger til grund for den praksis? Hans "Sædvanligvis opbevares passet der hvor barnet er mest, dvs. hos bopælsforælderen. Hvis moderen ikke har brug for pas, eller vil betale for det på nuværende tidspunkt, så må I selv betale for det, hvis I vil have dem med"

Ann-Louise Fjeldborg

Hej Hans, Der er hverken lovhjemmel eller domspraksis herom. Det er ikke en nødvendighed, at barnet har et pas, og det er derfor en udgift som forældrene skal være enige om at dele, og ellers må den forælder, som ønsker at barnet skal have et pas, betale for passet. Det er en praksis der er udviklet efter samme principper som når en forælder ønsker at barnet har særligt mærketøj, en særlig kjole m.v. som ikke er en nødvendighed for barnet. Der må den forælder, som ønsker at barnet skal have tøjet, afholde udgiften hertil.

Maria

Hej. Jeg er samværsforældre og har sidste år fået lavet pas til mit barn, da han skulle med os på ferie. Jeg har derfor også betalt for pas og billeder. Nu vil bopælsforældre have passet - ikke pga. ferie eller lign. - Bare fordi.... Jeg skal altså derfor bare aflevere passet - da det følger barnet?

Jannie langeland

Skal begge forældre skrive under når min 15 årige søn skal have fornyet passet. Vi er skilt med fælles forældremyndighed

Ferruh Can

Hej Hvis bopælsforældre nægter og udlevere pas og man kontakter fogedretten hvor lang tid går der så? Tænker mere på at man jo for det meste har bestilt rejsen og man måske ikke kan få den til tiden.

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Ferruh Det kan jeg desværre ikke svare konkret på, da de forskellige fogedretter har forskellige sagsbehandlingstider. Hvis man skriver til fogedretten at det haster, fordi man skal af sted på en bestemt dato, vil fogedretten selvfølgelig bestræbe sig på, at sagen berammes til et møde i fogedretten inden man skal af sted. Hilsen Karina Sejersbøl

Kjeld Ammentorp

Hej Signe . Har en lille tvist iforhold til at rejse med min søn .. vi har fælles forældremyndighed til vores 2 børn på 8 og 6 .. jeg vil gerne på skiferie med den store, da jeg mener han vil få mest ud af det når jeg er alene med ham . Vigtigt at nævne at vi skal sammen med den nye sambragte familie men da den mindste ikke er så modig endnu, mener jeg at det er bedst hun venter til næste år og så er hun mere klar. Kan godt forstå at det vil virke at hun vil blive fravalgt fællesskabet i den nye familie. Men hun vil så nægte at udlevere den store til denne skiferie.. kan moren dette ? Mvh Kjeld Ammentorp

Rokan Ibrahim

Hej :) Jeg har en søn på 2 og vil gerne rejse ud med ham . Mig og faren har fælles forældremyndighed og da mit barn skal har nye pas skal jeg bruge hans samtykke . Jeg har søgt om fuldforældremyndighed fordi jeg var udsatte for vold fra ham foran hvors søn . Spørgsmålt er kan jeg får lavet et pas alligevel hvis han nægter at skrive under ? I hvilken situationer bliver der lavet passe ved fællesforældremyndighed når den ene vil ikke skrive under? Og hvor lange tid kan det tage politiet før det har taget en beslutning ? Tak på forhånd . Vh

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Det kræver som udgangspunkt samtykke fra begge forældre at få udstedt et pas. Politiet kan under særlige omstændigheder give tilladelse til, at det udstedes uden den anden forælders samtykke, men det vil kræve en hel del at få den tilladelse. Får du ikke faderens samtykke, eller politiets tilladelse, kan du anlægge sag om at få tilkendt forældremyndigheden alene, og vil derefter kunne få lavet et nyt pas uden samtykke fra faderen. Om du får tilkendt forældremyndigheden alene vil være en konkret vurdering fra rettens side. med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Maria Møller - Kristensen

Hej Signe Hvad siger loven om, hvor passe skal være placeret, når der er fælles forældremyndighed?. Skal passet følge barnet?. Eller Skal passet være hos bopælsforældren?. Eller Skal passet være hos samværsforældren?. Jeg stiller spørgsmålet fordi, jeg er bopælsforælder til mit barn på 6 år. Samværsforældren vil på gentagende opfordringer ikke udlevere passet til mig. Samværsforældren har lige været på ferie i 1 uge, hvilket betød jeg dengang udlånte passet til ham med forventning om, at jeg fik det tilbage ved hjemkomsten. Hvilket ikke skete. Jeg skal til møde i Statsforvaltningen på torsdag d. 16/6, om ændringer i samværsaftalen da min datter skal begynde i skole efter sommerferien. I denne sammenhæng vil jeg gerne være på sikker grund, hvad angår passet placering iflg. loven. Håber du kan hjælpe med dette?: Med Venlig Hilsen Maria Møller - Kristensen Mobil nr.: 2333 6660

Signe Brodtkorb

Hej Maria, Passet skal som udgangspunkt følge barnet. Det betyder at passet i princippet skal følge barnet frem og tilbage mellem bopæls- og samværsforælderen, og samværsforælderen skal derfor i dit tilfælde sørge for at sende passet med retur. Det vil i praksis ofte ikke være sådan at passet sendes frem og tilbage hver gang, men sendes med fra bopælsforælderen, når der er behov for det og med retur efter brug. Du har mulighed for at gå i fogedretten for at få passet udleveret, hvis ikke det lykkes frivilligt. Mvh Signe Brodtkorb