PrivatErhvervOm Advodan
Jylland
Sjælland
Bornholm
DK EN

Skjulte lydoptagelser af chefen: Her er reglerne

Ansættelsesret 5 kommentarer
Man må i sit ansættelsesforhold ikke lave skjulte lydoptagelser af nogen, uden deres vidende, medmindre dette sker med en tilstrækkelig saglig grund. Hvis der ikke er en saglig grund til det, kan det blive anset som at have karakter af en grov misligholdelse af ansættelsesforholdet, hvilket i værste fald kan være grund til bortvisning.

“Når det kommer til skjulte optagelser på arbejdspladsen, er der to forskellige regelsæt, der er væsentlige, men som ikke helt kan skilles ad, da argumenterne ofte kommer til at synes ens: Det ansættelsesretlige og det databeskyttelsesretlige perspektiv. For optagelser er også digital brug af data, og dermed træder disse regler også i kraft. Derimod er skjulte lydoptagelser af chefen ikke i reglen strafbare, som mange tror, men det kan hurtigt anses for at være en grov tilsidesættelse af ansættelsesforholdet, som kan begrunde en bortvisning, hvis ikke der er en god grund til det, og de dermed er saglige. Hvis de ikke er det, kan de både være en overtrædelse af databeskyttelseslovgivningen samt en tilsidesættelse af ansættelsesforholdet,” fortæller Thomas Klæstrup Jørgensen, advokat hos Advodan Næstved.

 

Formålet skal være sagligt

Hvis du som ansat laver skjulte lydoptagelser af din chef, skal der være en saglig grund til det. For som medarbejder har du også en række forpligtelser, og derfor kan en skjult optagelse være misligholdelse af ansættelsesforholdet. “Det er en konkret sammenfatning og afvejning i hver sag, om der er tilstrækkelig sagligt grundlag for skjulte optagelser. For det afhænger nemlig af formålet. Men overordnet set kan man sige, at hvis man gør det for at bevise, at virksomheden ikke overholder reglerne over for medarbejderne, så vil det tale for at blive betragtet som et sagligt formål. Det er således formålet for optagelserne, man ser på,” siger Thomas Klæstrup Jørgensen.

Dette er også blevet stadfæstet i en højesteretsdom for nylig, hvor en medarbejder havde optaget chefen efter uenigheder. Samtidig understreger Højesteret, at dommen ikke er et carte blanche til skjulte lydoptagelser af chefen, men at det beror på en konkret afvejning af både hensynet til den ansatte og arbejdsgiveren.

Derfor er formålet med den skjulte lydoptagelse afgørende. “En saglig grund kan være, at man vil varetage sine egne interesser, hvis man har mistanke om, at man er på vej til at blive afskediget, hvor man har en berettiget formodning om, at ens rettigheder i den situation vil blive krænket - og man derfor vil sikre sig bevis for det,” siger Thomas Klæstrup Jørgensen og understreger, at det dog altid er en konkret vurdering i den konkrete sag, der afgør om grunden er tilstrækkelig saglig. Det samme gør sig gældende, hvis det handler om optagelser af kolleger.

 

Du er dataansvarlig

Når du laver optagelser, bliver du automatisk dataansvarlig. Derfor skal du i udgangspunktet oplyse den optagede part så hurtigt som muligt, at vedkommende er blevet optaget. For den optagede part har også nogle rettigheder.

“Databeskyttelsesloven træder i kraft, så snart du behandler personoplysninger, herunder optager en samtale. Efter databeskyttelsesloven er det også en betingelse, at indsamlingen af personoplysninger har en saglig grund. Samtidig må man som dataansvarlig kun opbevare de oplysninger, som er nødvendigt til formålet. Og ikke i længere tid end det er nødvendigt. Du må altså ikke opbevare data, der ikke har noget formål i den pågældende sag,” siger Thomas Klæstrup Jørgensen.

Derfor stiller det store krav til dig som ansat, hvis du vælger at foretage og benytte dig af skjulte optagelser på arbejdspladsen, og derfor er det ikke noget, man bør gøre, uden at have det tænkt ordentligt igennem.

“I det hele taget bør man afholde sig fra at lave skjulte optagelser, hvis man kan sikre sine rettigheder på en mindre indgribende måde. For hvis der ikke er tilstrækkeligt sagligt grundlag for optagelserne, kan det være en tilsidesættelse af ansættelsesforholdet, som kan resultere i en bortvisning,” siger Thomas Klæstrup Jørgensen, og anbefaler, at skjulte optagelser kun bør være sidste udvej. Hvis du har andre muligheder, som eksempelvis at få en bisidder med til et møde, er det altså at anbefale.

Indsender formularen...

Har du brug for at vide mere?

5 kommentar

0 / 700 tegn

Linda

Hej. Jeg vil høre om det er lovligt at optage et møde uden at der gives tilladelse af den ene af ialt 3 deltagere. Det er et beboerrepræsentantskabsmøde,i en privat boligbyggeri. For at sikre at tingene ikke bliver fordrejet efterfølgende eller decideret løget om, hvem sige hvad og hvad der er sagt eller ikke sagt. Fx bliver jeg af den 3. Person beskyldt for at sige noget, som jeg slet har sagt. Derfor ønsker jeg og det den anden beboerrepræsentant at optage vores møde, dog har vi spurgt om vi må optage mødet, men ham den tredje beboerrepræsentant, der omgås sandheden efterfølgende, nægter at vi må optage mødet. Vi vil gerne optage det uanset hvad for på denne måde kan vi bevise hvad der er blevet sagt. Så spørgsmålet er så om vi må gøre det i det skjule? Vores møde foregår i min lejlighed.

Nikolaj Madsen

Kære Linda Du må gerne optage en samtale, hvor du selv deltager, uden at gøre modparten opmærksom på det på forhånd. Du skal dog være opmærksom på, at du bliver dataansvarlig og skal behandle optagelsen i henhold til Databeskyttelsesloven. Det betyder bl.a., at du skal oplyse den optagede part om optagelsen hurtigst muligt efter, at den har fundet sted. Du skal som hovedregel også slette optagelsen, når den er mere end 30 dage gammel. Vær opmærksom på, at du ikke må dele optagelsen med andre, medmindre det tjener et sagligt formål. Og indeholder optagelsen kompromitterende indhold, må den måske slet ikke deles. Ved tvivl bør du derfor opsøge en advokat, som kan lave en konkret vurdering af indholdet, inden optagelsen fremsendes til tredjemand.

Annette

Hej. Jeg har udendørs overvågning af min grund. Inden da havde vi registreret, at der flere gange var personer, der gik ind på vores grund om natten / når vi ikke var der. Mit spørgsmål er, må man optage lyd på egen grund, fx have og gård? Lyden er slået fra på disse kameraer, men er det faktisk unødvendigt? Hvis personer opholder sig uberettiget på min ejendom, er de så stadig beskyttet af det forhold, at deres private samtale ikke må optages? Som jeg forstår det, er de ikke, da de er der i et ikke lovligt ærinde. Der er fuldt skiltet overalt. Venlig hilsen Annette

Nikolaj Madsen

Kære Annette Det er som udgangspunkt lovligt at videoovervåge din egen private grund, så længe du ikke også overvåger fortov, gader m.m. Lydoptagelsen er en naturlig del af videoovervågningen. Du skal huske, at behandling af videoovervågning skal behandles i henhold til Databeskyttelsesloven. Det betyder blandt andet, at du som udgangspunkt ikke må videregive dine oplysninger, skal orientere forbipasserende om, at din grund er videoovervåget samt at du som hovedregel ikke opbevarer dine optagelser i mere end 30 dage. Derudover henviser jeg til mine øvrige besvarelser på nærværende hjemmeside.

Nanna

Jeg arbejder på et socialt botilbud og er i dag blevet gjort opmærksom på, at min kollega er blevet optaget (lyd, ikke video) af en beboer. Beboeren deltager selv i samtalen og samtalen drejer sig som at beboer vil have mere medicin udleveret end hvad der er meningen. Min kollega er SSA og ved at blandingen af medicinen kan have konsekventser for beboers helbred. Formålet med optagelsen er, at beboer kan ligge pres på personale og derfor bedre kan trumfe sin egen vilje igennem. Mit spørgsmål er derfor, må beboeren gerne lave en skjult lydoptagelse af sådan en samtale? Og gør det nogen forskel om den er optaget i fælles område eller i beboers egen lejlighed?

Morten

Hvordan er man stillet ift lydoptagelser mellem en selv og en kommunal sagsbehandler? Jeg tænker primært i forbindelse med JobCenter, men ikke nødvendigvis begrænset til JobCenter. På den ene side læser jeg lovgivning der uden skyggen af tvivl giver folk ret til at optage samtaler, som de selv deltager i (vi taler om fysiske møder, ikke over telefon). På den anden side er der (så vidt jeg har forstået det) kommet en lovgivning for relativt nyligt, om at man ikke må lydoptage kommunens medarbejdere, selvom man selv deltager i samtalen og selvom det drejer sig om ens egen sag ved kommunen. Når folk ønsker at lydoptage, er det ofte fordi sagsbehandlerne enten er utroligt nedladende, bevidst lægge hindringer i vejen for et produktivt forløb, trækker sagerne i langdrag, eller ligefrem bryder lovgivningen på området. Derfor er folk naturligvis meget interesseret i at lydoptage dette, så man kan fremføre det som bevis for at man har været offer for ulovlig sagsbehandling. Så hvornår opvejer én lovgivning en anden? Hvilken lovtekst skal man forholde sig til? Den der giver en lov til at lydoptage? Eller den der nægter en at lydoptage? Til slut vil jeg sikre mig at jeg har forstået korrekt, hvem man må dele lydoptagelserne med, når man først er i besiddelse af disse. Som udgangspunkt, som jeg forstår det, så må man ikke dele lydoptagelserne med 3. part, med mindre at samtlige deltagere på lydoptagelsen har givet samtykke til dette. Dog må man, som jeg har forstået det, godt afspille optagelserne (uden samtykke fra øvrige deltagere) overfor en person der måtte have en "faglig interesse" i emnet, fx en politibetjent, hvis noget kriminelt har fundet sted, en læge, hvis man har været udsat for lægesvigt og ønsker en faglig vurdering af forløbet, en privat socialrådgiver, hvis man har hyret denne til at hjælpe en videre med sin sag hos kommunen. Og slutteligt må man afspille lydoptagelser overfor en advokat, da disse har tavshedspligt.

Pernille Knudsen rehl

Jeg vil gerne vide om jeg må bruge en lydoptagelse af samtale med mig og udlejer, samt af hans tømrer da de har løjet for mig og kommunen vedr en skimmelsag, hvor udlejer skriver til kommunen vedr et påbud med at lukke fugt- og vandkilder ind i huset. Udlejer gør gældende at det har han gjort efterfølgende optager jeg en samtale, hvor det kommer frem, at det havde han ikke gjort, må jeg informere(sende den) til kommunen, da det er ret afgørende om udlejer har lukket fugt kilder inden skimmel sanering. Mvh Pernille

Nikolaj Madsen

Når du laver optagelser, bliver du automatisk dataansvarlig. Derfor skal du i udgangspunktet oplyse den optagede part så hurtigt som muligt, at vedkommende er blevet optaget. For den optagede part har også nogle rettigheder. Du må gerne optage en samtale, hvor du selv deltager uden at gøre modparten opmærksom herpå. Da samtalen derudover tjener et sagligt formål – nemlig at dokumentere mangler i din bolig – mener jeg godt, at du, ud fra det oplyste, kan fremsende optagelsen til kommunen. Da optagelsen har fundet sted, bør du ligeledes informere din udlejer samt den tredje deltagende part om, at du har optaget jeres samtale. Det er dog vigtigt at understrege, at det afhænger af indholdet på den enkelte optagelse. Der kan således sagtens findes eksempler, hvor der er tale om kompromitterende indhold. Ved tvivl bør du derfor få juridisk rådgivning således, at der kan ske en konkret og individuel vurdering af indholdet inden du fremsender til tredjemand.