Skilsmisse og økonomi – hvordan er jeg stillet efter skilsmissen?

Sådan påvirkes din økonomi ved skilsmisse

Hvis du skal skilles, har det konsekvenser for mange aspekter af din økonomi. For at gøre det lettere for dig at overskue har vi her samlet den vigtigste information, du skal bruge til at forstå din nye økonomiske situation ved skilsmisse. Ønsker du juridisk rådgivning i spørgsmål om din økonomi efter skilsmisse, kan du altid kontakte os for en uforpligtende samtale.

På denne side får du svar på spørgsmål om:

• Ophør af formuefællesskab: Hvad sker der juridisk, når vi går fra hinanden?
• Salg af bolig/overdragelse af hus: Skal vi sælge huset, eller kan en af os overtage det?
• Deling af pension: Beholder vi vores egne pensioner, eller skal vi dele dem?
• Forsikringer: Kan vi beholde vores forsikringer, eller skal vi tegne nye?
• Skat: Hvad er vores nye skattemæssige situation?
• Virksomhedsejer og skilsmisse: Hvad skal jeg vide som virksomhedsejer, når jeg skal skilles?

Udover emnerne listet ovenfor er der tre andre områder, som kan påvirke din økonomi betragteligt efter din skilsmisse. Det drejer sig om:

• Ægtefællebidrag – Læs mere om fastsættelse af ægtefællebidrag her.
• Bodeling – Læs mere om deling af fælles gæld og værdier her.
• Børnebidrag – Læs mere om bidragssatser og aftaler om børnebidrag her. 

Ophør af formuefællesskab: Hvad sker der nu?

For at forstå din nye økonomiske situation må du kende til din gamle. Da du og din tidligere partner blev gift, fik I det, der hedder formuefællesskab (også kaldet fælleseje eller delingsformue). Dette formuefællesskab ophører, når I går fra hinanden. Det betyder, at jeres fælles formue skal gøres op og fordeles mellem jer.

Denne fordeling af ejendele og formue kaldes bodeling. Har I oprettet en ægtepagt om særeje, er forholdene dog anderledes, da I så ikke nødvendigvis har formuefællesskab.

Skilsmisse og bolig: Hvad skal vi vide?

Er I gift, og har I en fælles bolig, indgår den automatisk i jeres formuefællesskab. Det gælder også, selvom det kun er den ene af jer, der står på skødet. Sammen skal I finde ud af, om I vil sælge boligen og dele pengene mellem jer, eller om en af jer vil blive boende i boligen og købe den anden ud.

Hvis I beslutter, at en af jer skal overtage jeres fælles bolig, skal I finde ud af hvad jeres bolig er værd, herefter skal I søge om gældsovertagelse eller søge om at købe den anden part ud, hvis boligens værdi er steget efter jeres fælles køb. Det kræver dog, at banken eller kreditforeningen godkender, at den ene af jer overtager hele boligen. Sker det ikke, hæfter I begge fortsat for gælden. Dermed risikerer du at skulle betale af på en bolig, du ikke bor i.

Hvis I vælger at sætte huset til salg, skal der fortsat betales terminsydelser, ejendomsskat og forsikring for den fælles ejendom i salgsperioden. I den situation kan det være en god idé at få hjælp til at aftale nogle klare spilleregler om fordeling af udgifterne.

Som udgangspunkt skal I begge betale udgifter til boligen, indtil skilsmisseboet er gjort op. Det gælder stadigvæk, hvis den ene af jer flytter – med undtagelse af forbrugsudgifterne, som alene betales af den af jer, der bliver boende i den fælles bolig. Normalt betaler den, der bliver boende, en form for husleje til den anden for brugen af den ideelle andel af boligen. Den part, som flytter i en ny bolig, må selv betale alle sine udgifter til den nye bolig.

Der er altså mange ting, der kan give udfordringer, når I har fælles bolig og bliver skilt. Vi står klar med rådgivning tilpasset netop din situation. Læs om vores rådgivning her.

Pension: Skal vi dele vores pension ved skilsmisse?

Om I beholder jeres pensioner hver især, eller om I skal dele dem, når I bliver skilt, afhænger af, om de betragtes som ”rimelige” eller ej.

Hvad er en ”rimelig” pension?

Der er ingen klare regler for, hvad en ”rimelig” pensionsordning er. Hvis du har en pensionsopsparing hos din arbejdsgiver, er den som udgangspunkt ”rimelig”, hvis den svarer til, hvad der er normalt for dit fag og dit uddannelsesniveau. Fx er overenskomstbestemte pensionsordninger og/eller arbejdsmarkedspensioner ”rimelige”.

Går jeres pensioner under betegnelsen ”rimelige”, beholder I jeres pensioner hver især. Det gælder både for rate-, kapital- og livrentepension.

Går jeres pensioner under betegnelsen ”ikke rimelige”, kan den del af pensionen, som ikke anses for rimelig, blive delt mellem jer, hvis I bliver skilt. Det sker dog ikke, hvis I har oprettet en ægtepagt, hvor I har aftalt en anden måde at dele jeres pension på. Generelt er reglerne om deling af pension ikke entydige. De er baseret på en vurdering fra sag til sag, og derfor anbefaler vi altid, at du får en advokat/rådgiver til at hjælpe dig ved skilsmisse. Få hjælp her.

Skifteretten vurderer sagen, hvis I er uenige 

Hvis I er uenige, kan I anlægge sag ved skifteretten, som vurderer, om en pension er ”rimelig” eller ej. Skifteretten vil lægge vægt på, om pensionen er større, end den normalt er inden for den faggruppe, du eller din tidligere partner hører under.

I helt særlige situationer kan skifteretten beslutte, at en ægtefælle skal have en kompensation, hvis I beholder jeres egne pensioner. Det kan ske, hvis det stiller en af jer særligt dårligt økonomisk, at jeres pensioner ikke bliver delt.

Kompensationen betales af den anden ægtefælle og kan være en af to typer:

1. Fællesskabskompensation: Skifteretten kan beslutte, at du skal have en såkaldt fællesskabskompensation, hvis du under ægteskabet har sparet mindre op til pension, end hvad der svarer til en rimelig pensionsordning. Det gælder dog kun, hvis den mindre pensionsopsparing skyldes, at du på grund af din familie har været hjemmegående, på barsel eller haft et deltidsjob for at tage dig af børnene og hjemmet.
2. Skifteretten kan beslutte, at du skal have en rimelighedskompensation, hvis du stilles urimeligt, fordi din ægtefælles pension er meget større end din. Du kan få sådan en kompensation, hvis I har været gift i mere end ca. 15 år. Overordnet set gælder det, hvor længe I har været sammen som par, der kan godt tilkendes rimelighedskompensation, hvis I fx har været gift i 7 år, men boet sammen i 13 år, det kommer dog an på den enkelte situation.

I kan også selv aftale, at den, der har mest i pension, skal betale en fællesskabskompensation eller en rimelighedskompensation. På den måde undgår I at skulle i skifteretten. I kan drøfte mulighederne med jeres pensionsselskab eller pensionskasse, hvis I ønsker at lave en aftale om kompensation.

Kan I ikke nå til enighed, anbefaler vi, at du kontakter en skilsmisseadvokat, der kan hjælpe dig, hvis din sag går i skifteretten.

Deling af pension i praksis

Delingen af jeres pensioner sker som udgangspunkt ved kontant betaling. Hvis det fx er din pensionsopsparing, der skal deles, skal du enten betale din ægtefælles andel kontant eller kompensere ham/hende i bodelingen.

Hvis det ikke er muligt, kan du afdrage på beløbet i op til 5 år. Det sker typisk, hvis din formue er bundet i en virksomhed, som er din indtægtskilde.

Som en sidste mulighed kan du overdrage konkrete pensionsordninger eller dele heraf til din ægtefælle.

Du mister retten til engangsbeløb ved ægtefællens død

ATP Livslang Pension indeholder et engangsbeløb ved død. Beløbet er typisk på 50.000 kr., og det bliver udbetalt til din nærmeste, hvis du dør – udbetalingen forudsætter dog, at visse betingelser er opfyldt. Bliver du skilt, mister du retten til engangsbeløbet i tilfælde af din tidligere ægtefælles død.

Så længe I er separeret, har du fortsat retten til at få udbetalt et engangsbeløb ved død.

Skilsmisse og forsikringer: Kan vi beholde vores forsikringer?

Når I bliver skilt, er det vigtigt, at I får tilpasset jeres forsikringer til den nye situation. I behøver ikke at tegne nye forsikringer begge to. Den af jer, der skal beholde jeres nuværende forsikringer, skal bare huske at få dem opdateret.

Familieforsikring

Hvis en af jer eller I begge ønsker at overtage familie- og indboforsikringen, skal I aftale hvem af jer, der gør det. Er det ikke dig, skal du tegne en ny. Så skal du huske at ændre indbosummen. Efter skilsmissen ejer du sandsynligvis kun halvdelen af det, I sammen ejede før, og derfor vil der ofte kunne spares nogle penge på en ændring af indbosummen.

Bilforsikring

I forhold til bilforsikringen skal I tage stilling til hvem af jer, der skal stå som ejer og bruger af bilen. Hvis bilen skifter ejer, skal I huske at oplyse det til forsikringsselskabet. Hvis din tidligere partner stod som ejer før, og du nu overtager bilen, vil du normalt få samme anciennitet, som han eller hun havde.

Ulykkesforsikring

Som udgangspunkt skal du ikke tænke over din ulykkesforsikring. En ulykkesforsikring er en personlig forsikring, hvor udbetalingen sker til den, som har tegnet forsikringen. Har du dødsfaldsdækning på din ulykkesforsikring, skal du dog være opmærksom på, at beløbet vil blive udbetalt til dine nærmeste pårørende.

Når du er gift, er nærmeste pårørende din ægtefælle, men når I bliver skilt, skal du tage stilling til, hvem der nu skal modtage en eventuel erstatning. Hvis du har børn, vil de automatisk modtage erstatningen, medmindre du giver besked om andet. Har du indsat din ægtefælle som begunstiget ved navn, skal du huske at ændre dette.

Skat: Hvad betyder skilsmissen for mine fradrag og beskatning?

En skilsmisse påvirker din privatøkonomi og skattemæssige situation.

Sambeskatning ophører ved skilsmisse

Når man er gift, bliver man automatisk sambeskattet. Det betyder, at man kan udnytte hinandens skattefradrag bedst muligt. Hvis den ene ægtefælle ikke kan udnytte sit fradrag, vil det derfor automatisk blive ”flyttet” over til den anden ægtefælle, hvorved ægteparret samlet sparer penge.

Hvis man bliver separeret eller skilt, ophører sambeskatningen for hele det kalenderår, hvor man bliver separeret eller skilt. Skattestyrelsen får automatisk besked om det, når du bliver skilt.

Nye forhold om fradrag for renteudgifter ved fælles bolig

Hvis du og din tidligere partner ejer en bolig i fællesskab og hæfter solidarisk for lånet, skal I huske, at I hver især kun kan få fradrag for halvdelen af renteudgifterne til boligen fra og med det år, I bliver skilt. Hvis det fx kun er dig, som bliver boende i boligen, kan du altså stadigvæk kun fratrække halvdelen, mens din tidligere partner kan gøre det samme.

Hvis I aftaler, at kun den ene af jer bor i boligen og betaler alle udgifter, giver det mest mening, at denne person får det fulde rentefradrag. Aftaler I dette skriftligt, vil Skattestyrelsen som regel acceptere det og overføre rentefradraget helt til den, som bliver boende. Gør Skattestyrelsen ikke det, kan I lave jeres egen aftale, så den der bor i og betaler til boligen, får nogle penge af den, som flytter.

Bliver det fulde rentefradrag overført til din tidligere partner af Skattestyrelsen, er det en god idé at rette din forskudsopgørelse. Ellers kan du risikere at udnytte din tidligere partners fradrag, som du ikke længere er berettiget til. Det vil betyde, at du skal betale mere skat året efter.

Læs også: Hvem har ret til skattefradrag efter skilsmisse? 

Vær opmærksom på beskatning af lejeindtægt 

Hvis en af jer fraflytter den fælles bolig, opstår der i virkeligheden et lejeforhold, hvor den blivende ægtefælle skal betale husleje for brug af den anden ægtefælles halvdel af boligen. Denne husleje bliver medtaget i bodelingen mellem parterne.

Hvis I har afsluttet bodelingen, men fortsat ejer boligen i fællesskab, bliver lejeforholdet skattepligtigt. Det vil sige, at den af jer, der er flyttet, skal betale skat af huslejen – altså den husleje, som den blivende ægtefælle betaler. Har I ikke aftalt husleje, bliver den, der er flyttet, i stedet beskattet af en fiktiv markedsleje. Samtidig vil den af jer, der bor i boligen, også skulle betale skat, fordi vedkommende har fået ”foræret en gave” ved ikke at skulle betale husleje. Hvis I har delt boet og stadigvæk har fælles bolig, kan I altså ikke undgå beskatning.

Papirløse par og skat

Er I ikke gift, når I går fra hinanden, kan I ikke give hinanden noget af værdi (penge, ejendele, bolig mv.) uden at betale skat af beløbet.

Hvis du modtager værdier eller penge:

• Skal du betale indkomstskat af værdien, hvis I har boet sammen i mindre end to år
• Skal du betale gaveafgift (15 %) af værdien, hvis I har boet sammen i mere end to år – dog er gaver indtil 74.100 kr. (2024) afgiftsfrie

Modtager du et beløb på grund af ophævelse af sameje, skal du dog ikke betale skat af det.

Læs mere om papirløst samliv her.

Er du virksomhedsejer, og skal du skilles?

Er du virksomhedsejer og har du ikke oprettet en ægtepagt, indgår din virksomhed i delingsformuen, hvis I skal skilles.

Som selvstændig med egen virksomhed bør du se en ægtepagt som en praktisk sikkerhedsforanstaltning på samme måde, som når du tegner en forsikring. Ægtepagten kan sikre, at din ægtefælle ikke har krav på en del af din virksomhed, hvis I beslutter jer for at blive skilt.

Er I flere gifte ejere i virksomheden, bør I alle sørge for at oprette ægtepagter. I bør samtidig stille krav om ægtepagt til eventuelle nye gifte medejere i ejerkredsen – så undgår I, at virksomheden skal skaffe kontanter til en tidligere ægtefælle i tilfælde af skilsmisse.

Det kan være svært at værdisætte en virksomhed. Derfor er der mange muligheder, hvis din ægtefælle skal have en del af dens værdi ved skilsmisse. Har din ægtefælle for eksempel arbejdet i virksomheden, kan fratrædelsesordninger og goodwill også indgå i bodelingen.

Vi tilbyder også juridisk rådgivning til erhvervsdrivende, der gennemgår skilsmisse. Læs mere her.

Læs også om, hvordan du undgår din tidligere ægtefælles gæld ved skilsmisse.