Som medarbejder har du ret til ny ferie, hvis du bliver syg, efter du har taget hul på ferien. Det fortæller advokat Mette Asmussen fra Advodan i Helsingør, som uddyber reglerne her.
Reglerne betyder konkret, at medarbejdere, som har optjent fuld ferie – det vil sige mindst 25 dages ferie – har mulighed for erstatningsferie efter fem sygedage i løbet af deres ferie. De første fem dage betragtes som en karensperiode, som ikke erstattes. De kan ligge i forlængelse af hinanden eller være spredt over ferieåret.
Sygemelding og dokumentation
”For at få ferien erstattet, skal du sygemelde dig hos din arbejdsgiver samme dag, som du bliver syg. Herudover skal du hurtigst muligt indhente en erklæring fra en læge, som dokumenterer sygdommen. Begge dele gælder uanset, om du holder ferie i Danmark eller i udlandet,” forklarer Mette Asmussen.
Hun tilføjer, at du inden ferien bør tjekke med din arbejdsgiver, hvilke konkrete retningslinjer, der er for sygemelding i ferien på din arbejdsplads. Du bør fx få afklaret, hvem du skal ringe til med din sygemelding, og hvem du skal sende dokumentationen til.
Eksempel: Sådan fungerer reglerne
I den kommende ferie bliver du syg og ligger i sengen med madforgiftning i fire dage. I vinterferien tager du på skiferie i fem dage. Uheldigvis falder og brækker du benet allerede anden dag og skal dermed tilbringe resten af ferien på krykker. I begge tilfælde melder du dig straks syg hos din arbejdsgiver og går til en læge, som dokumenterer, at du er syg. Du har således været syg i otte dage og har efterfølgende ret til tre dages erstatningsferie.
Brug for rådgivning?
Har du brug for rådgivning i forbindelse med eventuel erstatningsferie, er du velkommen til at kontakte en af vores erfarne advokater i Advodan.
Har du brug for rådgivning?
14 kommentar
Tonny
Yelena
Yelena
Trine I. Østengaard
Trine I. Østengaard
Alan
Trine I. Østengaard
Susan
Marek
Trine I. Østengaard
Jesper Vang Jensen
Trine I. Østengaard
Suzana Timotijevic
Trine I. Østengaard
Nils Henrik Tobias
Trine I. Østengaard
Nils Henrik Tobias
Pia Jensen
Trine I. Østengaard
Annie Fehr Rask
Trine I. Østengaard
pia PEDERSEN
Trine I. Østengaard
Carina
Karin Høier
Susanne Nielsen
Karin Høier
Susanne Nielsen
Karin Høier