Værgemål

Hvad er et værgemål?

Personer under 18 år er ifølge lovgivningen automatisk under værgemål. Disse personer er umyndige og kan som udgangspunkt ikke indgå økonomiske forpligtelser eller råde over egen formue.

Hvis en person ikke har eller mister evnen til at varetage sine egne forhold og træffe beslutninger på egne vegne, f.eks. på grund af psykisk handicap, demens, hjerneblødning eller ulykke, kan det være nødvendigt, at vedkommende kommer under et værgemål. Når en person kommer under værgemål, vil en anden person – en værge – blive udpeget til at handle på hans eller hendes vegne i forbindelse med personlige og økonomiske beslutninger.

Selvom en person mister evnen til at tage hånd om de fornødne beslutninger i hverdagen, er det ikke altid nødvendigt med en værge. Ofte vil personen få hjælp af pårørende og andre nærtstående, og så længe det fungerer for begge parter, er der ikke behov for et værgemål.

Hvilke typer af værgemål findes der?

Der findes forskellige typer af værgemål. Hvilken type af værgemål en person får tildelt, afhænger af det konkrete behov. Et værgemål kan omfatte:

• Økonomiske forhold: Et økonomisk værgemål begrænses til at handle om økonomiske forhold, herunder fx forvaltning af en formue på mere end kr. 75.000,00, salg af en fast ejendom mv.
• Personlige forhold: Et personligt værgemål begrænses til at handle om personlige forhold, herunder fx flytning eller kontakt til offentlige myndigheder.
• Fratagelse af den retlige handleevne: I nogle situationer kan et værgemål omfatte, at personen bliver frataget sin retlige handleevne, -det der tidligere hed umyndiggjort. Det betyder i så fald, at vedkommende ikke kan stemme til et folketingsvalg. Som oftest vil man dog nøjes med at fratage personen den retlige handleevne vedrørende bestemte forhold. Det kan fx være, hvis en person på grund af nedsat funktionsevne mangler økonomisk forståelse, og misbruger sin økonomi til skade for sig selv, eller hvis man vil forhindre en person i at blive udnyttet økonomisk.

Et værgemål skal altid laves, så det er mindst muligt indgribende, og det skal ophøre, hvis der ikke længere er behov for det. For at sikre, at et værgemål er mindst muligt indgribende i den pågældende persons liv, kan man mere eller mindre skræddersy værgemålet til at passe til den situation, som personen befinder sig i.  

Hvornår kan der være behov for et værgemål?

Der kan være mange situationer, hvor der kan være behov for at få etableret et værgemål. Nedenfor giver vi en række eksempler:

• Hvis en person pga. demens eller anden sygdom ikke får betalt sine regninger
• Hvis en person skal flytte i plejebolig, men ikke selv er i stand til at give et samtykke til flytningen
• Hvis et ægtepar ønsker at sælge deres hus, men den ene ægtefælle ikke er i stand til at underskrive købsaftalen, fx pga. demens.
• Hvis der er tvivl om økonomisk udnyttelse, købemani, ludomani eller lignende
• Hvis bostedet eller en af de pårørende administrerer personens økonomi, og de øvrige pårørende er uenige i måden det sker på.

Hvordan ansøger man om et værgemål?

Man ansøger om værgemål hos Familieretshuset. Man kan søge om værgemål for sig selv, men familie, nærtstående og visse myndigheder kan også søge om etablering af værgemål på vegne af en person.

Hvis der findes en nærtstående person, som ønsker at blive værge, vil Familieretshuset typisk udpege denne person. Er der ingen pårørende, der kan, vil eller evner at påtage sig værgemålet, udpeger Familieretshuset en værge blandt en af deres faste værger.

For at få etableret et værgemål skal man have et aktuelt behov, dvs. der skal være nødvendige opgaver og beslutninger, der ikke kan træffes af personen selv.

Hvis der ansøges om hel eller delvis fratagelse af personens retlige handleevne, vil Familieretshuset henvise sagen til domstolene, da det er der, kompetencen til en så indgribende beslutning ligger.

Hvad er et samværgemål?

Et samværgemål er en mindre indgribende værgemålsform, som kun kan omfatte økonomiske forhold, og som man selv skal ansøge om. Et samværgemål kan være en god hjælp til en person, der på grund af uerfarenhed, svækket helbred eller anden lignede tilstand har behov for hjælp til at administrere sin formue eller varetage andre økonomiske beslutninger.

Et økonomisk samværgemål forudsætter, at personen fungerer så godt, at den pågældende kan samarbejde med sin samværge om sin økonomi.

Hvad er forskellen på en fremtidsfuldmagt og et værgemål?

I en fremtidsfuldmagt kan du vælge en eller flere personer, du har tillid til, som kan varetage dine interesser, hvis du en dag mister evnen til at selv at kunne gøre det. Her er det dig, der bestemmer, hvem og hvor mange, der skal handle på dine vegne, hvis du ikke selv kan.

Ved et værgemål er det derimod Familieretshuset, der bestemmer, hvem der skal være din værge, og der kan kun være én værge. Eksempelvis kan begge dine børn ikke være værger for dig.

Ophævelse af værgemål

Selvom der allerede er etableret et værgemål, kan man godt ændre værgemålet eller helt ophæve det. Det kan være, at der er opstået nogle nye problematikker, som værgen ikke kan håndtere med det eksisterende værgemål. Det kan også være, at det eksisterende værgemål nu er for omfattende, og at der er behov for et mindre indgribende værgemål.

I nogle situationer kan det også være, at man helt kan ophæve værgemålet. 

Har du spørgsmål i forbindelse med værgemål?

Hvis du er i tvivl om et værgemål vil være det rigtige for dig eller din pårørende, kan du kontakte en af vores advokater med speciale i værgemål. Vi kan fx hjælpe dig med at træffe beslutning om, hvilken type værgemål der vil være bedst i din og din pårørendes situation.