PrivatErhvervOm Advodan
Jylland
Sjælland
Bornholm

Skilsmisseadvokat

Hvis du og din partner skal separeres eller skilles, opstår der ofte mange spørgsmål og bekymringer. En erfaren skilsmisseadvokat fra Advodan kan hjælpe dig med de juridiske spørgsmål og problemstillinger, der kan opstå i forbindelse med en skilsmisse.

Vi tilbyder:

  1. Generel rådgivning om skilsmisse og separation
  2. Bistand til ansøgning om skilsmisse
  3. Bodelingsaftale

Få rådgivning af en skilsmisseadvokat 

En skilsmisse er juridisk set den endelige opløsning af et ægteskab. Processen kan variere i kompleksitet, alt efter jeres situation. Nogle skilsmisser er enkle og hurtige, mens andre kan være mere langvarige og krævende. Dette afhænger blandt andet af, om I er enige om at gå fra hinanden, og om én af jer søger ægtefællebidrag.

Enighed om skilsmisse og har fælles børn under 18 år

Hvis du og din ægtefælle har fællesbørn under 18 år og er enige om at blive skilt, kan skilsmissen gennemføres  med en kort sagsbehandling, da den tidligere reflektionsperiode på tre måneder blev afskaffet i 2020.

Dog anbefales det stadig at tage hensyn til børnene i processen og overveje rådgivning, der kan hjælpe jer med at håndtere konflikter og støtte børnene bedst muligt.

 

Hvem skal have bopælsretten ved skilsmisse?

Har I fællesbørn, skal I blive enige om, hvem børnene skal bo hos. Den forælder, som børnene skal bo hos, får bopælsretten, mens den anden forælder bliver samværsforælder og har ret til samvær med børnene.

Hvis I ikke kan nå til enighed om, hvem der skal have bopælsretten, kan I anmode Familieretshuset om at træffe en afgørelse. Det er vigtigt at bemærke, at det kan være vanskeligt at ændre bopælsretten, hvis den først er fastsat af Familieretshuset. For at sikre dine rettigheder, bør du derfor rådføre dig med en skilsmisseadvokat, før du flytter fra jeres fælles bopæl. Læs mere om bopælsret her.

Bemærk, at væsentlige beslutninger, som flytning til Grønland, Færøerne eller udlandet, som påvirker barnets forhold til samværsforælderen, kræver enighed mellem begge forældre.

 

Forældremyndighed ved skilsmisse

Du og din tidligere ægtefælle har som udgangspunkt fælles forældremyndighed over jeres børn, hvis I bliver skilt. I visse tilfælde kan en af jer dog få forældremyndighed over barnet alene.

 

Fælles forældremyndighed

Som udgangspunkt har I fælles forældremyndighed over jeres børn. Det betyder, at I begge har ret og pligt til at være med til at træffe væsentlige beslutninger i børnenes liv, såsom valg af skole, læge og bopæl.

 

Fuld forældremyndighed


Hvis en af jer ønsker fuld forældremyndighed, skal dette aftales med den anden forælder. Hvis I ikke kan blive enige, kan sagen tages op i Familieretshuset, som vil forsøge at hjælpe jer med at nå til enighed. Hvis det stadig ikke lykkes, kan sagen indbringes for retten. Det er dog sjældent, at retten tildeler fuld forældremyndighed til den ene forælder, da det kræver særligt tungtvejende grunde.

Hos Advodan kan vi rådgive dig, hvis du overvejer at søge om  fuld forældremyndighed.

I er enige om skilsmisse

Hvis I begge ønsker skilsmisse, er processen for at blive skilt relativt enkel. Er I enige, kan skilsmissen gennemføres hurtigt med en kort sagsbehandling.

Udover enigheden om at blive skilt, skal I også være enige om vilkårene for skilsmissen. Dette kan omfatte aftaler om, hvem der skal blive boende i en eventuel fælles bolig, eller om der skal betales ægtefællebidrag. Hvis I ikke kan nå til enighed om vilkårene, vil I blive indkaldt til et møde i Familieretshuset.

Læs mere om ægtefællebidrag

 

I er uenighed om skilsmissen: Skilsmisse med separation 

Hvis kun den ene part ønsker skilsmisse, skal I ansøge om separation. Under separationsperioden har I mulighed for at overveje jeres situation og eventuelt finde en løsning.

Separationsperioden varer seks måneder, hvorefter I kan ansøge om en endelig skilsmisse.

Under separationen er I stadig juridisk bundet af ægteskabet, hvilket betyder, at ingen af jer kan indgå et nyt ægteskab i denne periode. Det er vigtigt at være opmærksom på, at separationen bortfalder, hvis I genoptager samlivet.

I separationsperioden bortfalder desuden arveretten mellem jer som ægtefæller, og I arver derfor ikke længere hinanden.

 

Skilsmisse efter særlige grunde 

I visse tilfælde kan en skilsmisse gennemføres uden separationsperiode og uden samtykke fra din ægtefælle. Det gælder, hvis din ægtefælle har begået en eller flere af følgende handlinger mod dig:

  • Utroskab
  • Vold
  • Seksuelle overgreb
  • Bortførelse af jeres fællesbarn

Desuden kan du også blive skilt på grund af særlige omstændigheder, hvis I på grund af uenigheder har været adskilt i to år.

Hvis du ønsker at ansøge om skilsmisse på grund af særlige omstændigheder, skal du kunne dokumentere eller sandsynliggøre, at disse forhold er korrekte.

Hvordan fordeles vores ejendelene ved skilsmisse?

Når I er gift, betragtes jeres ejendele som udgangspunkt som værende delings formue, hvilket betyder, at alle aktiver indgår i en bodeling. Ved skilsmisse skal den samlede delings formue deles ligeligt mellem jer, uanset om jeres formuer var forskellige før ægteskabet.

 

Hvis du og din ægtefælle har oprettet en ægtepagt, fordeles jeres ejendele i forhold til det, der står i aftalen. En almindelig form for ægtepagt er fuldstændigt særeje, hvor ejendele holdes uden for fællesejet og derfor ikke indgår i den fælles formue, der skal deles ved skilsmisse.

 

Få juridisk rådgivning af en skilsmisseadvokat

Hos Advodan står vi klar med hjælp og rådgivning, hvis du står i en situation, hvor du og din ægtefælle skal separeres eller skilles.   Vi kan fx bistå med: 

  • Generel rådgivning om skilsmisse og separation 
  • Økonomisk rådgivning 
  • Rådgivning til dig som virksomhedsejer 
  • Rådgivning om ægtefællebidrag 
  • Bistand ved møder i Familieretshuset
  • Sager i Familieretten
  • Spørgsmål vedrørende fælles børn – fx bopæl, samvær og børnebidrag 
  • Rådgivning ifm. bodeling 

Læs mere om skilsmisse og separation. 

Indsender formularen...

Har du brug for rådgivning?

Advodan – personlig rådgivning, lokal indsigt og jura i øjenhøjde 

Hos Advodan kan vi hjælpe dig med personlig rådgivning og juridiske dokumenter inden for alle dele af privatretten. På vores over 20 kontorer fordelt rundt i landet arbejder der mere end 100 jurister. Det betyder, at din Advodan-advokat både er ekspert i skilsmisse og seperation, har kendskab til dine lokale udfordringer og kan trække på viden og erfaring fra sparringspartnere landet over.

Vi ved, at juridiske problemstillinger kan være komplekse i både form og indhold. Derfor er det centralt for os at møde vores kunder i øjenhøjde – både i vores rådgivning og dokumenter. Vi starter også gerne med i fællesskab at afdække dit behov for hjælp, hvis du er i tvivl om, hvilken rådgivning eller hvilke dokumenter der er relevante i din situation.