Få juridisk hjælp til din erstatningssag
Tager du en erstatningsadvokat fra Advodan med på råd, får du hjælp til alle dele af erstatningsretten, forsikringsretten og sagens økonomiske elementer. Vi bistår med en eller flere af følgende opgaver afhængigt af din konkrete situation:
- Vurdering af din sag; dvs. en juridisk gennemgang af sagen og rådgivning om dens videre forløb, herunder din mulighed for at søge erstatning og omkostningerne forbundet dermed
- Anmeldelse af din skade (fx patientskade, arbejdsskade eller en skade efter en ulykke)
- Gennemgang og vurdering af en afgørelse fra et forsikringsselskab, AES, Ankestyrelsen m.fl.
- Udarbejdelse af klage til forsikringsselskabet, Ankestyrelsen, Ankenævnet for forsikring m.fl.
- Varetagelse af din sag med indhentelse af bilag, opgørelse af erstatning, korrespondance med de involverede parter mv.
- Udtagelse af stævning, hvis en skade eller et krav ikke anerkendes
Allierer du dig med en Advodan-advokat, bliver du klædt på til at navigere i de juridiske krav og muligheder i din situation – og får tryghed omkring hele processen.
Advodan – personlig rådgivning, lokal indsigt og jura i øjenhøjde
Hos Advodan kan vi hjælpe dig med personlig rådgivning og juridiske dokumenter inden for alle dele af privatretten. På vores over 20 kontorer fordelt rundt i landet arbejder der mere end 100 jurister. Det betyder, at din Advodan-advokat både er ekspert i erstatningssager, har kendskab til dine lokale udfordringer og kan trække på viden og erfaring fra sparringspartnere landet over.
Vi ved, at juridiske problemstillinger kan være komplekse i både form og indhold. Derfor er det centralt for os at møde vores kunder i øjenhøjde – både i vores rådgivning og dokumenter. Vi starter også gerne med i fællesskab at afdække dit behov for hjælp, hvis du er i tvivl om, hvilken rådgivning eller hvilke dokumenter der er relevante i din situation.